Berlingske Business

Lederkarriere langt væk fra smørrebrødet

vib
Vibeke Skytte, Direktør, Lederne. Foto:

En global lederkarriere åbner spændende muligheder for personlig og faglig udvikling, men succes på den globale scene kræver blandt andet indlevelsesevne og ydmyghed.

Ofte, når man taler om lederes karriere, og når man kigger på lederes CVer, er der en iøjnefaldende tendens til, at lederkarrieren har vekslet mellem forskellige danske virksomheder på dansk grund. Selv om vi lever i en global verden med karrieremuligheder over hele verden, er det fortsat mere reglen end undtagelsen, at karrieren henlægges til Danmark – og kun til Danmark.

19BUSRikke_B_Ørum.jpg

Men meget fortæller mig, at øjnene i disse år bliver åbnet hos flere og flere ledere for de faglige såvel som personlige udviklingsmuligheder, som en kortere eller længere periode uden for Danmark indebærer, og især den nye generation af ledere tænker helt tydeligt langt mere globalt end min generation. Den antagelse blev understøttet, da jeg for et par måneder siden faldt over et interview på Finans.dk med den 28-årige cand.merc. i international business Jørgen Kronborg Jungersen.

Lige siden studierne på Aalborg Universitet fokuserede han målrettet på at få en karriere uden for Danmarks grænser. Han var blandt andet i praktik i Indien og på et studieophold i Kina, inden han fik et job hos Novo Nordisk i Zürich, hvor han i dag sidder som marketingchef på et kontor med medarbejdere fra en række forskellige lande, og hvorfra der arbejdes med aktiviteter i 150 lande og 16 tidszoner.

key

»Det er fantastisk at arbejde på et så internationalt kontor, men man skal forstå, hvordan mennesker fra andre kulturer arbejder anderledes, end man selv er vant til. Samarbejde blandt mennesker er ekstremt vigtigt for succes. Derudover er en god portion ydmyghed altid værdsat,« lød det bl.a. i interviewet med Jørgen Kronborg Jungersen.

Det er fascinerende at læse den kun 28-årige leders betragtninger om Schweiz kontra Danmark og om de krav til kulturel og menneskelig forståelse, han oplever i sit samarbejde med kolleger fra hele verden. Men frem for alt synes jeg, det er interessant at høre om ledere, der målrettet går efter en international karriere, og for hvem det så også lykkes.

Ugens dilemma 19.08

Én ting er at beslutte sig for at se hele verden frem for Danmark som sin base – noget andet og langt sværere er selvsagt at få succes på den globale scene. Professor Paula Caligiuri fra Northeastern University i Boston har forsket i, hvad der skal til for at få en succesfuld global karriere. Professor Caligiuri peger på fire kompetencer, som kendetegner ledere og medarbejdere, der formår at begå sig og klare sig godt globalt.

Det handler om evnen til at rumme uvished og til at trives med situationer, hvor der mangler klarhed.

Det handler om indlevelsesevne, for ellers risikerer man, at kulturelle forskelle fører til misforståelser og ødelægger muligheden for at opbygge relationer.

Det handler – som Jørgen Kronborg Jungersen også var inde på – om at være ydmyg. Det er et plus, ikke et minus, at søge hjælp, støtte og være åben over for andre måder at gøre tingene på.

Ugens dilemma 12.08.

Og så handler det om robusthed. Ifølge den amerikanske professor skal man ganske enkelt være mere robust for at arbejde globalt end for at arbejde lokalt.

Jeg vil gerne tilføje en påmindelse om, at lykkes det ikke med en global karriere, eller finder man undervejs ud af, at man ikke kan undvære Danmark, er det set med mine øjne ingen falliterklæring at vende snuden hjemad igen. De erfaringer, man har med sig hjem i bagagen, er med garanti brugbare. Og jeg vil til enhver tid anbefale, at man griber chancen for et udlandseventyr, hvis den opstår frem for at risikere at sidde nær pensionsalderen og fortryde, at man aldrig turde tage springet væk fra det højtbelagte smørrebrød!

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen