Berlingske Business
13:24Regeringen: Væksten har toppet

Sådan håndterer du den spontane leder

team of successful business people having a meeting in executive sunlit office
Den spontane leder tillige indebærer fordele for medarbejderne, som kan komme begge parter til gode, påpeger karriererådgiver.

Uforudsigelige ledere med mange spontane påfund kan skabe problemer for medarbejdere, der trives med faste strukturer og tydelige opgaver. Men modsætningerne kan mødes til gensidig gavn.

Impulsive og idérige ledere kan være inspirerende og sprede begejstring blandt medarbejderne. Men for nogle medarbejdere kan hvirvelvinden af indfald og forandringer blive en belastning.

Det drejer sig om medarbejdere, for hvem struktur og forudsigelighed er fundamentet for at kunne præstere i deres job. Når den spontane leder hyppigt skifter retning eller lufter nye idéer i ét væk, skaber det frustration og forvirring, og forskellene i temperamenter og tilgange til arbejdslivet kan munde ud i konflikt og mistrivsel. Her er det vigtigt, du kender tegnene på stress – og ved hvordan du skal handle på dem.

»Medarbejderen har brug for planlægning, kurs, for klare mål, fokus og resultater. Nogle gange kan det bunde i misforståelser, hvis lederen blot opsender en prøveballon, og det kan blive tolket som et diktat. Der opstår utryghed i forhold til, hvordan man skal prioritere sine opgaver og hvad der er det rigtige at gøre, for at man er en succes i sit arbejde,« påpeger Jeanette Svendsen, karrierekonsulent i Ingeniørforeningen, IDA.

Artiklen fortsætter under billedet
ida
Jeanette Svendsen, karrierekonsulent i Ingeniørforeningen, IDA.

Men hun understreger samtidig, at det langtfra behøver at være et uløseligt dilemma. Der findes måder at håndtere problemet på, så både medarbejder og leder kan finde fælles forståelse.

Pointen er, at den spontane leder tillige indebærer fordele for medarbejderne, som kan komme begge parter til gode. Lederen vil typisk være fleksibel og hurtig til at skifte retning, når situationen gør det nødvendigt. I en virksomhed som COWI er det ligefrem et krav, at lederne skal skabe rum for kaos.

Business Travel Meeting Discussion Team Concept

Lederen vil være åben for medarbejdernes forslag til forbedringer og mere smidige processer. For meget planlægning kan gøre arbejdet rigidt, og lederen vil under alle omstændigheder altid have behov for et vist råderum at agere i for at håndtere omskiftelige vilkår.

Når det er sagt, er det altid en ledelsespligt at tydeliggøre for medarbejderne, hvad der forventes af dem, hvad de skal gøre og hvorfor.

worried

For medarbejderen handler det derfor om at forstå, hvad man må leve med, hvad man kan leve med, og hvad man realistisk set kan påvirke. Og ikke mindst at få det bedst mulige ud af modsætningsforholdet, hvis man i øvrigt er glad for sine jobfunktioner og sin arbejdsplads, fremhæver Jeanette Svendsen, som peger på følgende tre handlingsmåder:

1. Hegn dit job ind

Her er det indlysende at bruge MUS til at snakke strategi og fremtid og få klargjort din rolle og dine arbejdsopgaver. Lederen skal hjælpe dig til at forstå, hvad du skal præstere for at udføre dit job tilfredsstillende og være en succes. Det kan give en referenceramme for resten af året, som du kan støtte dig til, når der kommer nye forandringer og får skabt forståelse for dine ønsker. Husk selv gøre dit forarbejde, så du kan få mest muligt ud af din MUS.

2. Spil med og spil lederen bedre

Du kan lytte og spørge ind til bevæggrundene for nye retningsskift og idéer. Det handler om en saglig dialog, hvor du får klarlagt, om der er tale om en uformel brainstorm, eller det faktisk er konkrete planer, som du skal handle på. Er du introvert, kan det være ekstra svært at komme til orde – få 5 gode råd.

vs

Den spontane leder vil ofte have blinde vinkler for konsekvenserne af de mange forslag, og der kan du hjælpe med at konkretisere. Alle scenarier er sandsynligvis ikke tænkt igennem. Og husk på, at lederen ikke nødvendigvis er dybt forelsket i den nye idé men sandsynligvis er lydhør for dit mod- og medspil, hvis dine argumenter er gode.

3) Sørg for løbende forventningsafstemning.

Igen handler det om at fastholde dialogen og om, at du har et rimeligt krav til, at du skal kende rammerne for dit arbejde, så du ved, at du er på rette vej og kan leve op til hvad, der forventes af dig.

»Man kan altså selv gøre meget for at få nogle tålelige spilleregler, som kan ramme den spontane og uforudsigelige ledelsesstil ind. Men virker det ikke, og kan man på ingen måde trives med afbrydelser og retningsskift og uvished, skal man nok se sig om efter et andet arbejde, hvor man kan trives med sin leder, med kulturen og med sine opgaver.«

MBA

I den sammenhæng er derforskellige ting, der har stor indflydelse på din arbejdsglæde og præstationsevne, og som kan give dig et vigtigt fingerpeg om, hvorvidt det er på tide at finde et nyt job: 5 gode grunde til at kvitte dit job.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen