Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Novo-direktøren: »Var nødt til at tage et halvt »fjumreårs« betænkningstid«

Bjarne Graven Larsen blev mandag afsløret som ny finansdirektør i Novo A/S. Ifølge hovedpersonen selv er det resultatet af længere tids overvejelse om blandt andet begreber som arbejdsglæde og mening

 

Det er måske lidt usædvanligt at tage et fjumreår efter 25 år på arbejdsmarkedet, de seneste år i toppen af dansk erhvervsliv.

Men det var præcist, hvad Bjarne Graven Larsen kunne mærke, at han havde brug for sidste år - »at fjumre lidt« - efter 12 år som fondsdirektør i ATP og derefter tre år som oprydder og afvikler i den kuldsejlede FIH Erhvervsbank

»Jeg har brugt noget af det sidste halve år på at finde ud af, hvad der helt langt inde i én giver arbejdsglæde og lyst til at gøre en forskel, « siger han i et interview til Berlingske Business TV og fortsætter senere:

»Jeg var fra starten lidt usikker på, om det her var noget, jeg ville trives med. Men jeg har faktisk haft et helt fantastisk halvt år. Så det blev til et halvt års fjumreår. Men det er så også det første jeg har haft i lang tid af den slags,« siger Bjarne Graven Larsen.

Når økonomen - der oprindeligt kommer fra den nordjyske flække Brovst, og har fulgt en snorlige vej til toppen i den danske finanssektor via ansættelse i blandt andet Finansministeriet og Nationalbanken - taler om »at fjumre« er det nok et spørgsmål om definition.

Det halve år blev hverken brugt på at rejse jorden rundt eller samle op på samtlige sæsoner af Game of Thrones. Bjarne Graven Larsen tog stadig skjorten, habitten og slipset på hver morgen og begyndte nu i stedet at sige ja. Ja til at engagere sig i andre former for netværk og sammenhænge i erhvervslivet.

»Pludselig når man ikke længere repræsenterer nogen, men er sig selv, så sker der nogle ting. Så er der mennesker, der henvender sig, både fra Danmark og udlandet. Man kommer ind i nogle sammenhænge, som man ikke havde regnet med. Og man taler med nogle mennesker, der gør én klogere på, hvad der betyder noget,« siger han.

Og det der betyder noget er åbenbart at være kassemester i Novo A/S. Mandag blev det afsløret, at Bjarne Graven Larsen skal være finansdirektør i fonden bag Novo Zymes og Novo Nordisk og være med til at forvalte aktiver for samlet 300 milliarder kroner.

Dermed bliver han endnu engang næstkommanderende. I ATP var han i flere år udråbt som kronprins efter daværende direktør Lars Rohde. I FIH Erhvervsbank delte han direktørstolen med den tidligere studiekammerat fra Århus Universitet Henrik Sjøgren.

Men ifølge eget udsagn er det ikke afgørende for Bjarne Graven Larsen, om han selv sidder for bordenden og kan skrive CEO på visitkortet. Det er mere opgaven end positionen, der trækker.

»Det er ikke noget, der har fyldt særligt meget i mine overvejelser. Og det er ikke det, jeg er gået efter. Jeg er gået efter at finde en organisation og nogle kolleger, som jeg kan være med til at udvikle mig sammen med,« siger han til Berlingske Business TV og fortsætter:

»Der har været andre situationer, hvor jeg har fået tilbudt en anden type job og et CEO-job. Men det er ikke det, der motiverer mig.«

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen