Berlingske Business
15:48Udsigt til skattereform sender amerikanske aktieindeks i rekord

Nu har jeg fri, så jeg kan komme hjem og tænke på arbejdet!

Vibeke
Arkivfoto. Ifølge en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Lederne baseret på svar fra 2.775 ledere tænker 80 pct. af de adspurgte ledere ofte på jobbet, når de har fri. Der er en tendens til, at flere unge end ældre ledere har svært ved at få arbejdet ud af hovedet, når de har fri. Foto:

Måske kender du fornemmelsen: Du har haft en rigtig travl dag på jobbet – en af de dage, hvor du er gået lige fra ét møde til det næste, hvor din telefon har ringet et hav af gange, og hvor indbakken igen er fyldt med mails. Du sætter dig op på cyklen, ind i toget eller ind i din bil og kører hjem: Nu skal der slappes af, nu skal du glemme alt om jobbet indtil i morgen tidlig, og nu skal du rigtigt være nærværende over for familien derhjemme.

Men efter aftensmaden sker der alligevel på mystisk vis dét, at du lige – sådan nærmest ved et uheld – kommer til at kaste et blik på din smartphone. Du ser, at der er et par ubesvarede opkald, at den i forvejen fyldte indbakke er blevet endnu mere fyldt, og du kommer til at tænke på det spændende møde med en mulig ny forretningsforbindelse, du skal til i morgen. Og selvom du måske ikke ligefrem går i gang med at ringe eller svare på mails, er dine tanker vendt tilbage til jobbet igen, selv om du egentlig sidder i sofaen i familiens selskab og med den nye serie fra Netflix på TV-skærmen …

Den gode, tryghedsskabende nyhed er: Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er du ikke alene. Rigtig mange af os tænker ofte på vores arbejde, når vi har fri. Den mindre gode er, at det kan have en række negative konsekvenser!

årets leder

Ifølge en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Lederne baseret på svar fra 2.775 ledere tænker 80 pct. af de adspurgte ledere ofte på jobbet, når de har fri. Der er en tendens til, at flere unge end ældre ledere har svært ved at få arbejdet ud af hovedet, når de har fri. Blandt unge ledere under 35 år er det således 86 pct., som ofte tænker på jobbet, selv om de egentlig har fri.

Tallene er høje – men der er også mange gode forklaringer. Den vigtigste er, som jeg ser det, at for mange ledere er grænserne mellem job og fritid flydende, og de færreste lederjob kan klares i tidsrummet 8-16. Så selv om man egentlig har fri, kan det være vanskeligt ikke at tænke over en væsentlig beslutning, man snart skal træffe, eller måske en udfordring, man har med en af sine medarbejdere. Derudover er det min egen erfaring, at mange ideer rent faktisk opstår, når jeg har fri og er væk fra de vante arbejdsmæssige rammer.

Men tendensen til ikke at slippe arbejdet og tænke videre over møder og mails, selv om man har forladt sin arbejdsplads, er også lidt bekymrende. For selv om vi er mange, som virkelig brænder for vores job, skylder vi både os selv og vores familie ind imellem at glemme jobbet helt og fokusere på noget andet.

close up of business man hand working on laptop computer on wood

Og når fire ud af fem ledere – og endnu flere blandt de unge – siger, at de ofte tænker på jobbet i fritiden, kan det have en række negative konsekvenser i forhold til bl.a. evnen til at være fokuseret, nærværende og opmærksom. Det kan også påvirke evnen til at slappe af, og nattesøvnen kan blive forstyrret, hvis man ikke er i stand til at parkere de arbejdsrelaterede tanker.

Da en ledelsesrådgiver fra Lederne for nylig så de førnævnte tal, lød hendes råd til lederne at prøve på at være til stede i nuet og være meget bevidste om, hvornår de vælger at være fokuseret på arbejdet, og hvornår de vælger at være nærværende over for familie og venner. I modsat fald, lød rådgiverens advarsel, kan konsekvensen blive, at man aldrig er rigtigt nærværende hverken på jobbet eller i fritiden.

Den advarsel vil jeg gerne tilslutte mig. Så selv om jeg nok må erkende, at jeg hører til de førnævnte 80 pct., er det jo aldrig for sent at prøve at skrue ned for uhensigtsmæssige vaner. Og i den forbindelse er det jo meget belejligt, at det lige om lidt er nytår og anledning til at formulere et forsæt eller to for det nye år!

Billede

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen