Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

Projekter er konfliktmagneter

xx
»Projekter er konfliktmagneter. Har du ikke en konflikt, så har du ikke et projekt,« siger Charlotte Bæk Risbjerg.

Du er som projektleder nødt til at håndtere konflikter i dit projektteam, for overser du konflikter, kan det få følger for projektets succes.

Projekter er konfliktmagneter. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Måden, vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Konstruktive konflikter skaber innovation, fremdrift og forandring.

Charlotte Bæk Risbjerg, stifter af plan2move, mener, at projektlederens opgave er at sikre et sundt konfliktmiljø, som forebygger og håndterer unødige konflikter og fremmer det, hun kalder konstruktiv uenighed. For forandringer og konflikter kan være udfordrende at håndtere som projektleder – og den perfekte projektleder findes ikke.

Når hun underviser eller taler med projektledere, hører hun ofte, at noget af det som er sværest, er at motivere projektdeltagerne. Det at motivere andre og håndtere den menneskelige faktor og uforudsigelighed i projektledelse. Det vi ikke umiddelbart kan analysere og komme i en kasse.

q

»Derfor har projektledere brug for værktøjer, så de konstruktivt kan agere i den modstand og de interessekonflikter, der naturligt opstår,« siger Charlotte Bæk Risbjerg, der har 25 års erfaring med projektledelse, ledelse og forhandling fra internationale organisationer i Danmark og udlandet, og underviser på IDAs kursus ’Projektledelse: Forandringsledelse og organisatorisk implementering’.

Menneskeligt fokus i projektledelse

Charlotte Bæk Risbjerg er glad for, at der i dag er kommet mere fokus på håndteringen af mennesker i projektværktøjskassen.

Projektlederne efterlyser værktøjer, som de kan bruge konstruktivt, når de agerer i modstand. Hvad skubber gang i konflikter, hvilke mekanismer får dem til at udvikle sig, og hvordan håndterer vi så det?

Forskellige dagsordener og forskellige interessenter med hver deres baggrund og opfattelse. Det er konfliktfyldt farvand, fordi der måske ikke er opbygget den nødvendige tillid, ligesom der kan være magtkampe og dårlig kommunikation.

xx

»Konflikter er underlagt deres egen naturlov, og at fastholde krav kan udvikle en magtkamp og øge konflikter. Der er behov for en anden retorik og forståelse til at få andre til synes, at idéen eller projektet er lige så god, som man selv synes,« siger Charlotte Bæk Risbjerg og fortsætter:

»Den menneskelige refleks er, at vi laver vores egen version, når vi mangler informationer. Det kan blive en trussel mod projektet. Men det kan også være de givne rammer om mål, ressourcer og forventningsafstemning om tid, og hvem der gør hvad og hvor meget, der skaber konflikter.«

Forebyggelse af konflikterne

Projektlederen skal først og fremmest være opmærksom på, at folk reagerer forskelligt i forandringssituationer. Når mennesker bliver revet ud af trygge og stabile rammer, påvirker det dem individuelt. Nogle føler sig måske truet på deres faglighed, andre glæder sig til at kunne udvikle sig i nye rammer - det der motiverer én, giver en anden en indre konflikt. Det handler om graden af tryghed. Projektlederne er nødt til at interessere sig for mennesker.

»Projektlederen må være bevidst om, hvad der skaber konflikter – og være opmærksomme på at de selv kan skabe eller optrappe konflikterne, hvis de ikke kommunikerer godt nok. Derfor er det projektlederens opgave at have indsigt,« siger Charlotte Bæk Risbjerg, der godt ved, at det er svært, da projektlederne ikke har ledelsesretten over projektdeltagerne, som for øvrigt ofte arbejder på flere forskellige projekter sideløbende. Der er en ekstra udfordring i at være uformel leder.

Bevidst om egen adfærd

Ledelsesret eller ej - projektlederen må være sig bevidst, at egen adfærd påvirker andres adfærd.

Thinking.

De kan for eksempel reagere på to forskellige måder, hvis en projektdeltager ikke kommer med sin leverance til deadline. Enten køre hårdt mod hårdt eller møde konflikten åbent og finde ud af, hvad fakta er.

»Projektlederen kan vælge at gå ind og stille krav om leverancen med fokus på fremdrift. Det fremmer en negativ dialog, som kan optrappe en konflikt og skade relationen. En anden måde er at finde ud af, hvad der egentlig er årsagen til, at der ikke er leveret. Måske har en anden projektleder trukket på projektmedarbejderens ressourcer – og så kan det løses gennem forhandling og dialog, hvor begge projektlederes behov tilgodeses og projektdeltageren føler sig mødt,« forklarer Charlotte Bæk Risbjerg.

Udvikling af sundt projektmiljø

Hvis projektlederen udelukkende har fokus på projektets fremdrift, kan projektdeltageren føle sig overset, og det påvirker tilliden. Grundessens i god projektledelse er netop at skabe tryghed og tillid.

Charlotte Bæk Risbjerg taler om at udvikle et sundt konfliktmiljø, som fremmer udvikling og understøtter forandringer. Projektet er først en succes, når det er implementeret.

»Hvis jeg som projektleder kan sætte rammen for, hvordan vi kan være enige om at være uenige. Et konfliktmiljø, hvor vi tør lave fejl, sige fra. Hvor der – hvis man ikke leverer – er plads til undren og at undersøge, fremfor at der skabes mistillid. Når den ramme er sat, så har projektdeltagerne rum til sige fra – og har tillid til at tage de nødvendige konflikter,« siger hun og minder om, at konflikter er et livsvilkår, som vi er nødt til at finde en måde at agere på.

»Når mennesker føler sig set, hørt og forstået, så skaber det tillid. Så kommer tingene på bordet og projektlederen kan vende modstand til følgeskab,« fortsætter Charlotte Bæk Risbjerg.

Kaos ikke at reagere

Hvad sker der, hvis projektlederen ikke reagerer? Så er der mange projekter, der kører af sporet.

»Derfor skal projektledere kende naturlovene omkring konflikter, som skal kobles sammen med reaktionsmønstre og en basisforståelse for, hvad der sker med mennesker, når der er forandringer i en organisation,« fortæller Charlotte Bæk Risbjerg.

Tirsdag - Unge vil ikke være ledere lige nu

Projektlederen kan være berøringsangst for at gå ind i en dybere dialog, fordi de ikke føler sig klædt på til, hvordan de skal reagere på andres reaktion. De er bange for, at konflikten kan blive højrøstet, eller at de ikke kan håndtere situationen.

»Men det nytter ikke at lukke øjnene for konflikterne. Derfor styrker projektledere deres ledelse ved at tune deres mindset ind på at se og forstå konflikterne i projekterne. Hele grundlaget for forandring er at tænke nyt og ud af boksen. Projektlederen skal turde tage diskussionen og uenigheden i det sunde konfliktmiljø,« fastslår Charlotte Bæk Risbjerg.

Teamlederen skal kende teamets kultur for at skabe forandring.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen