Berlingske Business

Sammen kan vi gøre en forskel

vs
Vibeke Skytte, Lederne

Mange danske virksomheder vil gerne ansætte flygtninge, men det kræver en stor indsats at få styr på myndigheder, love og intern logistik.

Velviljen er til stede i erhvervslivet, når det gælder ansættelse af flygtninge på danske virksomheder. Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne, baseret på svar fra 951 ledere, har 14 procent af virksomhederne som følge af den aktuelle flygtningesituation allerede taget initiativer til- eller drøftet mulighederne for at ansætte flygtninge.

Karsten Dybvad

Det er glædeligt, at virksomhederne er i gang, men det kan ikke lade sig gøre, hvis ikke lederne er med, og det er der heldigvis rigtigt mange, der er. Undersøgelsen viser nemlig også, at 48 procent af lederne mener, at det er en del af den generelle ledelsesopgave at medvirke til, at flygtninge integreres på arbejdsmarkedet. 16 procent svarer »ved ikke«, mens 36 procent af de adspurgte ledere ikke mener, at det er en ledelsesopgave. Undersøgelsen afslører samtidig, at langt de fleste ledere er i tvivl om, hvilke krav der skal være opfyldt i lovgivningen for at ansætte en flygtning, samt hvilke offentlige myndigheder, de skal tage fat i.

SWEDEN ROYAL WEDDING

Hos Lederne har vi den holdning, at det er en ledelsesopgave at få flygtninge integreret på det danske arbejdsmarked og på den enkelte arbejdsplads, ligesom det er med alle andre typer af medarbejdere, som har behov for ekstra støtte, f.eks. praktikanter, fleksjobbere osv. Det er et samfundsansvar, som vi alle må tage del i.

Derfor har vi også i Lederne meldt os klar til at ansætte flygtninge, og vi har tilmeldt os virksomhedspartnerskabet »Sammen om integration«, som udspringer af Marienborg-mødet i september, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen havde sat integration på dagsordenen.

kk

Siden vi traf beslutningen for en måneds tid siden, har jeg brugt en del energi på at finde ud af gældende krav og ikke mindst hvilke myndigheder, vi skal have fat i, og så er der selvfølgelig hele det interne set-up, der ikke er uvæsentligt, når man skal i gang med noget nyt og uprøvet, som det er at ansætte flygtninge.

I forhold til de offentlige myndigheder må jeg konstatere, at det ikke er helt nemt at finde ud af, hvem man egentlig skal have kontakt med. Det til trods for, at jeg kender en del til, hvordan jobmarkedet fungerer i Danmark. Tanken har strejfet mig, at hvis jeg var en lille virksomhed, der gerne vil være med til at gøre en stor forskel, havde jeg nok ikke ressourcer til at gennemføre det.

Flygtninge

Efter en måned tror jeg nok, at jeg har overblik over praktikken, og min næste tanke – og et spørgsmål, som jeg får næsten hver eneste dag fra medarbejderne – er, hvornår kommer de så? Og jeg må ærligt indrømme, at da jeg startede denne proces, havde jeg nok tænkt, at det ville være i slutningen af året, men nu tror jeg, mit svar vil være i begyndelsen af det nye år – forhåbentlig.

Én ting er, at man som ledelse vælger at sætte en dagsorden, men det vil ikke blive en succes, hvis vi ikke har medarbejderne med. Heldigvis har jeg kun mødt positive tilkendegivelser. Jeg har holdt møder med nogle af de medarbejdere, som er direkte involveret og som får en ny kollega meget tæt på, og det har været positivt at møde medarbejdere, som gerne vil være med til at gøre en forskel, og det er lige fra hverdagen og kulturen på vores arbejdsplads til fritiden, hvor de også ønsker at bidrage.

13busPix-Moyo1.jpg

For et par dage siden kiggede en leder forbi mit kontor og fortalte, at hun netop havde afholdt et teammøde, hvor de var kommet ind på spørgsmålet om, hvad medfører stolthed af sin arbejdsplads, og en medarbejder havde straks svaret: »Det er, når vi viser samfundsansvar og vælger at gøre det, som vi gør nu.«

Det er sammen, vi kan gøre en forskel. Og det er en god følelse at gå fra tanke til handling.

10POLJydsk-Aluminium5.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen