Berlingske Business

Skal danske virksomheder have papir på ligestilling?

10busPix-Heidi.Gender.jpg
Heidi Rottbøll Andersen er direktør i Living Institute. Foto: Pelle Rink

Virksomheder kan blive certificeret i meget. Dog har dansk erhvervsliv endnu til gode at blive certificeret inden for ligestilling. Men nu er det på vej til de danske virksomheder.

IKEA og Deloitte i Schweiz har papir på ligestilling, det samme har L’oréal i USA. Og nu skal danske virksomheder følge efter og være certificeret inden for »gender equality«.

I hvert fald hvis det står til det danske institut, Living Institute, som har indgået et samarbejde med den schweiziske organisation Edge, som er en del af World Economic Forum.

BELGIUM-PHILIPS

De seneste måneder har Living Institutes stifter, Heidi Rottbøll Andersen, arbejdet på at overbevise danske virksomheder om, at en certificering er den rette løsning for at skabe den bedst mulige arbejdsplads for både mænd og kvinder og ikke mindst drage fordel af at have et miljø, hvor begge køn trives. »Vi mærker en enorm modenhed fra virksomhederne til at tage det her skridt og et ønske om at finde løsninger, der rent faktisk virker,« siger Heidi Rottbøll Andersen og forklarer, at Edges forskningsbaserede metode virker overbevisende på virksomhederne.

Edge arbejder med en global certificeringsstandard for ligestilling i erhvervslivet og har i dag over 60 kunder fordelt på forskellige industrier i 29 lande. Udfordringen i de danske virsomheder er primært, at kvinder glimrer ved deres fravær i den absolutte topledelse.

En undersøgelse foretaget af Berlingske Research i oktober 2014 viser, at kvinder blot er repræsenteret af to ud af 79 ledere blandt de største danske virksomheders administrerende direktører, finansdirektører og bestyrelsesformænd. For nylig sagde Novo Nordisks topchef, Lars Rebien, til Berlingske Business, at situationen ikke vil ændre sig »før pipelinen af kvinder er modnet.« Det kommer til at tage en del år, sagde Lars Rebien, men ifølge Heidi Rottbøll Andersen kan en certificeringsordning fremskynde processen.

»Hvis dygtige kvinder, som bliver headhuntet, ser, at topledelsen i en virksomhed er en old boys club, så gider de ikke arbejde i virksomheden. Så siger de nej tak. Det kommer vi til at se de næste generationer gøre,« siger hun.

BELGIUM-PHILIPS

Søger dygtige kvinder

A.P. Møller - Mærsk er en af de virksomheder, der meget gerne vil have de dygtige kvinder til at sige »ja, tak« til et job på Esplanaden. Indtil videre er posterne i virksomhedens topledelse besat af mænd, men Danmarks største virksomhed arbejder intensivt på at rekruttere flere kvinder med lederpotentiale til organisationen.

Mærsk er i dialog med Living Institute om certificering, men der er endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt der bliver indgået et samarbejde mellem de to parter, fortæller Ricardo Sookdeo, som er global head of talent management og med til at rekruttere kandidater til ledelsen i Mærsk.

»Vi evaluerer stadig på det. Vi har en række initiativer i gang på området, og det er et af punkterne på agendaen. Men det er for tidligt at sige, hvad vi beslutter,« siger han.

Ricardo Sookedo er dog ikke overbevist om, at certificering gør den store forskel i forhold til arbejdet med at skabe større diversitet i organisationen.

»Forandringerne skal komme fra vores commitment and actions. Certificeringer er gode nok, men når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om vores engagement og handlinger. Jeg tror ikke, at certificeringer alene gør en forskel,« siger han og tilføjer, at »det kan hjælpe.«

05BUSGerda-Retboell-Bauer.jpg

Mærsk tøver

Mærsk er ikke den eneste virksomhed, der tøver med certificeringen. Ifølge Heidi Rottbøll Andersen har det været en længere proces end ventet at overbevise danske virksomheder om certificeringens værdi.

»Vi er kommet dertil i processen, at der lige nu er 12 virksomheder, der har bedt om en pris og fået hele den kontraktlige del fremsendt af os,« siger Heidi Rottbøll, som vurderer, at der med et kontraktudspil er »50 procent chance for en aftale.«

Det koster 20.000 euro, svarende til knap 150.000 kroner, årligt for en virksomhed med 7.500 medarbejdere at blive certificeret hos Edge og Living Institute.

Danmark er rangeret som nummer fem på World Economic Forums Gender Gap Index, som bliver opgjort årligt. Ikke helt skidt, trods alt.

Roos_Business

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen