Berlingske Business

Potentiale i foredragsholdere

Kender du det, at du skal bruge en foredragsholder, som er rigtig god, og motiverende. En der kan tryllebinde en hel sal, og har noget

på hjerte. En der måske endda giver de tilhørerne en god referenceramme, og også har en selv. Alt det helst

i én person, der samtidigt sørger for, at tilhørende får en god oplevelse.



Med 15 års erfaring

indenfor arrangering af konferencer og kurser, har Karin Granskov Krogh den erfaring, der skal til for at finde en sådan person.

Det har hun så gjort med sit nyopstartede firma Potentiale. Det var efter Karin Krogh sidste år fik sit andet barn, og

gik hjemme på barsel, at hun kom til at tænke over, hvad det var, der gjorde folk til gode foredragsholdere. Den konklusion

hun kom frem til var, at det ikke nødvendigvis var de folk, der var fagligt dygtige, lige som ægte performere heller

ikke altid ramte helt plet.



- Rigtig mange gange er jeg stødt på foredragsholdere, der bare ikke kunne nå

ud til folk eller kunne levere varen. Jeg har opdaget, at en rigtig dygtig foredragsholder, har en god blanding af faglighed og performance, forklarer

hun.



Derfor kom hun frem til, at der måtte være en måde at finde eller samle de bedste foredragsholdere på.

Idéen kom lige så langsomt og kunne gennem barselsperioden få lov til at bygge sig op, og den første januar

var Karin Krogh sammen med partneren kommunikationskonsulent og bakkesangerinde Karen-Marie Lillelund endelig klar med eget virksomhedsnavn

og et splinternyt cvr.-nummer.







Ti faste talere



Potentiale består af ti foredragsholdere, der skal hjælpe

virksomheden til vækst. Så simpelt kan det faktisk koges ned til, og de har alle hver deres materiale, der krydser og

supplerer hinanden i relevans. De ti personer er håndplukket ud fra Karin



Granskov Kroghs tidligere erfaringer med dem.

I hendes øjne har hun indsamlet nogle af de dygtigste foredragsholdere i landet. Hun fungerer samtidigt som en slags agent

for dem.



- I første omgang er jeg en tovholder for dem, hvis de har nogle idéer til nye kurser, foredrag eller

noget, der skal udgives. Jeg har jo en kommerciel holdning til tingene, og derfor kan jeg se, hvor deres potentiale støder

sammen med det, folk gerne vil købe.



Selvom de er dygtige foredragsholdere, behøver det ikke betyde, at de er gode

til at følge op på foredragene, eller udvikle dem i andre retninger, så de kan holde fast i deres kunder.



Derfor

er Potentiale ikke bare en samling foredragshgoldere, det er også et udviklingsnetværk.



Selv om netværket er

helt nyt, har det trådt sammen tre gange for at mødes, og udveksle tanker. Planen for det er, at det skal træde

sammen tre-fire gange om året så samarbejdet kan udvikles.



- Foredragsholdere er normalt vant til at arbejde alene,

så de kan udnytte dette koncept til at vokse som talere, mener Karin Granskov Krogh.







Det rigtige foredrag



-

Vi kan med vore foredragsholdere give et skub i den rigtige retning med vore foredrag eller kurser. Et fornuftigt skub betyder et

bedre potentiale. Det kan udvikle bundlinjens potentiale. Man skal gøre sine gode kræfter endnu stærkere. Og er

det måske ikke dét, det hele handler om, spørger Karin Granskov Krogh.



For at virksomheden skal få

det optimale ud af potentiales foredragsholdere, bruger Karin Granskov Krogh en hel tid på at gå i dialog med virksomhederne

om, hvad det i virkeligheden er, de vil have og forventer at få ud af det. Hun synes det er vigtigt, at der er skabt klarhed

over hvad, der skal komme ud af arrangementet i længden. Også der, trækker hun på sin 15-årige erfaring

som konferencearrangør. Hun har oplevet, at folk spurgte efter en navngiven person, fordi vedkommende havde gjort et godt indtryk

ved et andet foredrag. Men blot fordi det var tilfældet, var der andre der passede ind i det koncept, de ledte efter. Ikke altid

en kendt. Det går også igen for de foredragsholdere, hun har i stald.



- Der er nogle, der er kendte, og nogle der

er ukendte, men fælles for dem er, at de er værd at kende.



Som et eksempel nævner hun Jason Watt, som hun omtaler

med stor respekt.



- Han er helt enestående til at tryllebinde en forsamling, men han kan om muligt, blive endnu bedre.

Han har potentiale til at tale om andre ting, og den mulighed kan han udnytte og udvikle i netværket sammen med de andre.







Flere

netværk -engang



Navnet Potentiale kom til hende ud af den blå luft. Det var egentligt fordi, det var oppe i tiden.

Hun tror også selv på potentialet i sin nye virksomhed. Strategien for de næste år byder på en mulig

udvidelse af antallet af foredragsholdere. Men Karin Granskov Krogh fastholder, at det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning

af det interne samarbejde, og det netværk der er blevet etableret. Hvis der kommer for mange ind i netværket, vil det

kunne ødelægge den helt specielle stemning og intimitet der er til møderne. Uden sparring virker systemet ikke.

Derfor vil det være bedre flere forskellige netværk, der kender hinanden godt, men det er stadigvæk en idé,

der er på tegnebrættet. På sigt vil blive arrangeret nogle åbne kurser, men det er også noget, der må

komme hen ad vejen. Hun ved godt, hvor dyrt det er at markedsføre kurser, og ikke det, der skal bruges penge på i første

omgang. At penge er små, betyder også, at hun kommer til at bruge sine forbindelser til at få kendskabet om Potentiale ud.



-

Jeg kommer til at bruge rigtigt meget energi på at pleje og udvide mit netværk og kommer til at gå i ét med

min mobiltelefon, for jeg skal have tale med rigtigt mange mennesker. Ringe til folk og fortælle hvad jeg kan tilbyde. Jeg tror

på at den tætte og vedholdende kontakt til kunderne er den mest rentable - for begge parter, mener hun.







Se

mere på:



www.potentiale.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen