Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Når præsidenten er CEO

Billede
Donald Trump taler her til medarbejderne hos Carrier Air conditioning and Heating i Indiana. Foto: Tasos Katopodis/AFP

Der er mange måder at være leder på. Især på topniveau, hvor Donald Trump befinder sig. Og han er blændende til det, han gør. Han er karismatisk, udtrykker sig i forståelige sætninger og kan iscenesætte sig selv. Det her er ikke skrevet med sarkasme. Historien om Trump handler også om en CEO, en virksomhedsejer og en person, der ved, hvad omkostningerne er ved ikke at iscenesætte sig selv og sætte nogle klare mål.

Trump har i de seneste to år sagt tydeligt, at det vil få konsekvenser, hvis amerikanske virksomheder udflager. Han har kritiseret dem, der gør det, med navns nævnelse. Han har lovet at fastholde arbejdspladserne i USA. Og hvad er så mere naturligt end at ringe til direktøren for den amerikanske virksomhed Carrier, der producerer aircondition-anlæg, og bede virksomheden lade være med at sende over 2.000 arbejdspladser til Mexico.

28BUSUSA-ELECTION-TRUMP-111.jpg

Nu kan man kun gætte sig til, hvad der er blevet sagt i telefonen. Men konkret lovede Trump virksomheden skattelettelser på syv mio. dollar over de næste ti år, hvis den lod halvdelen af arbejdspladserne blive i USA. Da dealen var hjemme, tog Trump til Indiana, hvor virksomheden ligger, og lod sig hylde af medarbejderne, ledelsen og fagforeningerne.

Et genialt stykke PR. For enhver CEO ved, at det er inden for de første uger, at man skal markere sig. Lave om på et eller andet, der flugter de mål, man har sat sig. Og uanset hvor stor eller lille sejren er, så er den der, og det er det, folk husker. Folk vil huske Trump for at være tro mod sit budskab: At få arbejdspladserne tilbage igen fra Kina og fra Mexico.

Præsident Barack Obama kunne i samme uge konstatere, at han havde skaffet 178.000 nye arbejdspladser i USA i den seneste måned. Det viste arbejdsløshedsstatistikkerne. Men Obama sælger ikke sig selv på samme måde. Hans tale om økonomi bliver alt sammen til tal. Så er han bedre til værdier. Der kan hans talegaver folde sig smukt ud.

US-POLITICS-TRUMP

Men det gider folk bare ikke høre om lige nu. De har Trump, der er langt bedre til det med værdier. Han bruger barsk og direkte tale og anvender en gang imellem ledelsesmetoder, man normalt mest hører om i militæret.

At gå forrest, markere sig med en barsk og rå tale og fatte sig i korthed. Som den formentlig nye forsvarsminister, James Mattis, der i sin karriere som firestjernet general bevidst anvendte de mest overraskende sætninger, når han skulle markere over for sine mænd, hvad han stod for:

»Vær venlig. Vær professionel. Men hav altid en plan klar til at dræbe alle, du møder på din vej,« var en af James Mattis’ oneliners.

Eller denne: »Vi kommer med fred. Vi har ikke medbragt artilleri. Men hvis nogen forsøger sig med noget, så dræber vi jer alle sammen.«

Eller: »Der er nogen, der tror, at man skal hade folk for at kunne skyde dem. Sådan er det ikke. Det er ren business.«

USA-ELECTION/TRUMP

Barske oneliners, man nok ikke skal bruge som CEO for en chokoladefabrik. Men i det amerikanske militær er det helt normalt, at generaler bygger en historie op om deres egen person – nøjagtigt som Donald Trump gør det.

En anden tidligere general, David Petraeus, forsøgte at gøre sig til en intellektuel soldat, der krævede af sine underchefer, at de havde læst det, han selv havde. Derfor sendte han dem en bogpakke, måneden inden de skulle begynde at gøre tjeneste i hans afdeling. Den bog, der lå øverst, var selvfølgelig den romerske filosof, kejser og hærfører Marcus Aurelius’ bog »Meditationer«.

Trump har sine slogans, hvoraf det mest kendte er »Make America Great Again«. »America First« og lignende, men han viste også i denne uge vigtigheden af at handle for at tydeliggøre sine mål. Og det skete med så stor professionalisme, at selv hans politiske modstandere roste ham for det.

Så Trump har været dygtig i denne uge. Han har skaffet 1.000 arbejdspladser til Indiana. Obama sidder i Det Hvide Hus og har skaffet 178.000 nye job. Det ved bare ingen. Så derfor er Trump ugens vinder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen