Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

»Mine ører bliver bare mere og mere lilla, mens jeg beder om en masse penge«

Billede
Istid Nina Victoria Berg Saroori, tv og Anniken sand, th.

Nervøsiteten var netop en fordel for de to iværksættere bag iskonceptet »Istid«, Nina Berg Saroori og Anniken Sand, da de præsenterede deres idé i DRs iværksætterprogram Løvens hule.

»Programmet er virkeligt godt klippet. Vi var frygteligt nervøse, men nogle af vores fejl er ikke kommet med på TV,« siger 31-årige Nina Berg Saroori. Hun har sammen med 30-årige Anniken Sand grundlagt virksomheden Istid, der producerer is på nitrogen i butikken på Nørrebro.

Istid har netop fået to nye investorer om bord, så forretningen kan udvides. I denne sæson af DRs iværksætterprogram Løvens hule, overbeviste de to isdronninger to af de fem såkaldte løver i programmet om at investere i deres iskoncept.

Måske er isdronninger det helt forkerte ordvalg, for de to kvinder smeltede investorernes hjerter, fordi de var charmerende og overbevisende i deres præsentation af Istid.

Billede

Nina Berg Saroori og Anniken Sand forklarede deres idé på så indbydende en måde, at investorerne ikke kunne lade være med at kaste penge efter konceptet. Sådan siger den ene af Istid-investorerne, serie-entreprenøren Tommy Ahlers.

»De kunne fremlægge hvad som helst. Jeg havde stadig valgt at investere i dem,« siger han. Tommy Ahlers kunne mærke, at de to iværksættere troede på deres projekt og havde viljen og evnerne til at få det til at ske.

For selv om pigerne forklarer, at de var voldsomt nervøse, var det især deres selvsikre præsentation, der overbeviste Tommy Ahlers.

»De var helt klart nervøse, men det gik ikke ud over deres præsentation. Det gjorde den derimod mere autentisk. Nervøsiteten tog ikke overhånd,« siger Tommy Ahlers.

23BUSPix2-Daniel-Skov-Ander.jpg

Anniken Sand fortæller, at hun efterfølgende har set præsentationen på TV og lagde mærke til, hvordan hun blev påvirket af nervøsiteten:

»Jeg kan bare se, at mine ører bliver mere og mere lilla, mens jeg står og beder om en masse penge, fordi jeg er så nervøs. Samtidig begynder jeg gradvist at slå over i norsk, og underteksterne bliver bare større og større,« griner hun.

Det er netop den nervøsitet, Tommy Ahlers understreger, der kan styrke en præsentation:

»Jeg har afholdt mange foredrag og oplæg. Jeg er altid nervøs, men jeg accepterer det som en del af gamet. Ellers er jeg ikke på.«

Billede

Tommy Ahlers husker et foredrag, som netop blev dårligt og usammenhængende, fordi han ikke var nervøs. Ligeledes har han oplevet, at nervøsiteten resulterede i, at han fra begyndelsen undskyldte for fejl ved konceptet.

»Det værste, du kan gøre, er at undskylde for fejl,« siger han:

»Du sælger ikke Coca-Cola ved at skrive, at den er knap så god, når den har stået en dags tid. Du sælger den ved at fokusere på alle de gode ting.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen