Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Retssager og psykisk terror: Arbejdsmiljøet er havareret hos Havari­kommissionen

17BUSMartin-Puggaard-111335.jpg
Hos Havarikommissionen undersøger man både mindre og større uheld med tog og fly i Danmark. Her ses chef Martin Puggaard ved propellen fra et havareret privatfly. Foto: Asger Ladefoged

Uberettigede fyringer, mobning, retssager, psykologbehandling og sygemeldinger har i flere år præget statens bare 11 mand store sikkerhedsvagthund Havarikommissionen. Advokaten for tre fyrede ansatte beskylder kommissionens chef for at udøve psykisk terror og har forgæves forsøgt at råbe transportministeren op.

Når et IC3-tog bryder i brand, eller en ung kvinde får hånden i klemme i togdøren og må løbe efter toget, så er det statens vagthund for tog- og flysikkerhed, Havarikommissionen, der undersøger ulykkerne og anbefaler tiltag, der skal forbedre sikkerheden.

Det samme gælder, når fly havarerer i Danmark eller på Grønland. Så er det Havarikommissionen, der rykker ud for at finde årsagen. Kommissionens inspektører sikrer sig flyets sorte bokse, analyserer ulykkesstedet og anbefaler efterfølgende, hvordan tilsvarende ulykker skal undgås for fremtiden.

Havarikommissionens inspektører, som typisk er piloter, flymekanikere eller lokomotivførere med mange års erfaring, udfører således en central og livsvigtig funktion, som skal sikre danskerne mod at styrte ned med et SAS-fly eller brænde op i et DSB-tog i den otte kilometer lange Storebæltstunnel.

17BUS20161019-194413-2-1231.jpg

Men Havarikommissionen fungerer bare ikke, som den skal. Mobning, elendigt psykisk arbejdsmiljø, omfattende psykologbehandling, påbud og uanmeldte besøg fra Arbejdstilsynet samt sygemeldinger på grund af stress og uberettigede fyringer hører til dagens uorden i den bare 11 mand store organisation med hovedsæde i Roskilde.

Og det dårlige arbejdsmiljø går ud over havariinspektørernes vigtige arbejde med at udrede ulykker med tog og fly.

»Man mister overblikket og har svært ved at holde den røde tråd i metodikken,« siger forhenværende havariinspektør Søren Groth, som de seneste dage i Berlingske har kritiseret Havarikommissionens ledelse for at ligge under for pres fra DSB.

Søren Groth blev afskediget på grund af samarbejdsvanskeligheder i 2014, og hans sag er langt fra enestående. Berlingske kan på baggrund af retsdokumenter og samtaler med de fyrede medarbejdere i Havarikommissionen tegne et billede af en dysfunktionel organisation, hvor chefen, Martin Pug­gaard, ofte er på kollisionskurs med de ansatte.

Stribevis af alvorlige anklager

Havarikommissionen hører under Transport- og Bygningsministeriet, og den lille organisation står for halvdelen af alle retssager om fyringer siden 2011 i det kæmpestore mini­sterium. Siden 2011 har ministeriet været involveret i seks retssager om fyringer på baggrund af mere end 500 fratrædelser. Tre af sagerne vedrører fyrede ansatte i Havarikommissionen.

Tre afskedigede havariinspektører har nemlig ikke fundet sig i at få en fyreseddel, og de har derfor hyret advokat Karoly Nemeth, som har stævnet ministeriet for uberettiget fyring. To af de fyrede vandt deres sager i Københavns Byret i 2015, mens den tredje, Søren Groth, tabte sin sag i 2016 samme sted. Alle tre sager er anket til landsretten.

Karoly Nemeth er så forarget over forholdene i Havarikommissionen, at han for nylig har skrevet til transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V):

»Det er min opfattelse, at der udøves psykisk terror mod de ansatte, og denne psykiske terror udøves af ledelsen af Havarikommissionen,« skrev advokaten til ministeren i juli.

Billede

Hans Christian Schmidt har afvist at forholde sig til sagerne, da det drejer sig om verserende retssager, men hos Havarikommissionen afviser chef Martin Puggaard anklagerne om psykisk terror:

»Det er meget stærke udsagn, som jeg ikke kan genkende,« siger Martin Puggaard.

Karoly Nemeth bygger sin alvorlige anklage på, at der siden 2013 er blevet fyret fem medarbejdere fra Havarikommissionen, herunder fire inspektører, som udfører det centrale arbejde med at undersøge og analysere ulykker og hændelser. I samme periode har fem medarbejdere været sygemeldt på grund af arbejdsmiljøet, hvoraf én er blandt de fyrede. Dertil kommer, at tillidsmanden i Havarikommissionen indtil for nylig har været langtidssygemeldt på grund af stress og går til psykolog.

De tre retssager drejer sig om tre erfarne havariinspektører, der blev fyret i 2013 og 2014 grundet »uegnethed«, »samarbejdsvanskeligheder« og »ulovlig bibeskæftigelse«.

Togfonden Politikere giver IC4-togene dødsstødet DSB undersøg

Københavns Byret kendte i sommeren 2015 to af fyringerne uberettigede, mens samme byret i juli 2016 gav Transport- og Bygningsministeriet medhold i, at der var saglige grunde til, at inspektør Søren Groth blev fyret for samarbejdsvanskeligheder.

Sidstnævnte dom har Karoly Nemeth anket på vegne af sin klient, mens Kammeradvokaten på vegne af ministeriet har anket dommene i de to sager, hvor de fyrede fik medhold.

De tre fyrede havariinspektører har i Københavns Byret berettet om en chef, som chikanerer sine medarbejdere.

Ifølge retsdokumenter drejer det sig blandt andet om situationer, hvor Havarikommissionens chef, Martin Puggaard, mistænker ansatte for at have indberettet om forholdene i Havarikommissionen til Arbejdstilsynet, eller hvor kommissionens erfarne havariinspektører har sat spørgsmålstegn ved Martin Puggaards håndtering af de vigtige sorte bokse fra et havareret fly.

Billede

Martin Puggaard fastholder på sin side, at fyringerne er saglige og berettigede:

»Vi har og vi havde en udfordring i manglende accept af rammebetingelser og grundvilkår i organisationen. Men alle tre sager er anket til landsretten, så vi kan ikke gå nærmere ind i dem,« siger Martin Puggaard til Berlingske Business.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen