Berlingske Business

Lykken er at give

Lykken er at give - 2
Er det lykken at forære halvdelen af sin formue på 300 mia. kroner væk - som Microsoftstifter Bill Gates? Foto:

Tænketanken: Bliver man lykkelig af at være en rig pengepuger? Nej, mener tre amerikanske forskere at kunne påvise.

Har du læst listen over milliardærboblerne i Danmark? Misundelig? Det har du ingen grund til. Du bliver ikke lykkelig af at puge penge sammen. Du bliver derimod lykkelig af at give dem til andre.

Nu ryster du måske overbærende på hovedet. Det ved du da godt. Vi har alle moret os over tegneren Carl Barks’ mange ironiserende historier om, hvordan gnieren Onkel Joakim er offer for netop den sammenhæng.

Men nu er Barks’ pointe dokumenteret af professor Michael Norton fra Harvard Business School, som sammen med kollegerne Elizabeth Dunn og Lara Aknin fra University of British Columbia har forsket i lykken for det moderne menneske – og især sammenhængen mellem lykke og penge.

De tre forskere undrede sig over, at mange mennesker bruger så meget tid på at tjene penge, og selv om de får flere og flere, bliver de ikke lykkeligere.

Tag ikke fejl. Fattige mennesker bliver klart lykkeligere af at blive rigere. Men allerede når de bliver en del af den lavere middelklasse bliver sammenhængen mellem penge og lykke markant svækket. Og hos karrieremennesker øger nok så mange bonusordninger ikke på lykkefølelsen.

Pudsigt. Når der nu bliver råd til at købe Porsche, strandvejsvilla i Klampenborg og sommerhus i Nice.

De tre forskere funderede derfor over, om problemet måske lå i, at folk ikke bruger deres penge på den rigtige måde. De gennemførte en række undersøgelser – fra nationale spørgeundersøgelser til analyser af bonusordninger i banker – og fik bekræftet tesen. Penge kan skabe lykke. Bare ikke, hvis man bruger dem på sig selv. Man skal bruge dem på andre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen