Berlingske Business

Ledelsesudvikling skal fjerne møllesten om halsen

Set ovenfra ligner det meste vækst og fremgang i Midt- og Vestjylland. Regionens producerende erhvervsliv har haft en imponerende

udvikling sammenlignet med mange andre danske regioner. Det lader sig direkte aflæse i beskæftigelsesstatistikkerne.


Erhvervsdirektør

Torben Henriksen, Erhvervsrådet Herning-Ikast-Brande, skal imidlertid blot et halvt spadestik ned i mulden, før han kan

se alvorlige problemer tegne sig for den stedlige industri.


Konkurrencen fra øst - såvel den nære i Europa

som den fjerne i Asien - har med ganske få undtagelser udraderet tekstilindustrien som hjemmeproducerende erhverv. Træ-

og møbelindustrien er inde i en parallel udvikling. Fremtidens økonomi, vidensøkonomien, er meget sparsomt repræsenteret

i regionen, hvor akademikere er en ægte minoritet.


- Midt- og Vestjylland har haft en velsignelse af fremsynede og dygtige erhvervsledere.

Mange af dem er imidlertid autodidakte, og det er en reel møllesten om halsen på vores erhvervsliv. Derfor skal vi have

cheferne på skole, for skal vi ændre noget radikalt, skal det ske oppefra. Jeg er helt på det rene med, at mange

ledere ikke rigtig har mod på at videreuddanne sig. Derfor skal vi også have fat i dem ved at kunne tilbyde dem noget, hvor

de virkelig siger: "aha!". Nøgleordet hedder kort og godt ledelsesudvikling, siger Torben Henriksen.



"Sporskifterne"

Et

af midlerne hedder "Sporskifterne". Det er et lederudviklingsforløb, som henvender til topledelsen i små om

mellemstore virksomheder i Ringkøbing amt. Erhvervrådet mailede ud til en række virksomhedsledere, og der kom 100

svar retur. Den overvejende melding var, at man ikke var til kurser, men til korte "gå hjem møde" agtige forløb.


-

Vi insisterede dog på at gennemføre et kursus ganske enkelt fordi, man ikke kan ændre adfærd på baggrund

af ét eller to korte møder, fortæller erhvervsdirektøren.


Projektet, der fik 15 deltagere, sluttede

i marts i år og at dømme ud fra de første udsagn fra deltagerne, var det anstrengelserne værd. Lederkurset,

som erhvervsrådet har udviklet i samarbejde med Midtjydsk Teknologi-Center og Midtjyske Erhvervsledere, løb over fire

gange halvanden dag. På den måde har der været rigelig tid til at mixe kursets teoretiske del med virkeligheden

hjemme i virksomheden. Alle har i forbindelse med kurset formuleret sit eget indsatsområde. På det første hold

deltog Torben Henriksen selv. Hans indsatsområde bliver at nedbryde grænserne mellem erhvervsrådets mange afdelinger,

Erhvervrådet Herning-Ikast-Brande, er et af landets største. Målet er, at man skal kunne samle medarbejderne i

hold afhængig af opgave, uanset hvilke afdelinger de sidder i. Hidtil har medarbejderne arbejdet meget celleagtigt. Fremover

skal der arbejdes projektorienteret.


- Vi skal populært sagt arbejde i ét stort rum, hvor vi kan skabe synergi ved

at samle vores bedste hold til den givne opgave, forklarer erhvervsdirektøren.


"Sporskifterne", der har modtaget

offentlig støtte via Ringkøbing amts erhvervsudviklingsselskab, Futura, og, som gentages senere i år, er blot det

ene ben i en kvartet af indsatser, som samlet har til mål at fremme ledelsesudviklingen i regionens virksomheder.


Et andet

projekt, REUSI -som er en alenlang forkortelse er et erfaringsudvekslingsforløb, hvor 13 virksomhedsledere i løbet af

en to-årig periode mødes en gang om måneden og besøger hinanden. Også REUSI er et blandet praktik/teori

forløb, hvor bl.a. professor, dr. Laurids Hedaa, Center for anvendt ledelsesforkning i Herning, deltager.


Dette projekt

medfinansieres af EU''s Socialfond Innovation. Når det to-årige projekt er færdigt, har de deltagende direktører

populært beskrevet fået en "husmands MBA".


Det kendte Plato-koncept er det tredje ben. Med en af regionens

mest succesrige virksomheder, Vestas Wind Systems A/S som modervirksomhed, skal 12 mindre og mellemstore virksomheder trænes

og rådgives i løsning af forskellige ledelsesopgaver. Det fjerde og sidste ben i udviklingskvartetten er videreuddannelse

af højtuddannede ledige. Der er generelt ikke ret mange højtuddannede i Ringkøbing amt, men i stedet lokker regionen

de ledige i naboamterne. Projektet adskiller sig denne gang ved, at det dels finansieres af EU''s socialfond dels, at der er tale om

et ni måneders forløb, hvor de ledige er tre måneder på skolebænken og seks måneder i praktik.

Desuden deltager direktørerne for de virksomheder, som får praktikanter, i et seks dages forløb, hvor de lærer

noget om, hvad man kan bruge en akademiker til samtidig med, at de får nogle konkrete ledelsesværktøjer. Alt sammen

skal de fire indsatsområder føre til et kompetenceløft, som igen kan føre til endemålet: Vækst.

I Herning er man i fuld gang med at opbygge et nyt videns- og forskningsmiljø centreret omkring Herning Ingeniør- og

Handelshøjskole i Birk-området øst for byen. Initiativerne spiller en vigtig rolle i regionens bestræbelser

på selv at skifte spor i retning af vidensøkonomien.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen