Berlingske Business

Plus på ledernes feriekonto

pix-vibekeskytte
Vibeke Skytte, Lederne

Halvdelen af lederne på de danske virksomheder får ikke holdt al den ferie, de har krav på. Det burde de gøre, for også ledere har brug for at lade batterierne op.

Jeg har ofte her i avisen slået til lyd for, at dét at være leder er en livsstil. Det betyder på den ene side, at man er så dedikeret til sit arbejde, at man vil gå meget langt for at løse alle opgaver så godt som muligt – også selvom det kan betyde meget lange arbejdsdage eller timer foran computeren i weekenden. Men det betyder på den anden side også en stor grad af frihed under ansvar, meget fleksibilitet og for manges vedkommende afgørende indflydelse på, hvornår og hvordan arbejdet udføres.

Men lederes store ansvarsfølelse og entusiasme omkring jobbet har også nogle skyggesider, og én af dem er, at mange ledere ikke får holdt den ferie, som de egentlig er berettigede til.

Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne, der netop er offentliggjort, holdt kun halvdelen af lederne på de danske virksomheder, 52 procent, således i ferieåret 2012-2013 al den ferie, som de havde krav på.

Undersøgelsen viser, at jo højere ledelsesniveau, lederne befinder sig på, desto mere udbredt er det ikke at holde al sin ferie. På direktionsniveau er det således kun fire ud af ti, der i løbet af ferieåret får holdt al den opsparede ferie. Der er endvidere en tendens til, at ledere i regioner og kommuner ikke afvikler deres fulde ferie.

For de fleste lederes vedkommende er det under fem dage, som de ikke får holdt, men for 18 procents vedkommende taler vi om flere end 10 dage pr. ferieår, og så begynder det efter min bedste mening at blive mere alvorligt.

Jeg ved naturligvis godt, at mange ledere har rigtig travlt og dels arbejder mange timer om ugen – gennemsnitligt 48 – dels løser arbejdsopgaver både i fritiden og i ferien. Det har jeg stor respekt for. Men der er mange gode grunde til, at lederne nogle gange om året skal trække stikket ud og skrive »FERIE« med store bogstaver i kalenderen, også selvom man har en ledertitel og et deraf medfølgende stort ansvar for personale, økonomi eller drift.

For det første er det med ledere som med genopladelige batterier: De skal engang imellem have en tur i opladeren for at kunne fungere – ellers holder de op med at fungere. Det betyder helt konkret for lederne, at de har brug for perioder, hvor de stresser af, er sammen med familie og venner samt helliger tankerne alt muligt andet end Outlook, ordrebøger og organisation. Sørger lederne ikke for at lade de mentale batterier op fra tid til anden, er der stor risiko for en dag at gå ned med stress eller på anden måde blive helbredsmæssigt påvirket af det konstante arbejdsfokus.

For det andet er ledere rollemodeller for medarbejderne, og hvis medarbejderne igen og igen konstaterer – uanset om det er vinter, påske, sommer, efterår eller jul – at lederen kun sjældent holder ferie, sender det et uheldigt signal. Medarbejderne begynder måske sågar at tænke, at de kan opnå plusser i lederens karakterbog, hvis de også skrotter ferien og i stedet går på arbejde. Signalværdien ved, at lederen siger, »vi ses om tre uger«, er således stor.

For det tredje er ledere ikke uundværlige, og det er en fejl at tro, at verden – eller i hvert fald virksomheden – går under, når lederen holder ferie. Hvis arbejdet er ordentligt planlagt, og opgaver uddelegeret til ansvarlige personer, kan langt de fleste ledere med sindsro begive sig af sted på ferie med forvisning om, at hjulene fortsætter med at snurre.

Og endelig skal lederne huske, at antallet af feriedage ofte er i spil på linje med eksempelvis personalegoder og uddannelse, når de sidder til den årlige lønforhandling. Så når halvdelen af lederne ikke holder den ferie, de har krav på, snyder de faktisk sig selv for et gode, de har forhandlet sig frem til.

Med andre ord, kære lederkolleger: Nyd sommerferien – og begynd allerede nu at tænke på, hvor og hvordan de kommende ferier med familien skal holdes.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen