Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Plads til tredobling af kvindeandel

Plads til tredobling af kvindeandel - 1
Foto:

Der er kompetente kvinder nok at tage af, hvis man vil have den lave kvindeandel i danske bestyrelser op, vurderer Agneta Björkman, selv erfaren erhvervsleder og bestyrelsesmedlem.

Agneta Björkman, 56 år, hører til den voksende gruppe kvinder, der i årene frem vil give de mandlige bestyrelsesmedlemmer kamp til stregen.

Selv sidder hun bl.a. i bestyrelsen for udviklingsselskabet for Københavns havnearealer, By & Havn, og er formand for biotek-serviceselskabet aCROnordic. Hun er i dag selvstændig virksomhedsrådgiver, men var frem til 2004 vicedirektør i TDC og før da finansdirektør i Københavns Lufthavne, hvor hun også fik bestyrelseserfaring fra adskillige datterselskabsbestyrelser.

Agneta Björkman mener, at det allerede burde værd sådan, at “kvinderne udgjorde 10-15 procent i de største selskabers bestyrelser. Det er der helt klart kompetente kvinder til,” siger hun.

Virkeligheden er dog, at der kun er omkring fem procent kvinder i de største selskabers bestyrelser, og andelen bevæger sig næsten ikke.

“Danmark er ganske meget bagefter de øvrige nordiske lande, når det drejer sig om at fordele bestyrelsesposter ud fra kompetencer,” anfører Agneta Björkman.

I Norge har man med kvotesystemet, hvorefter bl.a. de børsnoterede selskaber skal have en repræsentation på min. 40 procent af hvert køn, opnået en mere ligelig fordeling ud fra kompetencer. I Sverige har man fået repræsentation væsentligt op, efter regeringen tilkendegav, at målet var en repræsentation på minimum 25 procent kvinder. Og i Finland har nye tiltag for også at finde kvindelige bestyrelseskandidater bidraget til at øge repræsentationen.

Agneta Björkman, der er svensk født, mener, at en øget diversitet – også mht. etnisk oprindelse og nationalitet – generelt kan styrke de store og mellemstore virksomheder. Men lige nu vil det være fornuftigt at prioritere en styrkelse af den kvindelige tilgang til bestyrelserne.

Erfaring fra begge sider af bordet:

“Som kandidat til en bestyrelse skal man have en kompetence, som bestyrelsen har brug for. Det kan dreje sig om økonomisk indsigt, kontrol, marked, men også strategi og vision. Det vigtigste er ofte, at man har den fornødne ledelseserfaring, så man har forståelse for direktionens måde at varetage driften på – og sikre, at den sker efter de retningslinjer, som bestyrelsen har vedtaget. Her er det en fordel, at man som jeg har prøvet at sidde på begge sider af bordet, for det giver indsigt i, hvad man vægter som repræsentant for henholdsvis bestyrelse og direktion,” siger Agneta Björkman.

“Når jeg mener, at kvinder har baggrund til at udgøre 10-15 procent i de største firmaers bestyrelser – altså 100-150 mod i dag godt 50 – er grunden, at forholdsvis mange kvinder har gjort karriere i virksomhedernes økonomiske ledelse, der jo tæller mere end f.eks. HR eller kommunikation. En del af bestyrelsens arbejde er at sikre kapitalgrundlaget og kontrollere, at det er til stede. Men også i mere kreative virksomheder er der kandidater at hente. F.eks. inden for medier og markedsføring, hvor trenden er, at kvinder i stigende grad gør sig gældende i direktionen,” siger Agneta Björkman.

Hun mener, det største problem for mange kvinder er at “finde tiden til at påtage sig en bestyrelsespost. Hvis man i forvejen har et krævende lederjob og en familie, kræver det sit at følge med i en virksomhed – uanset køn. Det gode er så, at der uddannes flere kvinder på højt niveau, og de har så en bedre platform for karrieren. Dermed er der flere at tage af, og jeg tror det er dér, satsningen skal ligge.”

“Mænd og kvinder har forskellig måde at agere på. Men når det drejer sig om bestyrelsesarbejde, er man fælles om at dele hinandens kompetencer, og man skal sikre en god stemning gennem sin personlighed. Det prøvede jeg bl.a. som bestyrelsesmedlem af en mexicansk lufthavn, (hvor Københavns Lufthavne var medejer, red.) hvor vi var en gruppe af mexicanere, franskmænd, spaniere, danskere og en enkelt svensker, nemlig mig. Jeg var den eneste kvinde, men det lod man mig aldrig mærke,” siger hun.

Agneta Björkman mener, at man ved valg af nye bestyrelsesmedlemmer skal nå ud over, hvem man kender, og i stedet sætte fokus på kvalifikationerne.

“Det kan diskuteres, om man skal have en valgkomité, som man kender det fra Norge og Sverige, eller om det er et hverv, bestyrelsen selv skal løse. Når man så kommer ind i bestyrelsen, skal man hurtigt kunne markere sine kompetencer og sin personlighed og tage ordet i det omfang, bestyrelsesformanden i sin forretningsorden ikke har det aspekt med. Det er nok på dette område, at kvinder har det største problem i relation til bestyrelser. Deres profiler er ofte ikke markante nok, og det er sjældent nok at være i headhunternes databaser. De har alt for lidt at lave på dette område.”

Der er ellers mange bestyrelsesposter at kæmpe om. Ud over de 1.000 poster i de børsnoterede selskaber viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, at der er over 120.000 bestyrelsesposter i landets aktieselskaber af varierende størrelse.

Vækst i bestyrelseskandidater:

Direktør Aase Hoeck, der med virksomheden www.karrierekvinder.dk har Danmarks største database med godt 325 kvindelige bestyrelseskandidater, mener, at udbuddet af kvindelige bestyrelseskandidater er i “betydelig vækst, og kompetencerne følger med”.

“Jeg vil anslå, at en tredjedel af vore kandidater vil kunne fungere godt i de største virksomheder, en tredjedel vil gøre en god indsats i de mellemstore virksomheder, og en tredjedel har kompetencer, der egner sig bedst for de mindste virksomheder,” siger Aase Hoeck.

“Men det er jo sådan, at man som et professionelt menneske udvikler sig, og erfaringerne fra bestyrelsesarbejde i de mindre virksomheder kan jo på et tidspunkt betyde, at man rykker op i de større. De fleste af kandidaterne til de store virksomheder har en finansiel uddannelse og ledelsesbaggrund. Og der er stigende efterspørgsel fra it- og softwareudviklingsvirksomheder samt medicinal- og sundhedsbranchen. Sidste år rekrutterede vi til over 25 bestyrelsesposter. Vi modtager hver dag to-tre nye henvendelser om at blive optaget i databasen og vi afviser en-to om ugen. Så udbuddet er fortsat større om efterspørgslen,” konstaterer Aase Hoeck.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen