Berlingske Business

Lederen skal tvinges til at holde ferie

Ferie
Foto:

En leder, der ikke kan holde sig væk fra arbejdspladsen i sin sommerferie, skal hjælpes til at holde fri, lyder budskabet i Ugens Dilemma.

For de fleste er sommerferien et kærkomment break i en travl hverdag, men sådan ser teamlederen Ulrik i Ugens Dilemma, der bliver bragt på Business.dk,ikke på det. Han er nærmest ikke til at drive væk fra arbejdspladsen, og det var en kamp i sig selv at få ham til at melde tre sammenhængende uger ind til sommerferien. Det har dog også vist sig at være ren proforma, for i virkeligheden tager Ulrik gerne lige et smut forbi arbejdspladsen i sin ferie.

Ulriks chef, som selv er på ferie, får ad omveje nys om teamlederens ”sommerferieplaner”. Her bør chefen reagere,mener ledelsesrådgiver hos Lederne Trine Dilèng. Hun peger derfor på løsning 5, hvor Ulrik får at vide, at han skal holde ferie, medmindre der er opstået en hastesag, som er tvingende nødvendig at håndtere med det samme. 

- Det er afgørende for en god trivsel at få en lang pause fra sit arbejde, komme ned i gear og lade op. Især er det vigtigt at holde sommerferie, fordi det er en længere periode med mulighed for at komme helt væk og få ny energi, siger Trine Dilèng.

Hun hæfter sig ved, at Ulriks chef tidligere har påtalt teamlederens manglende behov for at holde ferie – indtil videre uden at det har hjulpet. Det er derfor vigtigt, at chefen ikke kun siger, at Ulrik skal holde fri, men også hjælper med at skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre.

- Det kan han for eksempel gøre ved at prioritere opgaverne på en måde, så Ulrik har mulighed for at holde sommerferie, og han kan sikre, at Ulrik får lavet en aftale med ham eller en af hans lederkollegaer om at tage ansvaret i ferien, foreslår Trine Dilèng.

Uagtet at Ulrikegentlig hellere vil arbejde end at holde ferie, bør man i dette tilfælde ikke lade det være op til Ulrik selv at bestemme, siger ledelsesrådgiveren.

-Han skal forstå, at det er en ligeså stor del af lederrollen at koble af, som det er at være på. Hvis man ikke engang imellem får det nødvendigepusterum, er der risiko for at få stress, påpeger hun.

Hun pointerer, at det samtidig kan sende et uheldigt signal, hvis medarbejderne igen og igen konstaterer, at lederen kun sjældent holder ferie.

- Ulrik skal huske på, at han er rollemodel for 11 medarbejdere. Det har således stor signalværdi, at han viser, at han prioriterer at holde fri, siger Trine Dilèng.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen