Berlingske Business

Stein Bagger-bøger: Dansen om guldkalven

Stein Bagger-bøger: Dansen om guldkalven - 1
Foto:

Aldrig før har så mange danske forlæggere og for­fattere skyndt sig så meget. Og læserne fået så beskedent et udbytte. Efter seks bøger og 1500 sider ved vi stadig ikke, hvem Stein Bagger egentlig er, og hvad pokker han lavede på køreturen mellem New York og Los Angeles. Til gengæld rasler skeletterne i dansk erhvervsliv fortsat ud af skabet.

Har du nogensinde hørt historien om ”Slagter Bagger”?

Tænkte det nok. Vi skal tilbage til begyndelsen af 1990’erne, hvor den 25-årige Stein Bagger førte sig frem i det indre København med guld-Rolex, hvid skjorte, slips og manchetknapper og gav den gas i Porsche eller Audi på svenske nummerplader. Unge Bagger hang ud i Nyhavn på jagt efter den fede guldkalv, der kunne sikre ham magt og rigdom i resten af livet.

Ud over de to driftige ejere af caféen i nr. 33, der ligesom Stein havde en fortid som rejseledere på Mallorca, fik han flere indflydelsesrige venner i Nyhavn. Blandt andet en tidligere skatteminister og en smørrebrødsdronning med restaurant rundt om hjørnet i St. Kongensgade.

Historien lyder, at der på Ida Davidsens smørrebrødsseddel dengang var en hjemmelavet rullepølse, der smagte og solgte forbandet godt. Pølsens guddommelige opskrift bestod bl.a. af nogle helt specielle krydderier fra syden. Dem kunne Davidsen sagtens skaffe flere af, sagde hun, mens det til gengæld kneb med tid til at lave de unikke rullepølser.

Det problem var Stein mand for at løse. Han arbejdede hos en grossist i Kødbyen, hvor man kunne rulle så mange pølser for Ida Davidsen, som det skulle være. Og snart kom de trillende i en lind strøm. Desværre viste det sig også, at leverancerne ikke udelukkende var forbeholdt opskriftens ejermand. Den lækre rullepølse kunne pludselig også nydes på hylderne hos Kødbyens største grossist, godt og grundigt pimpet op på Inco-emballagen med Ida Davidsens navn.

Der blev hurtigt sat en stopper for det iværksætter-eventyr, og efter den tid omtalte Ida Davidsen altid den storsmilende og snaksalige unge entreprenør som ”Slagter Bagger”.

Historien finder man midt i Stig Andersen og Erik Oves 400 sider lange bog, der er et af de seks værker om Stein Bagger, der udkommer i disse dage.

Alt i alt en stabel tykke og tynde bøger, der er skrevet på tre måneder, fra startskuddet lød i begyndelsen af december 2008. Det betyder, at mange af de i alt fjorten forfattere mere eller mindre har stået på ryggen af hinanden for at få eksklusiv adgang til de få tilgængelige (og rigtig mange fåmælte, for ikke at sige sammenbidt tavse) vidner.

På samme måde har de seks bøgers forfattere spurtet rundt i samme smalle og mystiske kølvand af den detroniserede IT Factory-direktør, der som andre danske fantaster a la Peter Brixtofte, Anna Castberg, Klaus Riskær Pedersen og Kurt Thorsen har vist sig at være endog meget dreven i retorik, skyggespil og marionetteater.

Gåden ikke løst
Man tror næsten ikke, det er muligt, men selv efter seks bøger og 1500 sider om personen og svindelnumrene er Stein Bagger fortsat en gåde. Ingen af bøgerne formår nemlig at portrættere hovedpersonen overbevisende, hvilket vil sige med den fornødne bredde, dybde og især tålmodighed og empati. Men kunne man egentlig have forventet andet? Selv i en højteknologisk tidsalder, hvor alt synes muligt i cyberspace på nul komma fem, er tre måneder forsvindende lidt tid, når man skal ind i et så særpræget stykke software som et andet menneskes sjæl.

Stein Bagger er næppe, hvad man ville kalde et intellektuelt menneske, derimod et gudbenådet sludrechatol, der både kan tale sort og samtidig forstår at kaste om sig med byger af tidens hotteste it-lingo. Som Ekstra Bladets journalister citerer en IT Factory-medarbejder for: ”Han kunne svare uden at svare”.

Og mere skal der sjældent til for at dreje vor tids mennesker en knap. Bare spørg den danske politikerstand og alle deres spindoktorer. En sådan doktor var Stein Bagger så glimrende for sig selv i årene 2001-2008, hvor han over en enkelt konkurs gjorde IT Factory til en økonomisk attraktion, der fik øjnene i hovederne på investorgruppen i JMI Invest til at snurre som enarmede tyveknægte.

Det er jo sådan noget, de har kunnet siden tidernes morgen, de gode gamle fortællere, der tager ordet i tide og utide. Og sådan en har Stein Bagger alle dage været. Ikke kun når han skulle sælge fupfabrikken på Jægersborg Hotel som blivende værdi, men også - eller især - når han fra tid til anden skulle overbevise skeptikere og tvivlere om hans i bund og grund ædle væsen og de mange højdepunkter i sit cv.

De store armbevægelser
Med ordet i sin magt, kan man forstå på samtlige seks bøger, blev denne til dels faderløse dreng som voksen for en stund ”far” for enden af langbordet og duperede ikke kun sine omgivelser med store muskler, dyrt designertøj og en vifte af potente biler. I en strøm af charmerende veltalenhed kunne direktøren også berette om sine akademiske uddannelser, sit verdensmesterskab i bodybuilding og karate, medlemskabet af Mensa, uddannelsen som frømand i den svenske hær, sit lave golfhandicap, de mange millioner i arv fra en farmor, der var storaktionær i Danisco, og givtige job som rationaliseringsekspert og redningsmand et eller andet sted i Tyskland, der havde givet Stein grunker i kassen og tilnavnet ”Mr. Turnover”.

Siden november 2008 har vi vidst – og det gentager de seks bøger i et væk - at det alt sammen var løgn og latin og store armbevægelser af en mand på beskedne 1,70 meter, der var autodidakt og hverken fuldførte 10. klasse eller læretiden som smed, men dog formåede at blive Spies-guide og fitnessinstruktør og med tiden fremskaffede de nødvendige akademiske grader pr. postordre, fax og kopimaskine.

Vi ved efterhånden også, at Stein i sin barndom oplevede potentielle faderskikkelser flimre forbi i sin frigjorte mors forsøg på at leve op til forældrerollen og samtidig realisere sig selv og kærligheden i kølvandet af 1968.

Det stærkeste billede af en far fik Stein, ifølge Ekstra Bladets journalist-team, i 1970’erne, hvor den fynske papfar Poul-Erik en dag havde fået nok af de mange kvindegrupper i hjemmet i Ollerup og i en kæmpebrandert endelig trådte i karakter som patriark foran Stein og alle mor Mias veninder i hønsestrik:

”Kære damer! Den tid skal komme, hvor kvinderne skal ligge i rendestenen og skrige på pik. Og der skal ikke gives en tomme!”

Farens brev
Ellers er det nu ikke meget Ekstra Bladets forfattere får ud af denne og andre spritnye oplysninger om Stein Baggers barndom i ”Fantasten”. Noget af et scoop er det jo ellers, disse friske aftapninger fra den aldrende fynske papfar, der også tæller nogle gamle billeder fra fotoalbummet af lille Stein, før drengen i folkeskolen begyndte at pumpe jern og tage anabolske steroider, samt et ikke uinteressant brev fra den biologiske far, Rolf Bagger, til Steins mor, dateret 18.april 1977:

”Beholder du Stein, klynger du dig til ham, så mister du ham senere - og hvad værre er – så vil du have skabt et hjælpeløst og ulykkeligt menneske af ham, som livet igennem vil være blokeret følelsesmæssigt af de ar af bitterhed og skuffelse, som en forfejlet opvækst har givet ham.”

Den psykologiske profil
Profetiske ord, der ville have været dybt interessant at kende til for de to tidligere B.T.-journalister, Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen, der i bogen ”Stein” kommer et nøk længere ind under huden på unge Bagger end nogen af de andre bøger. De forsøger nemlig at aflæse unge Baggers psykologiske profil via forskellige spejlbilleder fra kunstens verden, såsom Særimner fra den nordiske mytologi, Den store Gatsby og Gordon Gekko fra filmen ”Wall Street”, der i 1987 (da Stein fylder 20 år) udtaler de profetiske ord: ”Jeg fremstiller ingen ting. Jeg ejer ingen ting.”

Og endnu et litterært spejlbillede finder de i den biologiske far, forfatteren Rolf Bagger, og forfatterne har nærlæst hans 20-40 år gamle avisartikler om en ny tids familiebegreb, skiftende kønsroller og det udhulede forhold mellem sønner og fædre, der af samme grund måtte komme i skred.

På dette dybdepsykologiske punkt har de andre bøger ikke så forfærdelig meget at komme med. Der er noget næsten vulgærpsykologisk i Dorte Tofts og Henrik Tüchsens forsøg på i ”Bedrag”, at få speciallæger i psykiatri og professorer i ledelse til at forklare os, hvorfor Stein Bagger er en ”anerkendelses-junkie”, som Toft så glimrende kalder det, og forfatterne ender i den banale konklusion: ”Der er på en måde en Stein Bagger i alle mennesker”.

Er der? Den tese, tror jeg, Sanne Udsen vil betvivle. I hendes bog ”Stein og drømmefabrikken”, hvis titel lyder som en billedbog for mindre børn, men bestemt har et pænt højt lixtal og masser af noter bagi, bliver Bagger puttet ind i den psykopat- og erhvervssvindler-profil, Udsen allerede præsenterede i 2006 med sin bog ”Psykopater i jakkesæt”.

Sjovt nok skriver hun i indledningen til det centrale kapitel (”Banditter i habitter”), der skal forklare Steins natur: ”Hvorvidt Stein Bagger er psykopat eller ej, vil vi ikke komme nærmere ind på her. Det kan i givet fald kun afgøres af fagfolk.” Hvorefter Udsen på de følgende 15-20 sider stabler en journal på benene, der godt kunne ligne profilen af Stein Bagger.

Her føler læseren sig næsten lige så bedraget som Asger Jensby og hans kommunikationsrådgiver Erik Ove, må have følt, da telefonen ringede fra Dubai.

Med adgang til inderkredsen
Netop de to mænd spiller en hovedrolle i bogen ”Stein Bagger & inderkredsen”, der er skrevet af Stig Andersen og – nå ja – Erik Ove. De to har i modsætning til deres konkurrenter haft adgang til inderkredsen, hvoraf Asger Jensby, Anette Uttenthal og Erik Ove selv siger mest.

Det vil sige, de siger egentlig ikke noget specielt interessant, ud over at Jensby et sted kalder sit forhold til Bagger for et ”krydsbroderskab”. Men de får nu heller ikke modstand af intervieweren og taler i øvrigt alle med overraskende ens stemme. Er de optaget på bånd, eller citeres der efter forfatternes hukommelse? Og interviewer Erik Ove sig selv? Det melder sagen ikke noget om i en bog, hvis undertitel er det pompøse for ikke at sige løgnagtige udsagn: ”Hele historien”.

Andersen og Oves bog er den længste, men også mest ufærdige og sjuskede af de seks bøger, og det er ærgerligt, fordi der undervejs kommer en del nye og gode historier frem om Stein Baggers omfattende plattenslageri, f.eks. den tidligere nævnte om tyveriet af Ida Davidsens rullepølse-opskrift. Historier, der kun er med til at underbygge denne spektakulære sags mest brændende spørgsmål: Hvad i alverden så Asger Jensby i et fantom som Bagger i 2001, og hvad lukkede han muligvis øjnene for, som årene skred frem, svindlen tog til og Jensbys part i IT Factory i 2007 og 2008 voksede eksplosivt?

Den centrale scene
Bogstakkens absolutte højdepunkt med stor underholdningsværdi er en længere scene, der både beskrives i Kristian Hansens beskedne, men ikke uefne ”Fupfabrikken” og i Dorte Tofts ”Bedrag”. De var nemlig begge med til det tre timer lange møde med Stein Bagger i slutningen af oktober 2008, efter at Dorte Toft og forskellige bidragsydere til hendes blog ”Bizzen” i Berlingske Business havde stillet spørgsmålstegn ved IT Factorys eventyrlige vækst og direktørens mystiske cv.

Til stede ved mødet på det mondæne domicil på Jægersborg Hotel, som man kan høre brokker af på Kristian Hansens website (www.fupfabrikken.dk) var også IT Factorys kommunikationsrådgiver, føromtalte Erik Ove, der under mødet slog fast, at med seks flotte årsregnskaber måtte man kunne forstå, at omsætningen ikke ”kom ud af den blå luft”. Ligesom en lettere irriteret Ove spurgte de emsige journalister, om de måske også troede, at det bevis på en ph.d.-grad, som Stein Bagger havde med til lejligheden, var lavet nede i kælderen.

Det viste diplomet sig som bekendt at være. Og ugen efter bragede det løs på Tofts blog, hvor Stein Bagger pludselig raslede med sabler og sagsanlæg, og hvor Toft og den kommunikationskultur, som blog-fænomenet tilhører, pludselig kom under beskydning fra flere fronter. Ligesom den 64-årige blog-pioner som den første fik et tip om, at en mand med tilknytning til IT Factory var blevet slået ned med en lægtehammer uden for sit hjem i Farum.

Den historie har vi også hørt før, men det er alt sammen særdeles spændende og underholdende at følge i Toft og Tüchsens bog, der helt ud i layoutet bruger bloggens livlige vekslen mellem indlæg, reaktioner og kommentarer.

Dom over medløberiet
Samlet set skuffer de seks bøger, fordi de bringer så lidt nyt til torvs og gentager forfærdeligt meget, vi hørte både i går og forgårs.

Omvendt er det prægtigt, at så mange bøger på én gang stiller skarpt på et område af samfundslivet i Danmark, hvor moral og etik er på dagsordenen, men gang på gang drukner i den grådige dans om guldkalven. Stakken af Stein Bagger-bøger er for så vidt en massiv dom over medløberiet og tavshedens lov i dansk erhvervsliv. Ikke mindst i den del, der hedder it-branchen. Et rædselskabinet har man efterhånden på fornemmelsen, hvor der ikke er nogen ende på antallet af skeletter i skabene.

Anmeldelser
Kristian Hansen: ”Fupfabrikken”. 115 s. Paperback kr. 149. E-bog kr. 99 Forlaget Myll.dk. www.fupfabrikken.dk. Er udkommet.



Hurtig gennemgang af sagens begivenheder, der kan købes på nettet, og via et login-område gives der adgang til www.fupfabrikken.dk med dokumentariske godbidder som lydklip, mails, tidslinje, persongalleri, ligesom man løbende kan følge med i sagens udvikling. Trods de få sider et elementært spændende indblik i Computerworld-journalistens overvejelser om bogens tilblivelse og sin egen spegede rolle. Ville egne sig til rammefortælling for en filmatisering af Stein Bagger-sagen.

Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen: ”Stein”. 255 s. Kr. 249. Gyldendal. Er udkommet.



Stedvis underholdende dramadokumentation af sagsforløbet, der er læst på en dag og glemt i løbet af de næste. Lider under de mange klicheer og triviallitterære sekvenser, der skal foregive, at vi er lige i hælene på Stein. Trods et originalt forsøg på at komme ind under huden på Steins faderkompleks og forklare svindlen via hans yndlingsbog ”The Art of War” kan forfatterne ikke dække over et hastværk, der overalt bygger på en overfladisk og lidt for fantasifuld brug af kildemateriale.

Sanne Udsen: ”Stein og drømme­fabrikken”. 182 s. Kr. 250. L&R/Børsens Forlag. Er udkommet.



Både velskrevet og pædagogisk opbyggelig bog, der i bagklogskabens lys fokuserer på det psykologiske aspekt i dramaet om IT Factory. Desværre er profilanalysen af Stein og personkredsen omkring ham lovlig lang i spyttet. Det hele bliver for kommenterende, og der stilles langt flere spørgsmål, end forfatteren agter at besvare. Ender tilmed som et foredrag om psykopater i erhvervslivet og dermed som en gentagelse af noget, forfatteren skrev i sin bog ”Psykopater i jakkesæt”.

Bo Elkjær, Annelise Pedersen, Thomas Gösta Svensson, Niels Pinborg, Steen Larsen og John Mynderup: ”Fantasten”. 190 s. Kr. 250. Ekstra Bladets Forlag. Er udkommet.



Bortset fra et par interessante kapitler med nye oplysninger om lille Stein, bl.a. et profetisk brev fra far Rolf til mor Mia, samt en håndfuld privatfotos, der skal dokumentere en følsom drengs rodede og rodløse opvækst, kommer der ikke meget frem i lyset, vi ikke har hørt og læst i medierne de sidste tre-fire måneder. Selv om pressemeddelelsen hårdnakket påstår det, og forfatterne fører sig vældig autoritativt frem i en hårdt pumpet krimi-stil, er dette ikke bogen, der formår at gå bag om Stein.

Stig Andersen og Erik Ove: ”Stein Bagger & inderkredsen”. 400 s. Kr. 299. People’s Press. Er udkommet.



Der er kø ved håndvasken i denne bog, hvor forfatterne modsat deres konkurrenter har haft adgang til inderkredsen om Stein Bagger. Det bliver læseren dog ikke meget klogere af. Bogen virker først og fremmest som et forsvarsskrift for Asger Jensby, der enten gås blidt på klingen eller slet ikke konfronteres med diverse svigt. Der er dog mere nyt om forholdet mellem Stein Bagger og Allan Vestergaard samt detaljerede beskrivelser af direktørens del-og-hersk-politik i IT Factory, som er nøglen til at forstå, hvordan Bagger kunne holde svindlen kørende så længe.

Dorte Toft og Henrik Tüchsen: ”Bedrag”. 350 s. Kr. 300. Gyldendal Business. Udkommer 1. april.



Ambitiøs bog, der krydrer de lange uddrag fra Dorte Tofts blog i Berlingske i månederne op til Baggers flugt med hendes efterrationalisering og partner Tüchsens perspektiverende afsnit om bl.a. virksomhedskriminalitet og ”profilen af en bedrager”. Det sidste kunne man nu godt have undværet. De medrivende krydsklip mellem bloggens autentiske ”nu” og blogger Tofts senere kommentarer er et scoop. Skal man læse én bog om Stein Bagger og IT Factory i år, så må det blive den her, der er flot layoutet, men godt nok savner flere billeder af sagens mange aktører.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen