Berlingske Business

Mens vi venter på bedre tider

Krise 1:Tiden er tung af krisetegn og dystre prognoser, men verden går ikke under, fastslår Unimerco-chef Kenneth Iversen – og efter krisen kommer bedre tider. Mød topcheferne for fire industrivirksomheder, der nok er indstillet på krisetid, men hvor fokus er på tiden efter krisen. En tid, der kan byde på mange nye muligheder.

The flatscape er ens overalt, og dette industrikvarter i Sunds, nord for Herning, kunne ligge hvor som helst i Danmark – eller for den sags skyld mange andre steder i verden. Tågen over vinterlandskabet denne dag gør det ikke lettere at bestemme stedet.

Men det er altså Sunds, hjemsted for værktøjsproducenten Unimerco, en typisk dansk industrivirksomhed, der som så mange andre industrivirksomheder i så mange andre flatscapes rundt om i verden i øjeblikket mærker stødet af krisen.

Unimerco er atypisk på et enkelt punkt: Alle virksomhedens aktionærer er ansatte i virksomheden. Derudover er den ganske typisk for, hvad industriproduktion er i dag. Man ser og hører det, når man går ind i den ganske radikale udgave af et kontorlandskab, man har valgt til de 250 ansatte her i hovedsædet i Sunds. For alting foregår i samme lokale; salg, produktion, administration og lager.

Bag en receptionsskranke breder rækker af let slidte skriveborde i lyst træ sig – et af dem, inde i midten, tilhører den administrerende direktør, Kenneth Iversen.

Længere bag i lokalet høres, som samtaledæmpende hvid støj, en svag summen fra produktionsafdelingen, hvor computerstyrede maskiner skærer, fræser, sliber og polerer avancerede specialdesignede industriværktøjer. Det er produktion, fysisk produktion, men det er også viden, tung og specialiseret viden, og det er service, for en stor del af Unimercos omsætning kommer faktisk fra service af kunder, altså andre industrivirksomheder, der får testet deres Unimerco-værktøj eller renoveret det her i Sunds. Skal en fabrik bruge et bor, som i én arbejdsgang kan bore gennem både et hårdt og et blødt materiale, med en tolerance som skal måles i hundrededele millimeter, så klarer man det her i Sunds. Skal en bilfabrik – Audi er en stor kunde – sætte produktion i gang af en ny bilmodel, hvor man gerne vil kunne bore hul i motorblokken til cylindrene og deres befæstning, så får de fremstillet et bor her, som passer til cylindrene, og som kan bore i flere diametre på én gang.

Træt af “prognoseri”

Den slags vil der altid være en eller anden form for efterspørgsel efter, og Kenneth Iversen, som tager imod ved skrivebordet i åbentstående, stribet skjorte – ingen slips og jakke – er da heller ikke udpræget bekymret, hverken på egne vegne eller landets vegne.

“Økonomernes tal er baserede på, hvordan det gik i september, oktober og november; det er stort set det materiale, de har at arbejde med,” siger han.

“Og hvis man tager lige den periode, hvor tingene ser allerværst ud, og hvor alle forsøger at nedbringe lagre og afvikle ferie, så er det jo dramatisk, hvis det fortsætter. Men hvis det skulle fortsætte på den måde, så bliver der varemangel i verden i løbet af tre-fire måneder. Så jeg tror ikke, det fortsætter,” siger Kenneth Iversen.

Krisen er der, den er uventet voldsom, og hvis nogen var i tvivl om alvoren i situationen, så blev der sat tørre tal på den i sidste uge, da Danmarks Statistik meddelte, at industriproduktionen er faldet med 5,8 procent fra oktober til november – sæsonkorrigeret. På en enkelt måned er dansk industri dermed sendt ned på 2006-niveau, og ordreindgangen ikke bare rasler ned; der skal vel en stærkere metafor til at beskrive et fald i ordreindgangen på 19,6 procent på en måned – eksportordrerne dykkede 9,8 procent, og der var katastrofale 34,9 procents nedgang i de indenlandske ordrer.

Går verden så under nu? Nogle iagttagere synes at mene det, og DI har fremlagt en meget dyster prognose for eksporten det næste år. Vi rammes nemlig dobbelt; dels af selve verdenskrisen, og dels af valutakurserne. Af de fem største danske eksportlande har de fire flydende valutakurser – Sverige, Storbritannien, USA og Norge.

Men det går nok alligevel, mener Kenneth Iversen. Han er rigtig træt af “prognoseri”, som han kalder det.

“Det er dybt farligt at prognosticere fremtiden ud fra fortiden. Økonomerne og analytikerne kan jo ikke se på vores virksomhed, at vi sidder med måske 35 dødinteressante projekter, som realiseres i løbet af det næste år eller halvandet. De har ikke det kendskab; de kan kun se, at det gik dårligt i november-december.

Mange af de store virksomheder, vi snakker med som kunder – vi har trods alt omkring 30.000 producerende virksomheder som kunder – de tror på, at de vil fortsætte deres langsigtede linje. Det generelle indtryk er, at dette her er en nedgangsperiode, som vi kommer over igen. Ingen af os tror på, at verden går under, og vi skal allerede nu kigge på, hvordan vi skal håndtere den opgangssituation, der kommer bagefter,” siger Unimerco-chefen.

Fyringer er udelukket

Kenneth Iversen mener, at tiden er inde til at se fremad. Det er sådan set på høje tid.

“Hvad er der egentlig kommet af nye, spændende produkter til forbrugerne de sidste tre-fire år, som folk mener, de ikke kan leve uden,” spørger han retorisk.

“Alle har haft så travlt med at producere noget af det, som allerede var udviklet og lanceret. Fornyelsesprocessen er gået ned i tempo. Man har haft et produktionspres, og så mister man uvilkårligt fokus på at produktudvikle. Jeg kan i hvert fald sige for vores eget vedkommende, at når man ligger vandret i luften for at producere det, kunderne efterspørger, så bliver der mindre tid til at udvikle nyt.”

Og det bruger man så krisetiden til hos Unimerco. Fyringer er det sidste, man vil gribe til, ikke bare fordi virksomheden er medarbejderejet.

“Fyringer er imod hele vores grundholdning. Det er jo vores kolleger, vores venner og dem, vi synes, det er spændende at arbejde sammen med, og udvikle og producere sammen med,” siger Kenneth Iversen.

Men fyringer griber man heller ikke til af ganske koldsindige, økonomiske grunde.

“Vi er en meget vidensbaseret virksomhed, så rent forretningsmæssigt ville det være tåbeligt af os at afskedige på grundlag af en rent midlertidig nedgang, når nu vi skal buge fire-fem år på at uddanne i forvejen veluddannede mennesker. Når vi ansætter en ny værktøjsmager, så går der tre til fem år, før han er oppe på niveau. Så vi afskediger ikke folk, så længe vi har overskud og egenkapital, med mindre det simpelt hen er aktiviteter i virksomheden, som vi nedlægger,” sige Kenneth Iversen.

Fokus er i stedet på de mange nye udviklingsprojekter.

“Vi afdækker markedet nu. Vi kigger på nye kundesegmenter og ser, hvordan vi kan gøre os interessante for dem, og vi kigger på eksisterende kundesegmenter for at se, hvordan vi kan betjene dem bedre. I denne her periode afdækker vi alt. Så selv om omsætningen er gået ned, så har vi kanontravlt, med nye produkter, nye materialer, nye teknologier. Vi står over for at lancere et helt nyt produktprogram til produktion i flyindustrien i februar-marts, vi arbejder på at udvikle nye materialetyper til værktøjer, og vi arbejder på nye værktøjsløsninger, som kan effektivisere produktionen i en række brancher,” siger han.

Tid til fornyelse

Det synspunkt får tilslutning både blandt små og store i dansk industri. Lad os begynde i det små, med Ishøj-virksomheden Heka Dental, som med 53 ansatte fremstiller avanceret udstyr til tandlægeklinikker i både Europa, Fjernøsten og Golfen. Her består produktet ikke bare af velfungerende udstyr, men også af design i verdensklasse fra B&Os husdesigner, David Lewis.

“Vi har ikke foretaget egentlige strategiske greb endnu, men der er ingen tvivl om, at innovation er vigtig nu, og det kan enten handle om at gøre det, vi gør i dag, bedre, eller lave noget helt andet, altså gå ind på nye markeder, i vores tilfælde for eksempel hospitalsbranchen. Vi er en lille virksomhed, så vi kan ikke overkomme at gøre begge dele på én gang. Vi overvejer lige nu, hvad vi skal gøre,” siger Thomas Steen Nielsen, som er administrerende direktør for Heka Dental.

“Tandlægebranchen er ikke ramt på samme måde som andre brancher, men lidt ramt er vi, i den forstand at vi ikke forventer at få den vækst, vi oprindeligt havde regnet med. Og vi kigger meget på Norge, Sverige og Storbritannien, hvor vores produkter jo er blevet væsentligt dyrere på grund af de svage nationale valutakurser.”

I den anden ende af størrelsesskalaen nikkes der fra Danfoss’ koncernchef, Niels B. Christiansen.

“Jeg er sådan set enig, men vi har netop indset det relativt tidligt, allerede for halvandet års tid siden. I en periode med høj vækst har man travlt med at løbe hurtigt for at tilfredsstille kunderne, så der er nok i mange virksomheder en hel del ting, man kan fintune og forbedre nu,” siger han.

Samme budskab kommer fra Thomas Hofman-Bang, som er koncernchef for NKT.

“I en krise som nu kunne man forledes til at skære ned på produktudvikling, fordi man så med meget kort varsel kan gøre noget ved sin indtjening. Men vi tror, at det er afgørende at blive ved at sende nye og bedre produkter på markedet, så vi kan stå stærkere, når krisen bliver afløst af bedre tider. For det bliver denne krise jo også. De, der skærer for dybt i produktudviklingen nu, de kommer til at lide på den anden side af krisen,” siger han.

Nye produkter og nye markeder

Derfor har den vidtfavnende koncern, som både fremstiller kabler, rengøringsmaskiner og optisk udstyr, holdt øje med udviklingen i længere tid.

“Vi har selvfølgelig prøvet at forberede os så godt, vi kan, “ siger Thomas Hofman-Bang.

“Vi gjorde os tidligt nogle overvejelser om, hvad vi kunne gøre. Hvis du tager Nilfisk-Advance, som fremstiller industrielle rengøringsmaskiner, så mærkede vi helt frem til november ingenting. Der havde vi den opfattelse, at hvis vi begyndte at skære tidligere, så ville nedgangen blive en selvopfyldende profeti. Men siden november har vi udmøntet og fremskyndet de planer, vi havde liggende i skuffen, og vi arbejder nu med en global medarbejderreduktion på ti procent. Den 6. februar kommer vi så med en række restruktureringsting af mere strategisk karakter, hvor vi kigger på vores produktions-set-up og fortsætter udflytningen af produktion til lavtlønslande.”

Tiltagene kan også være nye markeder eller nye produkter.

“Det kigger vi også meget på. I Nilfisk Advance har vi hele tiden haft som strategi at etablere os på emerging markets, fordi vi tror på, at det bliver interessante markeder på længere sigt. Samtidig har vi selvfølgelig en strategi om at vinde markedsandele på de modne markeder. Nu vil vi nok gå lidt langsommere frem, for vi oplever nemlig, at emerging markets heller ikke er fredede for recessionen. Det, der er anderledes ved denne recession i forhold til mange andre, er, at alle markeder bliver ramt samtidig. Ingen går fri,” siger han.

“Til gengæld vil vi fastholde et højt aktivitetsniveau på produktudvikling, for vi tror, det bliver afgørende at have en kontinuerlig strøm af nye produkter – produkter som er mere konkurrencedygtige, fordi vi kan designe omkostninger ud af produkterne, og fordi de har bedre funktionalitet. Det skal vi bruge til at vinde markedsandele, for der vil være en række af vores konkurrenter, der ikke har muskler til at holde det høje aktivitetsniveau på produktudvikling,” siger Thomas Hofman-Bang.

En indsats for opkvalificering

Lars Andersen, direktør for AE-Rådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener ligefrem, at samfundet bør benytte lejligheden til at blive dygtigere. Vi bør have en national opkvalificeringsindsats, mener han.

“Virksomheder og det offentlige kan spille sammen om opkvalificering. I nogle situationer vil det være opkvalificering, og i nogle situationer kan det være i samarbejde med virksomhederne, men i mange situationer vil det jo handle om, at folk skal være ansat nogle nye steder. Så noget kan foregå på virksomhederne, og noget kan foregå på de uddannelsessteder, vi allerede har. Der kan være tale om kvalifikationer for faglærte, det kan være dansk og regning, eller fremmedsprog, typisk engelsk.”

Ellers mener han ikke, at der er så meget, man kan stille op med krisen fra politisk hold; en række af de vigtige beslutninger skal i sidste ende træffes ude i virksomhederne.

“Man kan ikke gøre synderligt meget ved det, ud over at forsøge at kompensere med noget indenlandsk efterspørgsel, og dér er vi gudskelov ikke underlagt den restriktion, vi havde i 1980’erne, hvor vi ikke havde så meget manøvrerum, fordi vi havde en betalingsbalance, vi skulle tage hensyn til. Det har vi jo ikke mere. Så kan du kompensere ved at forberede dig, til økonomien vender igen, via uddannelse og efteruddannelse og hvad, der kan stimulere forskning og innovation på de områder, hvor vi ved, at der kommer efterspørgsel, og hvor vi har en komparativ fordel, altså på energieffektivitet og grøn teknologi. Det er, hvad vi kan gøre,” siger han.

“Man kan selvfølgelig se på, hvilke markeder vi bør være på, men det er jo noget, der skal ske ude på virksomhederne,” siger Lars Andersen.

Det sker så også, men Hos Unimerco i Sunds understreger Kenneth Iversen, at man bestemt ikke er på vej væk fra sine traditionelle markeder, selv om nogle af dem i øjeblikket er meget lidt lønsomme på grund af de faldende valutakurser.

“Vi må gå efter noget mere på vores traditionelle markeder – brancher eller produktområder, hvor vi måske ikke er gået så stærkt ind tidligere,” siger han.

“Verden skal forandre sig i øjeblikket, og de forandringsprocesser mener vi, rummer særdeles gode muligheder for os. Hvis vi nu tager automobilindustrien i USA – Chrysler, Ford og General Motors, som er nogle af vores store kunder – så får de statshjælp under forudsætning af, at de begynder at producere energibesparende, mindre brændstofforbrugende biler, og det vil sige, at der skal ske produktionsomstillinger, der skal nye værktøjer til. Så vi sælger da mange flere værktøjer i sådan en omstillingssituation, hvor de også skal effektivisere deres produktion,” siger Kenneth Iversen.

Statshjælp til eksportvirksomhederne
Som et led i Bankpakke II har politikerne afsat 20 milliarder kroner til udlån fra Eksport Kredit Fonden (EKF) til eksportvirksomheder.

Lånene ydes efter ansøgning og på kommercielle vilkår til at finansiere konkrete eksportforretninger. Lånerammen gælder i tre år.

EKF vil dække 90-95 procent af risikoen på et udlån, mens virksomhedens egen bank skal dække resten.

EKF stiller i dag eksportgarantier, der dækker ekstraordinære risici, som det private marked ikke vil afdække, både politiske og kommercielle risici. Efterspørgslen efter garantierne er steget markant sidste efterår, og de nye lån er et supplement til garantivirksomheden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen