Berlingske Business

Ny Pensam-formand er allerede lidt forpustet

Jens Stenbæk
Ny formand for Pensam Jens Stenbæk Foto:

Det er udfordrende at overtage formandsposten for en nedsmeltet bestyrelse og en pensionskasse, der sidste år blev politianmeldt som historiens første. Men Jens Stenbæk er ikke bange.

Den gamle formand forlod posten efter en voldsom magtkamp og en politianmeldelse. ?I morgen overtager Venstre-manden Jens Stenbæk officielt posten som bestyrelsesformand i et af sidste års mest omtalte pensionskasser, Pensam Liv. Berlingske Business har spurgt ham, hvordan han går til opgaven.

§Sidste år var ikke noget nemt år for Pensam. Kan du blive forpustet ved tanken om, hvad der venter?

»Ja, det kan jeg godt. Men jeg har prøvet det før. Det er jeg ikke bange for. Når vi kommer i gang med bestyrelsesarbejdet, skal vi nok få skabt en struktur, så der bliver noget tempo og noget sikkerhed i det arbejde.«

§Du kender selvfølgelig til sidste års politi-anmeldelse af Pensam som det første pensionsselskab. Hvad giver det af tanker?

»Vi skal have det rigtige fokus fra starten på, hvordan vi sætter ressourcerne ind, hvor der er størst behov lige nu. Vi ved, at der er problemer med kundetilfredshed og manglende pensionsoversigter, som vi er ved at rette op på. Det er tydeligt, at Pensam har meget høje administrationsomkostninger. Det er nogle af de ting, vi skal have lagt den rigtige strategi for, så vi kan sammenligne os med andre selskaber og være konkurrencedygtige.«

§Selskabets komplicerede struktur har været kritiseret. Hvad er din holdning til den?

»Det er for tidligt at komme med større udmeldinger. Men når jeg siger, jeg har erfaring fra et andet pensionsselskab, afviger Pensams konstruktion voldsomt. Ud over at Pensam Liv er en arbejdsmarkedspension, er det også et administrationsselskab, der skal levere administrative ydelser til tre afviklingskasser, et holdingselskab, et skadeforsikringsselskab og en bankvirksomhed. Der skal jeg ind og have en grundig vurdering af, hvor synergien er i den her konstruktion, hvor svaghederne er og måske også nogle for høje omkostninger.«

§Hvad er du god til?

»Jeg mener, min styrke er at have fokus på det strategiske arbejde og være vedholdende. Jeg mener, at jeg i andre sammenhænge har held med at være en samlende person. Det er måske nogle af de egenskaber, der er brug for i Pensams bestyrelse.«

§Der henviser du selvfølgelig til noget af det bøvl, der har været mellem den tidligere formand og Dennis Kristensen. Er du i stand til at matche ham?

»Det ser jeg ikke nogen specielle vanskeligheder i. Jeg har et godt forhold til Dennis Kristensen i det samarbejde, vi har på overenskomstområdet. .«

§Er du skræmt af det, du har hørt om breve og om mistillid til den tidligere formand?

»Det er jeg ikke. Jeg prøver at se fremad og starte på en frisk og foretage mig mine egne vurderinger af, hvor det er, selskabet er nu. Hvad er det for initiativer, der haster. Sådan at vi kan få ro omkring selskabet og sikre, at vi tager hånd om de risici, der er. Sådan at vores pensionsopsparere føler, de får en god behandling og et godt afkast af deres pension. Jeg prøver at kigge frem og ikke tilbage.«

§Hvad gør du, hvis Dennis og du bliver uvenner på samme måde som han og Thor Grønlykke?

»Det er jeg sikker på, vi ikke bliver.«

§Arbejdsmarkedspensionskasser er konstant til debat. Er du som Venstre-mand tilhænger af systemet?

»Grunden til, at vi i Danmark er berømte for verdens bedste pensionssystem, er at arbejdsmarkedspensionskassen er et grundfundament. Det vil jeg gerne værne om og fortsat udvikle. Jeg synes, det er et rigtig godt system. Derfor skal vi også have styr på vores egen virksomhed, så vi kan fastholde det gode system. Vi skal have orden i eget hus.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen