Berlingske Business

Norges glade discountpilot

Til BM Business
Norwegians topchef, Bjørn Kjos, åbner i dag selskabets første oversøiske rute fra København Foto:

Norwegians topchef, Bjørn Kjos, er ikke bange for at udfordre sig selv. Det har han gjort som forfatter og jagerpilot, og det gør han også som forretningsmand – til gavn for lavprisselskabet, der i dag åbner sin første oversøiske rute fra København.

Med et CV, der inkluderer både forfatterskab, jagerpilot og dommerfuldmægtig, er Bjørn Kjos langtfra en topchef, som topchefer er flest. Siden 2002 har han imidlertid været manden i spidsen for det norske lavprisselskab Norwegian, som han selv var med til at etablere i 1993, og Bjørn Kjos har i sit virke som administrerende direktør vist lige så meget handlekraft, som da han sad i et jagerfly af typen F-104 Starfighter eller sprang ud som forfatter med thrilleren »Murmanskaffæren«, som han i øvrigt fik hug for i norske medier. Trods hovedingredienserne spænding, spionage og svindel var bogen kedelig og Bjørn Kjos’ skrivekundskaber dårlige, lød kritikken.

Norwegian-direktørens handlekraftige facon vil nogle måske kalde kynisk, andre modig, men Bjørn Kjos betegner selv sin kurs som forretningsmand som livsnødvendig for Norwegian. I hvert fald var det hovedbudskabet, da topchefen i en julehilsen til de ansatte i koncernen forklarede og begrundede de globale tiltag i Norwegian: »Vi kan gå konkurs, eller vi kan tilpasse os,« sagde Bjørn Kjos til de ansatte og appellerede til sammenhold i organisationen.

pix-nor

Men mens tilpasning betyder overlevelse for Norwegian, har det store konsekvenser for nogle af selskabets norske ansatte. De er nemlig dyre i drift, og for at omgå krav om norsk arbejds- og opholdstilladelse for personalet har Bjørn Kjos i år registreret Norwegians Boeing Dreamliner-fly i Irland – et træk, der åbner døren for billigere arbejdskraft fra blandt andet Asien.

Faktum er, at Norwegian har overlevet på et ekstremt presset marked, og Bjørn Kjos fortsætter med at udvikle selskabet. Fredag kan han tilbyde danske flyrejsende lavprisselskabets første oversøiske rute fra Københavns Lufthavn til Fort Lauderdale i Florida. Bjørn Kjos viste også handlekraft, da han sidste år til manges overraskelse spenderede ikke mindre end 127 milliarder kr. i et historisk køb af 222 nye fly fra Boeing og Airbus.

Læs også: Brancheanalyse: Analyse af SAS og 9 konkurrenter

Mens branchens folk spærrede øjnene op, var Bjørn Kjos så sikker på sin handling, at han blev irriteret til fingerspidserne, da en tilhører ved en konference spurgte, hvorfor Norwegian ikke lejede flyene i stedet for at købe. Direktøren mente, at han netop havde forklaret, at det var mere lønsomt at købe frem for at leje.

»Du må jo være idiot, hvis du køber 222 fly, hvis det er billigere at leje,« lød det fra Bjørn Kjos.

Der er altså noget, der kan få det brede smil på direktørens ansigt til at stivne. Det er ellers hans vigtigste kendetegn. Når norske komikere parodierer Bjørn Kjos, behøver de bare at sætte et stort grin op og tale om besparelser på flyrejsen for at frembringe genkendelse og grin blandt publikum. Og Bjørn Kjos griner gerne med.

USA_norwegian_Business

I et norsk TV-show brød han ud i en buldrende latter, da værten bød på kaffe og efterfølgende bad om betaling – kun med kreditkort – en situation man kender alt for godt, hvis man har været passager på et Norwegian-fly. Selv om Bjørn Kjos har meget at smile over, hvis han betragter sin formue på over en milliard norske kroner, handler direktørens liv ikke kun om Boeing-fly, besparelser og brede smil. Weekenden efter, at han havde underskrevet den gigantiske kontrakt på 222 fly, sad han i en norsk kirke til dåben af sit første barnebarn med tid og ro til refleksion over livets hjul.

Læs også: Brancheanalyse: Fremgang i den danske flybranche

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen