Berlingske Business

Lederens lod at fordele upopulære vagter

Making ginger cookies on Christmas
Foto fra Iris.

De fleste vil helst have fri i julen, så lederen bør gøre noget ekstra for de medarbejdere, som er på arbejde.

I sidste uges dilemma på business.dk var lederen Vibeke i tvivl om, hvordan hun skulle gribe julevagtplanen an. Denne jul er det første gang, at telefonerne i kundeservice har åbent døgnet rundt alle dage, så der er mange upopulære vagter, der skal deles ud. Hun overvejer at frede medarbejdere med børn eller trække lod, så det bliver tilfældigt.

Ifølge ledelsesrådgiver hos Lederne Flemming Andersen giver julevagtplaner altid anledning til snak.

»Det er ofte nogle ret upopulære vagter, og der vil altid være nogle, som synes, at fordelingen af julens vagter er uretfærdig. Men det er nu engang lederens lod at fordele dem,« siger Flemming Andersen.

Han synes hverken, at det er en god idé at frede dem med børn eller trække lod.

»Det kan lyde meget sympatisk at frede dem med børn, men det er ikke helt fair. Man kan have valgt ikke at få børn, men stadig have stærke familietraditioner i julen. Tilfældig lodtrækning er problematisk, for som leder er man interesseret i at sikre en god spredning i kompetencer og erfaringsniveau på vagten. Især nu, hvor det er første gang, at de prøver at holde åben i julen,« påpeger Flemming Andersen.

Jul

Han anbefaler derfor løsning nummer 1. Vibeke må selv udpege medarbejderne for at sikre, at de forskellige teams har den rette fordeling af kompetencer.

Ledelsesrådgiveren tilføjer, at det er vigtigt, at lederen gør lidt ekstra for de medarbejdere, som er på vagt i julen, så ikke de fremstår som dem, der har ”trukket nitten”.

»Lederen bør gøre sit bedste for at gøre arbejdsdagene i julen hyggelige. Hun kan sørge for god forplejning, måske give dem en lille gave og så kan hun kigge forbi i løbet af vagterne for at vise, at de er i ”samme båd,” og at hun påskønner deres indsats,« siger Flemming Andersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen