Berlingske Business
10:54Danskerne er ikke bange for at købe stort ind for tiden

Nyt praksisnært netværk for mindre virksomheder

ErhvervsBladet og konsulentvirksomheden ValueCreator, der bl.a. arbejder med rådgivning vedrørende værdibaseret

ledelse, etablerer nu et nyt netværk for ledere og ledenden medarbejdere i mindre og mellemstore virksomheder.


Det nye

netværk får navnet VÆRDIFABRIKKEN. Værdi, fordi mange mindre og mellemstore virksomheder i årene fremover

kommer til arbejde mere med deres værdisæt som en del af deres forretningsgrundlag. Fabrik, fordi det nye netværk

tilbyder medlemmerne praksisorienterede tilbud og løsninger, der er brugbare i virksomhedernes hverdag.


VÆRDIFABRIKKEN

debuterer onsdag den 20. marts i Roskilde, hvor vi ved et fyraftensmøde sætter de mindre og mellemstore virksomheders

forhold til pengeinstitutterne til debat. På mødet præsenterer vi resultaterne af den undersøgelse af virksomhedernes

forhold til bankerne, som ErhvervsBladet gennemfører i disse dage. Hvor godt fungerer bankerne i forhold til virksomhederne?

Hvor risikovillige er de, og hvor ligger problemerne, når virksomhederne beder om et hjælpende hånd?


Det er

temaerne på mødet, hvor Finansrådets formand, bankdirektør Peter Schütze, Nordea, direktør for

Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup og tre repræsentanter for mindre virksomheder med hver deres vækstproblematik deltager

i en paneldebat om emnet. Der vil desuden være rig lejlighed til debat og indlæg fra salen om disse emner, der optager

mange. Mødet introduceres i annoncen på modstående side.



Kontant udbytte

- Mødeaktiviteter af

en sådan helt jordnær type kommer til at præge de arrangementer, vi fremover vil lave i VÆRDIFABRIKKENs regi,

siger chefredaktør Carsten Steno, ErhvervsBladet.


- Vi vil sørge for, at møderne får et konkret indhold

og en kontant form, der gør, at deltagerne får noget med sig hjem, tilføjer han og understreger, at VÆRDIFABRIKKEN

samtidig vil give medlemmerne mulighed for at skabe nye kontakter på tværs af brancher.


Andre emner for mødearrangementer

i VÆRDIFABRIKKENs regi bliver f.eks. arbejdsmiljø-forhold, og underleverandørtemaer. I forbindelse med møderne vil

ErhvervsBladet foretage undersøgelser blandt virksomhederne for at give et aktuelt billede af de problemstillinger, der skal

være udgangspunkt for VÆRDIFABRIKKENs debatmøder. Møderne vil gå på skift geografisk.









Nye

værktøjer

Men VÆRDIFABRIKKEN er ikke bare møder og debat.


- Vi vil også tilbyde virksomheder konkrete,

brugbare værktøjer og inspirationskilder, dels til arbejdet med virksomhedernes værdigrundlag, dels til drift,

siger direktør Karsten Hillestrøm fra ValueCreator. Som tidligere adm. direktør i Foreningen af Registrerede

Revisorer FRR i en årrække har Karsten Hillestrøm et tæt kendskab til de mindre og mellemstore virksomheder

og deres behov. Han driver nu sin egen konsulentvirksomhed ValueCreator, der rådgiver om værdibaseret ledelse med tilhørende

processer og rapportering samt om kompetence- og videnudvikling.


- Generelt står det klarere og klarere i billedet, at

også mindre og mellemstore virksomheder må definere deres værdigrundlag som led i deres forretningsdrift. Værdisæt

erstatter ikke velkendte krav om gode produkter og ydelser. Men kravet om værdisæt som en del af ledelses- og styringsgrundlaget

rejses i stigende grad fra kunder, medarbejdere, myndigheder og aftagere - kort sagt af virksomhedernes interessenter. Og denne udvikling

er en del af baggrunden for, at vi nu skaber VÆRDIFABRIKKEN, tilføjer Karsten Hillestrøm.


Foruden møderne

vil VÆRDIFABRIKKENs tilbud til bl.a. medlemmerne være følgende:


l Nye, praksisnære ledelsesværktøjer

og videnressourcer


l Nyhedsbreve hver anden måned om konkrete, praksisnære initiativer og redskaber, der kan bruges

i hverdagen


l Netværksdannelse blandt ledere i mindre og mellemstore virksomheder


l Tilbud og rabat på relevant,

praksisnær erhvervslitteratur og relevante kurser


Netværket VÆRDIFABRIKKEN vil bl.a. blive organiseret omkring

en ny hjemmeside, www.vaerdifabrikken.dk, der vil være tilgængelig fra 14. marts og indeholde såvel en åben

som en lukket del.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen