Berlingske Business

Pragteksempler på god ledelse samlet i kanon

Pragteksempler på god ledelse samlet i kanon - 1

De ypperste bedrifter, en leder kan stå bag, er blevet kanoniseret som kernen af god, dansk ledelse til inspiration for nutidens ledere.

Værdibaseret ledelse, godt købmandskab og en stålsat vilje til at holde fast i og videreudvikle en rigtig god idé.

Sådan lyder tre af de ledelsesbedrifter, der er blevet optaget i en helt ny ledelseskanon, som Mandag Morgen har taget initiativ til at få nedfældet.

I alt 12 ledelsesbedrifter er blevet udpeget som de største ledelsesbedrifter, som Danmark har set siden Anden verdenskrig, og som kendetegner god dansk ledelse.

Kanoniseringen er tænkt som et debatoplæg, for når man udpeger nogle bedrifter frem for andre, må man nødvendigvis spørge, hvorfor netop de præstationer er særligt forbilledlige og ikke andre.

Samtidig er kanonen et katalog med eksempler på god ledelse, som andre kan lade sig inspirere af. Det kan især være nyttigt under den verdensomspændende finanskrise, pointerer direktør for Mandag Morgen Lars Jannick Johansen.

- Vi skal klare os i en stigende global konkurrence samtidig med, at vi skal transformere samfundet, så det bygger på grøn vækst. Det er svært, men det opmuntrende er, at det kan lade sig gøre. Det viser ledelseskanonen, som også peger på en række cases som eksempler på nogle, der har klaret de udfordringer, siger Lars Jannick Johansen.

Han oplever ledelses- kanonen som pligtlæsning for ledere inden for både det private, det offentlige og i frivillige organisationer.

Cases hjælper

Flere end 15.000 mennesker har i efteråret nomineret flere en 150 ledelsesbedrifter på en hjemmeside.

Herefter har fem ledelseskyndige i et kanonudvalg udvalgt 12 ledelsespræstationer og fundet konkrete eksempler på virksomheder eller organisationer, som i særlig grad repræsenterer bedriften.

Blandt andet bliver ISS nævnt som eksempel på en virksomhed, som mestrer disciplinen ’konceptudviklling i stor skala’, mens Lego nævnes som eksemplet på ’idédreven vedholdenhed’.

Netop de konkrete cases er værdifulde for andre ledere, mener professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der har været med i kanonudvalget.

- Her kan vi lære igennem erfaringer og eksempler frem for igennem teorier og modeller. Det betyder ikke, at enhver virksomhed skal gøre ligesom dem. Men man kan spejle sig i dem og spørge sig selv, om man har nogle af de samme elementer i sin egen virksomhed, og om der derfor er mulighed for at gøre kunsten efter på nogle punkter, siger professoren.

Ledelse på trods

I ledelseskanonen optræder ikke kun virksomhedsledere som rollemodeller.

Også embedsmænd, som har udtænkt velfærdsstaten, honoreres hver især for deres eksemplariske ændring af samfundet, ligesom lederen af plejehjemmet Lotte, Thyra Frank, er med i kanonen.

- Hun er et eksempel på den ledelsesbedrift, der kaldes ’ledelse på trods’, og som handler om at få tingene til at kunne lade sig gøre, selv om det hele ser håbløst ud og driften rammes af nedskæringer. Det er vigtigt at lære af – at tingene kan lade sig gøre, siger Per Nikolaj Bukh.

Bag kanonen står også Dansk Erhverv, DJØF, Personalestyrelsen, Mercuri Urval, Finansforbundet, C3 og KVINFO.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen