Berlingske Business

Mangfoldighed er vejen til vækst

Det er mærkeligt, at vi skal snakke om nydanskere og indvandrere, de gamle, handicappede eller kvinder. Vi konstaterer på

forhånd, at der er tale om et problem. Men vi skal ikke acceptere, at en afdelingsleder skrotter den bedst kvalificerede, fordi

vedkommende kommer fra Bornholm, er kvinde, gammel eller nydansker.


Sådan afmysticerer vice president Tore Håkonsson

fra Terma A/S snakken om vellykket integration.


- Mit udspil er at ansætte de folk, der er bedst. Jeg er ligelad om medarbejderne

er lyse- eller mørkegrønne, sorte, røde, gule eller gamle. Og hvis human resource-afdelingen klarer opgaven ordentligt,

så eksisterer de her problemer ikke, siger han.


Sammen med andre erhvervsfolk har han deltaget på DI''s konference

om integration "Danmark i verden - verden i Danmark".


Budskabet er da også klokkeklart fra DI''s administrerende

direktør Hans Skov Christensen:


- For virksomhederne er det afgørende "hvad du kan" og ikke "hvem

du er. Mangfoldighed eller forskellighed baseret på kvalificeret arbejdskraft er i dag vejen til vækst.









De

tre gode grunde

Terma A/S har f.eks været med til at bygge Ørsted Satellitten og laver forsvars- og radarsystemer - og

har derfor brug for specialiseret arbejdskraft.


Og Tore Håkonsson mener, at der er tre gode grunde til at integrere. Det kan

betale sig på bundlinjen. Det er påkrævet for at skaffe de rigtige kompetencer. Og fordi demografien ser ud som

den gør.


- Det største problem er der, hvor der ikke udvises ledelse. Virksomhederne bliver nødt til at

forholde sig til til det her. For ansætter man ikke de bedste, så passer man ikke sit job, konstaterer Tore Håkonsson.


-

Om 5-10 år er der ingen vej uden om. Vi skal bruge alle på arbejdsmarkedet. Og det er nok de færreste virksomhedsledere,

der vil sige, når de ikke kan skaffe folk nok: Så drosler vi ned. Derfor skal vi nu selv sikre tilgangen af arbejdskraft,

fortsætter han.



Opstil klare regler

Chefredaktør på Weekendavisen Anne Knudsen, der er antropolog mener,

at det er en tommelfingerregel, at jo mere naturligt det føles, jo mere kulturelt er det. Derfor kan det være svært

at blive integreret på en arbejdsplads. Men hun mener også, at vi er for fokuserede på at se forskelle. Vi overser

lighederne.


- Det er ligesom at komme ind i svigerfamilien. Kultur ligger bare i luften. Der findes ingen manual, for svigerfamilien

ved ikke, at de opfører sig underligt. Det samme gør sig gældende på en arbejdsplads. Derfor skal man opstille

reglerne, for at behandle folk retfærdigt. Det er nemmest at finde sin plads der hvor der er regler om, hvordan man forventes

at opføre sig, siger Anne Knudsen. Drikker man øl eller vand til frokost. Arbejder man til klokken 20, selvom arbejdstiden

reelt er til klokken 17. Inviterer man hinanden hjem privat. Fortæller man om sig selv.


- Man har i Danmark sat de udenlandske

børn ved siden af dem med blå øjne - og troet på, at nydanskerne til sidst blev lyshårede. Men nu

er vi nået til 3. generation af arbejdsløse nydanskere. Så det virker ikke. Det eneste der virker. Uanset om man

er fra Ærø, Pakistan eller Somalia er at fortælle om reglerne - og så give nydanskerne frihed tilat være,

hvem de er, i fritiden.



Drop tørklædet

Sherin Khankan, projektleder på Omarjob, der er en jobportal for veluddannede

nydanskere, betegner sig selv som en succeshistorie.


Med en finsk kristen mor og en far, der er flygtning fra Syrien har hun altid

befundet sig i krydsfeltet af de to kulturer. Et lykkeligt produkt af kompromis''et.


- Mine egne erfaringer viser, at hvis man

er ung, kvinde, højtuddannet og ikke bærer tørklæde, så er man ret godt stillet som nydansker, siger Sherin

Khankan, der er troende muslim.


Men hensyn til jobportalen har projektgruppen valgt at fokuseret på at profilere nydanskere.

Også selvom formålet burde være at udligne forskellene.


- Men vi bliver nødt til at forholde os til

virkeligheden. Der er mange veluddannede nydanskere, der har mistet håbet. De er på vej ud af Danmark, fordi drivkraften

er deres kompetencer. Og de bliver ikke brugt i Danmark, siger Sherin Khankan.


På det punkt kan journalist på Danmarks

Radio Fahmy Al-Majid sagtens følge Sherin Khankans tanker.


Hans bekymring går netop på hans tre børn.

Hans søn Allan - et ellers klingende dansk navn - har haft nogle oplevelser, der får ham til at sige: Jeg rejser fra

Danmark, så snart jeg har en uddannelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen