Berlingske Business

»Stevie« styrer mod faldet

30BUSsteve.jpg
Efter adskillige års forgæves forsøg tyder meget nu på, at det kan lykkes de amerikanske myndigheder at få ram på børsspekulanten Steve Cohen. Arkivfoto: Steve Marcus/Reuters

En af Wall Streets mest succesfulde børshajer, Steve A. Cohen, er for alvor kommet i knibe hos de amerikanske myndigheder. De mener, at hans hedgefond, SAC Capital Advisors, har opereret ulovligt.

Skal det en gang for alle lykkes for de amerikanske myndigheder at stække finansmanden Steve A. Cohens imperium på børsen i Wall Street?

I mange år har USAs myndigheder ihærdigt forsøgt at komme til bunds i, om den driftige kapitalists metoder i hedgefonden SAC Capital Advisors mange handler nu også skete i fuld overensstemmelse med loven.

Gennembruddet er måske kommet nu, efter at en tidligere medarbejder har indvilliget i at samarbejde med myndighederne, fordi hans stemme optrådte på en båndet telefonsamtale, hvor det tilsyneladende fremgår, at SAC var kommet i besiddelse af kursfølsomme oplysninger om IT-virksomheden Yahoo før resten af markedet. Det brugte SAC til at handle ivrigt, og det kan nu blive begyndelsen på enden for guldægget Steve Cohen, for anklagemyndigheden ønsker, at dommen skal medføre et forbud mod, at han må forvalte penge.

Efterstræbt i årevis

Finansmagnaten Steve Cohen vurderes ifølge Forbes at have en formue i omegnen af 9,3 mia. dollar – en formue, der stammer fra en meget succesfuld forvaltning af villige investorers penge. Årlige afkast på 30 procent er ikke udsædvanlige for SAC, der til gengæld også vil have nogle af markedets højeste gebyrer samt 50 procent af provenuet i investeringen. Men det var det værd, for »Stevie«, som han bliver kaldt på Wall Street, ved ting før alle andre.

I myndighedernes øjne var og er Steve Cohen og resten af SAC simpelthen for dygtige. Derfor har han i mere end et årti været i søgelyset. Indtil nu har der bare ikke været nok bevismateriale til en tur i retten.

Fra middelklassen til toppen

Evnen til at sortere mellem hundredvis af små bidder information betegnede en bekendt af Steve Cohen som, at han »er i stand til at få musik ud af ting, som vi andre kalder støj«.

Allerede i sin opvækst i New Yorks jødiske middelklasse viste den senere så dygtige spekulant, at hans interesser var anderledes end sine jævnaldrendes.

I begyndelsen af sine teenageår nærlæste Steve Cohen New York Times’ sportssektion for alle resultater, men med tiden fandt han ud af, at de virkeligt spændende cifre fandtes omme i erhvervssektionen. Den opdagelse blev skæbnesvanger, for ikke længe derefter hang knægten ud i en lokal børsmæglervirksomhed.

Her observerede han aktiernes øjeblikkelige udvikling, og som følge heraf faldt studievalget naturligvis på økonomi. Blandt sine medstuderende fik Steve Cohen også ry for at være en yderst kapabel pokerspiller, der kunne læse sine modstandere. Selv siger finansmanden, at hasardspillet lærte ham at løbe en risiko. Kendere af kortspil ved, at mod er, hvad der skal til, hvis man ønsker at hive de store gevinster hjem.

»Jackpot« var der også på Steve Cohens første arbejdsdag på Wall Street i 1978. Her hev han 8.000 dollar hjem, og kort tid derefter var en daglig fortjeneste på 100.000 dollar »business as usual«.

Borte med blæsten

I et mere bedaget portræt om dagens hovedperson fremgår det, at Steve Cohen ikke alene er drevet af ønsket om at besidde mange penge. Succes og vækst er i stedet kriterierne, og i finansverdenen er det nu engang penge, der afgør din plads i ligaen.

Den målsætning sætter sig spor nedad i SAC, hvor de ansatte forventes at præsentere suveræne resultater fra dag ét. Som en tidligere medarbejder formulerer det: »Jeg sagde op for at blive fri for natlige svedeture og mavesår.«

Den absolutte dedikation til at gøre SAC til Wall Streets mest eftertragtede hedgefond gør det dog ikke alene.

Hvordan Steve Cohen ser på, at seks af SACs medarbejdere for nylig er blevet dømt for insiderhandel og nu samarbejder med myndighederne om at afsløre urent trav i virksomheden, vides ikke.

I en udtalelse fra SAC hedder det, at »en håndfuld mænds indrømmelser af lovovertrædelser ikke repræsenterer den ærlighed og integritet, som SAC har stået for gennem 21 år.«

Det er muligt, at det forholder sig sådan, men en gammel afgørelse fra 1909 kan komme på tværs og gøre få mænds værk ødelæggende. I en afgørelse fra dengang hedder det, at et helt togselskab kunne holdes ansvarlig og dermed straffes for en enkelt ansats svigt af sin gerning. Det er den jura, som anklageren ønsker at svinge over SAC.

Så selv om Steve Cohen som person ikke står anklaget, må det være en uforudset overraskelse for den alvidende finansmand, at en over 100 år gammel kendelse kan knække livsværket.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen