Berlingske Business
13:23Bank of America leverer pænt overskud trods gigantisk skattenedskrivning

Lederuddannelse skræddersyet til direktører

Lederuddannelse skræddersyet til direktører - 1

En 60 timers arbejdsuge ødelægger mange direktørers drøm om at videreuddanne sig. Business Kolding har gjort uddannelse ledervenlig.

Blue Ocean-strategier, kreativ medarbejder-rekruttering og evaluering af ens eget lederskab kan det være så som så med i en direktør-dagligdag, hvor dagen er fyldt så rigeligt ud i forvejen, og ægtefællen derhjemme måske synes, man burde prioritere flere skovture frem for en sviptur til en udenlandsk lederuddannelse flere gange om ugen.

Den problemstilling fyldte Business Kolding-direktør Bjarke Wolmars hoved, da han for nogle år siden drømte om at tage en MBA-uddannelse i ledelse, men ikke kunne finde hverken tid eller råd. Så var det, at et samarbejde med den ansete lederuddannelse Insead, der har hjemme i Frankrig og Singapore, begyndte, og i dag kan Business Kolding sammen med Insead tilbyde en helt speciel lederudannelse. En slags »lillebror« til den toårige MBA på Insead, men hvor forløbet er koncentreret omkring fire intensive moduler i både Danmark og Frankrig.

- Vi har skåret forskellige elementer væk fra MBA’en, for eksempel regnskab, men fokuserer benhårdt på strategi, innovation og ledelse. På den måde er det lykkedes at lave en uddannelse, som vi kalder Executive Management Program (EMP), og som tager hensyn til, at direktører ofte arbejder 60 timer om ugen og også skal kunne håndtere en uddannelse i forhold til familien, siger Bjarke Wolmar.

Netop nu er en klasse direktører i gang med sidste modul af uddannelsen, der også udmærker sig ved at koste 14.000 kroner, mens den fulde MBA koster omkring en million kroner. Tre gange i løbet af et år skal direktøren rive fire dage ud af kalenderen til at sidde på skolebænken, og så en sidste dag, hvor der er diplom-overrækkelse ved en ceremoni i Kolding.

Eksotiske undervisere

Det meste af uddannelsen foregår på engelsk, og de tilmeldte lærer blandt andet om strategier som en enten rationel, fleksibel eller kreativ proces, om den vellykkede planlægning, om koordination, motivation og HR, og om at sikre vækst og overlevelse i en foranderlig verden. Sidstnævnte tager deltagerne med en tur til begreberne Blue Ocean Strategy og Red Ocean Strategy, som netop er formuleret af professorer fra business-skolen Insead i Frankrig.

Blue Ocean Strategy handler om at finde og udvikle en strategi, der gør virksomheden unik på markedet og dermed gør konkurrence overflødig - som for eksempel de franske Formula 1-hoteller med deres anti-luksus-koncept har gjort det - mens Red Ocean Strategy symboliserer markeder med barsk konkurrencer.

Direktør Peter Lønborg Nielsen fra kompensator-virksomheden KE-Burgmann er netop nu ved at tage den nye lederuddannelse, og han er begejstret:

- Jeg har længe gerne villet tage en MBA, men både personligt og over for familien var en toårig uddannelse en stor mundfuld. Så blev jeg opmærksom på denne specielle lederuddannelse, hvor giver os ledere merit for at have lært mange basale ting i forvejen. Det fungerer utrolig godt. Det er på et højt niveau, for underviserne er fantastisk kapable og fra så eksotiske lande som Venezuela, Ukraine og USA. Desuden er det lykkes at samle 40 erhvervsledere på uddannelsen, og vi får undervejs dannet et netværk, der er u-betalbart, siger Peter Lønborg Nielsen.

Deltagerne er direktører fra industrivirksomheder med alt fra 50 til 1000 ansatte, direktører og mellemledere fra bankverdenen, ledende advokater samt funktionsledere eller vice presidents fra flere forskellige områder. Da evalueringsskemaet blev samlet ind på det nuværende hold, havde samtlige deltagere på nær en enkelt givet uddannelsen topkarakterer. Og den eneste, der afvigede, havde givet den næst-bedste karakter.

- Jeg har aldrig set så flot en evaluering før. Og så fra direktører, som er folk, der er top-krævende, og som bliver utålmodige, hvis der er fem minutters spildtid, siger Bjarke Wolmar.

På en liste over de ti bedste lederuddannelser i verden kommer Insead i Frankrig og Singapore ind på en andenplads, kun slået af Harvard i Boston, og efterfulgt af IMD i Schweiz og Stanford i Californien. På to af modulerne er det professorer fra Insead, der står for undervisningen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen