Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

Sådan leder du din chef

Lene
Lene Flensborg.

En god relation mellem dig og din chef er afgørende for at lykkes. Erhvervspsykolog Lene Flensborg giver inspiration og metoder til god ledelse opad.

Uanset om vi er ledere eller medarbejdere, handler det om at have et godt samarbejde med chefen og magtlaget over os selv på arbejdspladsen. Alle har en chef – uanset hvor højt vi er i hierarkiet – som vi skal lære at lede.

Erhvervspsykolog fra Organisation Aps Lene Flensborg har skrevet bogen ’Håndbog i god ledelse’ og slog under oplægget ’Sådan leder du din chef – værktøjer til at lede opad!’ på Ingeniørforeningen IDAsnetop afholdte konference ’Ledelse der styrker’ fast, at de ledere, projektledere og medarbejdere, der orienterer sig opad, klarer sig bedre.

Hun møder i sit virke som erhvervspsykolog mange erhvervsfolk, der ikke lige har knækket koden til at lede opad.

»For eksempel har jeg arbejdet med projektledere i en rådgivervirksomhed. De var fagligt dygtige og gode til at lede projekterne, men de kunne ikke styre deres egne direktører, når de på kundemøder i den bedste mening kom med nye idéer til kunderne. Ideer som gik imod det, projektlederne havde anbefalet kunderne. Det var jo ikke ond vilje fra direktørernes side – de forsøgte bare at spille ind med det,de havde at bidrage med. Det er et eksempel på, hvorfor du skal lære at træne din chef,« påpeger Lene Flensborg.

Retten i Roskilde. Mand fra Rwanda anklages for folkemord.

Projekter er altid potentielle konfliktmagneter. Lær at forebygge konflikterne, inden de opstår.

Kender ikke chefens forventninger

En Ennova-undersøgelse viser, at 40 procent ikke præcis ved, hvad chefen forventer af dem. Det er et bekymrende højt tal, mener Lene Flensborg.

Der er ellers mange fordele ved at have en stærk relation til chefen. Vi når længere med arbejdet, vi får viden om, hvad der sker på toplederniveauetog får større tryghed i samarbejdet, arbejdsglæden vokser, vi er mere effektive, og der er større risikovillighed, når dig og din chef har tillid til hinanden.

»Hvorfor er det så, at der er så mange, der ikke løser opgaven godt – altså at lede opad? Hvorfor er det så svært? Min hypotese er, at det er, fordivi har det ambivalent med at sige, at vi vil orientere os mod magten. Vi skal indse, at vi ikke er hofsnoge, fordi vi skaber en relation til chefen. Det er ikke magtmisbrug, bare magtbrug at have en god relation til chefen,« siger Lene Flensborg.

Lær noget af dragetræneren Hikke

At skabe en god relation til sin chef er jo aldrig en hasteopgave på to-do-listen. Men vi skal vide, at det kræver en indsats – et stykke arbejde, der skal prioriteres – at få skabt en god relation til chefen.Lene Flensborg drager paralleller til DreamWorks Animation-filmen ’Sådan træner du din drage’, hvor vikingedrengen Hikke, der har gået på dragedræber-skole, trodser budskabet om at dræbe de drager, man kan –Hikke kan ikke få sig selv til at slå en indfanget drage ihjel.I stedet skaber han en alliance med dragen,og sammen redder de det hele til sidst.

»Du skal ikke tæmme din drage, du skal træne den. Det handler altså ikke om at stække din chef, men om at styrke vedkommende. Hvordan kan du få din chef til at lykkes? Hikke gør dragen stærk ved at bygge en mekanisk halefinne, så de sammen kan flyve igen,« fortæller Lene Flensborg.

Vær loyal overfor chefen

Hikke får øjenkontakt med dragen, da han står med sin løftede kniv – og vælger at skære dragen fri i stedet for at dræbe den. Her får de to kommunikeret til hinanden, at de gerne vil arbejde sammen.

»På samme måde – men mindre dramatisk - har chefer brug for at erfare, at deres medarbejdere er loyale. Derfor er det op til dig selv som medarbejder eller underordnet chef at bidrage til at opbygge den gode tillid, hvor chefen erfarer, at du arbejder mod det fælles mål, og ikke bare meler din egen kage. For tilliden styrkes, når begge parter finder ud af, at det er loyaliteten, der er det bærende – og ikke egoismen,« forklarer Lene Flensborg.

Image of businessman's hands laying on table with pen

Forstå din chefs præmisser

Du skal som underordnet forstå din chefs præmisser – og derudfra få lavet en plan for, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Kender du kulturen i dit team?

»Hvad bliver din chef målt på? Hvad er hendes ambitioner? Hvor stærk er hendes relationer med andre vigtige interessenter? Hvor er der pres? Hvad bekymrer og hvad glæder hende? Hvilken form for kommunikation fungerer godt for hende?« spørger Lene Flensborg og fortsætter:

»Du skal kunne afkode og tilpasse din egen stil, så det passer til din chef. Hvis du for eksempel gennemskuer, at din chef er under stort pres fra hovedkontoret, så må du afklare, om du kan leve med det. Ved du, at det altid vil være opadbakke med din chef, må du muligvis konkludere, at du ikke orker at leve med den præmis - og finde et andet job.«

Afklar mål og gensidige forventninger

Det er væsentligt at få afklaret, hvad vi forventer af hinanden. Men det må være svært, når det ikke lykkes for mere end 60 procent – ifølge den tidligere nævnte Ennova-undersøgelse.Derfor er Lene Flensborgs råd løbende at afklare delmål.

»I kan fra start og løbende afklare mål og værdier i jeres samarbejde. Man kan sige, at I kan skabe øer af klarhed. Aftale, hvad I forventer af hinanden – for eksempel i det næste kvartal?,« siger hun.

vestas

Et andet fif er at sørge for løbende koordinering. Du skal sørge for, at I mødes. At I har fokus på det rigtige – og har en løbende dialog om jeres samarbejde.Det kan være svært – især hvis du er introvert. Få 5 gode råd til at komme til orde.

»Du skal jo træne din chef til at vide nok, så han eller hun kan træffe de rigtige beslutninger. Eller som projektlederen, der skal guide sin direktør til at sige de rigtige ting til kundemøderne. Du har selv et ansvar for at udvikle din chef, så I får et optimalt samarbejde,« konkluderer Lene Flensborg.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen