Berlingske Business

Ligestilling er ikke (kun) en kvindesag

fdasdfsa423421fdasf
Vibeke Skytte Foto:

Ligestilling er ikke noget, man kan trække i en automat eller købe på nettet, selv om de fleste har nok så gode intentioner.

»Ligestilling mellem kønnene er ikke en kvindesag. Det er en sag for alle. Vi kan kun opnå ligestilling, hvis alle deltager – fordi det er noget, som vedrører os alle.«

Nogenlunde sådan lød ordene, da Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary for et års tid siden holdt en meget inspirerende og tankevækkende tale i forbindelse med overrækkelsen af Women’s Board Award.

Bestyrelsesprisen gik dengang til TDC-topchef Pernille Erenbjerg, og på fredag 26. januar er Kronprinsessen igen klar til at uddele Women’s Board Award til en kvinde, der har gjort sig særligt positivt bemærket i bestyrelses- og erhvervslivet.

Jeg er helt enig, når Kronprinsessen betoner, at ligestilling ikke kun bør op­tage kvinder. Endemålet må således, som hun videre så rigtigt sagde i sin tale, være, at vi som individer og som sam­fund flytter os fra at tale om »mand« eller »kvinde« til at tale om »et menneske«.

Jeg kan huske, at jeg efter sidste års kåring faldt i snak med en yngre mandlig leder, der på baggrund af Kronprinsessens tale reflekterede over, hvorfor man overhovedet skal bruge tid og krudt på særlige kønsopdelte kåringer?

..

Hvis vi nu, som han sagde, alle sammen kan blive enige om, at vi skal have fokus på det, som mennesker udretter, opnår og mener – uanset om det er en kvinde eller en mand – skal vi så ikke droppe kåringer af særligt dygtige kvinder kun sammenlignet med andre kvinder og særligt dygtige mænd kun i konkurrence med andre mænd?

Jeg forstår godt overvejelsen – men det korte svar både for et år siden og i dag er, at der i forhold til kvindelige mellemledere i almindelighed og kvindelige ledere i erhvervslivets top i særdeleshed fortsat er brug for rollemodeller.

Ligestilling er ikke noget, man kan trække i en automat eller købe på nettet, selv om de fleste har nok så gode intentioner – der er behov for tålmodighed, oplysning, viden og, måske frem for alt, rollemodeller. Og netop derfor har det værdi og et klart formål, når man for eksempel hylder et særligt dygtigt kvindeligt bestyrelsesmedlem.

På et arbejdsmarked som det danske, hvor tre ud af ti ledere er kvinder, men hvor fem ud af seks toplederjob fortsat bestrides af mænd, og hvor der også i bestyrelseslokalerne stadig er en markant overvægt at mænd, har unge, nyuddannede kvinder med leder- og bestyrelsespotentiale brug for andre dygtige, seje kvinder, de kan spejle sig i.

01BBMKaren-Br-dsgaard3-1108.jpg

Og de lidt ældre kvinder på arbejdsmarkedet, som måske har fravalgt karrieremuligheder og sagt nej til lederjob eller bestyrelsesposter, kan lære rigtig meget af andre kvinder, som viser, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at bestride tunge leder- og bestyrelsesposter som kvinde.

Den gode nyhed er som bekendt, at det aldrig er for sent at opsætte nye mål for sig selv.

Så selv om man måske er blevet 55 eller 60 år, kan netop inspirationen fra en rollemodel være kimen til selv at tage fat på jagten på nogle af de jobmæssige mål, man tidligere i karrieren har skrinlagt.

Her afslutningsvis får jeg lyst til igen at citere lidt fra kronprinsesse Marys tale fra Women’s Board Award 2017 – her havde hun nemlig også et par helt rigtige betragtninger om netop rollemodeller:

»Vi taler ofte om behovet for kvinde­lige rollemodeller for at vise, hvad det er muligt. Når vi kigger rundt i verden, synes alt muligt. Kvinder i dag bestrider landets højeste embeder, og de er til stede i de fleste professioner,« sagde Kronprinsessen:

»Men vi har behov for flere og mere forskellige kvindelige rollemodeller. Vi har brug for eksempler på, at der findes mere end én slags ledere og bestyrelsesledere. Og at der findes mere end én måde at opnå de indflydelsesrige posi­tioner på.«

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne

17BUSmeeting3-103911.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen