Berlingske Business

På job iført shorts og badesandaler

Shorts2
Vibeke Skytte, der er direktør hos interesseorganisationen Lederne, understreger, at det er vigtigt at blive enige om en dresscode på arbejdspladsen – og ikke mindst at overholde den. Her skal lederen foregå med et godt eksempel. Foto:

Vejret er altid et godt samtaleemne i Danmark, og det var det også, da jeg for et par måneder siden var til en konference, hvor vi var et par ledere, der faldt i snak om det gode vejr. Men samtalen blev hurtigt drejet hen på et emne, som ganske naturligt er afledt af sol og sommer, nemlig dresscode på arbejdspladserne.

Én af lederne er ansat i en virksomhed, hvor de har en nedskrevet dresscode, men udfordringen er, fortalte hun, at reglerne ikke bliver respekteret. Flere og flere medarbejdere bryder simpelthen reglerne, og selv om nogle af lederne har prøvet at påtale det over for de pågældende medarbejdere, er det op ad bakke.

Der er nemlig den tilhørende udfordring, at flere lederkolleger tilsyneladende også er ligeglade med det kodeks, der nu engang er besluttet, og møder op i tøj, som jævnfør dresscoden anses for at være upassende.

Resultatet er, fortalte lederen, at hun efterhånden har svært ved selv at se ideen i at have en dresscode, når den end ikke respekteres af virksomhedens ledere.

Jeg har sagt det tidligere og vil gerne pointere det igen: At sætte fokus på, hvordan medarbejdere klæder sig, kan lyde meget formalistisk, men når virksomheder vælger at gøre det, skyldes det i høj grad det image, man ønsker at sende til omverdenen. Det er i forhold til kunder og samarbejdspartnere, og det gælder i forhold til indretning, hjemmeside og lignende. Derfor har mange virksomheder også et skarpt fokus på, hvordan deres medarbejdere går klædt, eftersom medarbejderne er en del af virksomhedens ansigt udadtil.

Mange virksomheder har allerede regler om dresscode på arbejdspladsen, og en undersøgelse, som Lederne foretog i samarbejde med analyseinstituttet YouGov sidste år, viste da også, at to ud af fem virksomheder har skrevne eller uskrevne regler for medarbejdernes påklædning om sommeren. Tendensen er stigende og viser, at stadig flere virksomheder har fokus på beklædningen – herunder Morgenavisen Jyllands-Posten, som under stor mediebevågenhed i maj lancerede sin dresscode med en mail til medarbejderne, hvor avisens chefredaktør blandt andet skrev: »Vi er på en arbejdsplads – ikke på en campingplads.«

Men rent faktisk er den store udfordring ikke at indføre en dresscode – udfordringen ligger snarere i at sørge for, at reglerne bliver respekteret. Den førnævnte undersøgelse viste nemlig også, at knap halvdelen af lederne en eller flere gange har givet medarbejdere en påtale for ikke at overholde virksomhedens dresscode – en samtale, som måske kunne have været unødvendig, hvis der var blevet taget hånd om udfordringen i tide.

Der er ingen tvivl om, at de fleste ledere synes, at det kan være en svær samtale, når man skal tale med en medarbejder om beklædning, da det kan blive meget personligt. Men i lighed med mange andre medarbejdersamtaler er dette en nødvendig samtale. Det følger den ledelsespligt, man har som leder og må og bør som sådan ikke være et problem.

Men det, jeg derimod især finder problematisk, er, når ledere ikke selv efterlever de regler og retningslinjer, der er udstukket af virksomhedens øverste ledelse. En leder er til enhver tid rollemodel for sine medarbejdere, og viger man bort fra det, giver man mere eller mindre tilladelse til, at medarbejdere kan gøre det samme.

I tilfældet med dresscode er konsekvensen, hvis lederen blæser på påklædningsreglerne, at medarbejderne også selv finder ud af, om de vil møde op i kontorlandskabet iført shorts og badesandaler.

Som leder skal man være særligt opmærksom på, hvilket signal valget af tøj sender til medarbejderne. Er man selv en god rollemodel, er det alt andet lige meget lettere at tage den nødvendige samtale med medarbejderen eller med en lederkollega, som måske trænger til at få genopfrisket virksomhedens politik på området.

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen