Berlingske Business
07:02Olieprisen stiger efter uro i Nordirak

Nordisk netværk gav ideer til hård branche

- Vi er i en branche, der slider hårdt på folk. Og jo mere vi kan gøre, desto bedre. Mine medarbejdere skal føle velvære

på arbejdspladsen.


Sådan siger Torben Rasmussen, som driver TR Autolakering på Baldersbuen 16 i Hedehusene.

Han har bevidst valgt at involvere sig alle de steder, der kan bidrage til at gøre det imagemæssigt og sundhedsmæssigt

mere acceptabelt at arbejde i autolakererbranchen.


- Jeg har da tidligere været irriteret over alle de krav, der blev trukket ned

over hovedet på os, men jeg har valgt at vende sitautionen om og udnytte kravene til noget positivt, siger Torben Rasmussen.


Det

er bl.a. det, der har gjort ham til formand for miljøudvalget i autolakerernes brancheforening og til en af de nordiske 30

virksomheder, der er med i projektet Nordisk Virksomhedsudvikling (NordVu), der i Danmark har Håndværksrådet som

koordinator.



Skrappe kriterier

De 30 virksomheder kommer fra de nordiske lande, og et af formålene er, at virksomhederne

skal udveksle erfaringer og give hinanden gode ideer; men for at være med skal man opfylde nogle ret skrappe kriterier, når

det gælder produktet/ydelsen/ produktudvikling, medarbejderplejen, ledelse, strategi, salg og produktionssystemer.


Ifølge

Torben Rasmussen betyder deltagelsen i NordVu, at han hele tiden skal holde sin virksomhed trimmet på de forskellige områder.

Det har han besluttet sig for, selvom det er forbundet med store omkostninger.


- Vores branche har jo i høj grad mærket

afmatningen, som jeg tror også vil række ind i 2002, siger Torben Rasmussen, der via formandskabet i brancheforeningen

FAI Øst har fingeren på pulsen.



Hårde tider

- Tiderne er hårde, priserne er presset, og der underbydes

på livet løs i branchen. Det er desværre de useriøse, der overlever, og det går ud over kvaliteten.

Jeg kunne godt tænke mig en ordning, som den fiskerne har, nemlig at man kunne få tilskud til at rydde et malerværksted.

Det kunne måske få flere til at lukke, inden de kommer i en situation, hvor de bliver tvunget til at levere dårlig

kvalitet., siger han og fortsætter:


- Desuden burde man sætte grænsen for en totalskadet bil op fra 65 pct. til

75 pct. Det ville give flere reparationer, og vi ville få en rolig branche, siger Torben Rasmussen, der har valgt at satse hårdt

på kvalitet.


Hans virksomhed har en meget skrap kvalitetskontrol, som betyder, at hele processen skal gå om igen,

hvis der findes den mindste fejl. Bilerne kommer simpelthen ikke ud af indkørslen i Hedehusene, før de er i orden.


-

Til gengæld har vi næsten ingen reklamationer, og jeg tror på at det via mund til øre-metoden har en stor

markedsføringseffekt. Vi annoncerer fakttisk næsten ikke, siger Torben Rasmussen, der som kunder har nogle af de rigtig

store lastbilforhandlere og en række personbilforhandlere, der overlader alt malerarbejde til ham.



Penge til velvære

Også

på personaleområdet har Torben Rasmussen valgt at gå i offensiven. Fra en svensk kollega i NordVuprojektet har han

arvet ideen om at indrette et fitnessrum, der er åbent døgnet rundt, et solarium og et massagerum, som hver 14. dag får

besøg af en fysioterapeut.


Men Torben Rasmussen er gået et skridt videre. De fire ledende medarbejdere får

hver 12.000 kr. om året til velvære. De kan bruges på forskellig vis, og resten går til uddannelse og kurser.




Næste skridt bliver, at de øvrige ansatte skal have en lignende ordning. Også på miljøområdet

har Torben Rasmussen valgt en offensiv strategi. Der regenereres og genbruges på livet løs i Hedehusene, ligesom man

går mere og mere over til at bruge vandbaserede lakker til bilerne.


Alt ialt er Torben Rasmussen godt nok tilfreds med

sin strategi, men det kommende generationsskifte bekymrer ham tydeligvis en smule. Han er 57 år, og hans søn Kim arbejder

med i virksomheden; men dertil kommer, at nogle af de ledende medarbejdere - ikke mindst malermester Finn Jørgensen - er trukket

tæt ind i ledelsen via medarbejderaktier.


Jeg kan ikke sælge virksomheden. Hvem kan lige sparke 18 mio. kr. op af jorden.

Til gengæld kan jeg mere og mere overlade en næsten gældfri forretning til mine børn og mine nære medarbejdere.

Ikke mindst har Finn ydet en kæmpeindsats gennem 17 år. Til gengæld er han nu med i bestyrelsen, siger Torben Rasmussen.


Men

også andre medarbejdere har aktier i firmaet. Det gælder f.eks. en voksenlærlig, som fik en aktie forærende,

da han var udlært.


- Det betyder, at han både direkte og i overført betydning har en aktie i foretagendet,

siger Torben Rasmuussen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen