Berlingske Business

Pas på ikke at blive showstopper

CYCLING-FRA-TDF2018-LINE
Tour de France er endelig over os, men det stjæler fokus på arbejdspladsen. Foto:

Sidste uges dilemma handlede om Steen, der lige er blevet forfremmet til afdelingsleder i en større medievirksomhed.

Siden midten af juni har medarbejderne set nogle af fodbold VM-kampene, uden at det har påvirket produktiviteten i afdelingen. Men nu, hvor der er Tour de France, kører det hele dagen på skærmen, og de seneste uger er deadlines et par gange overskredet. Det plejer ikke at ske, så Steen har mistanke om, at det skyldes TV-kiggeriet.

Steen skal passe på med ikke at blive showstopper, forklarer ledelsesrådgiver hos Lederne Michael Uhrenholt.

»Når det har fungeret under VM, kan det virke provokerende på nogen, hvis Steen på et møde siger, at det skal være slut med at se sport i arbejdstiden. Som ny leder risikerer han nemt at gøre det svært for sig selv, hvis han optræder i rollen som showstopper. Steen risikerer at skabe høj grad af modstand, der vil påvirke samspillet med medarbejderne. Så han bør tillade TV-kiggeri, så længe det ikke påvirker arbejdet og resultaterne,« siger Michael Uhrenholt.

Han anbefaler derfor løsning nummer 1. Med den viser Steen, at han har tillid til, at medarbejderne selv kan tage ansvar for, at TV-kiggeriet ikke går ud over det daglige arbejde. Steen kan dog godt have løsning nummer 2 i baghånden. Han skal vide med sig selv, at det kan være næste skridt, hvis han ikke ser en ændring af adfærden, forklarer Michael Uhrenholt.

»Generelt skal du som leder, og især hvis du er ny, tænke dig om en ekstra gang, hvis du skruer ned for goder og populære kutymer. Det drejer sig typisk om uformelle rettigheder, som medarbejderne værdsætter højt,« lyder rådet fra Michael Uhrenholt.

Han tilføjer, at Steen som afdelingsleder ikke bør stå alene med beslutningen. Den øverste ledelse bør melde klart ud, hvad den tillader og ikke tillader. På den måde skabes et fundament for, at Steen som mellemleder kan agere inden for de rammer, der er udstukket.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen