Berlingske Business

Ledelse uden kontrol

skytte
Vibeke Skytte, Lederne

Selv om det lyder sympatisk at give medarbejderne personlig frihed, er det ikke en ledelsesstil, der passer til alle medarbejdere, alle brancher og alle økonomiske situationer.

Det kan være fristende som leder at slippe kontrollen og lade medarbejderne fungere som énmandshære. Men ikke alle medarbejdere fungerer uden kontrol og klare spilleregler.

Ét af de tilbagevendende gode spørgsmål, man bør stille sig selv som leder, er, på hvilken måde man ønsker at lede sine medarbejdere – et spørgsmål, der er relevant, uanset om man har ledelsesansvar for én, 100 eller 1.000 medarbejdere.

Og når vi taler måde at lede på, handler det også om, i hvilken grad man skal kontrollere sine medarbejdere, og i hvor høj grad man opnår det bedste resultat ved at lade medarbejderne lede sig selv.

For et par måneder siden bragte Børsen Executive et interview med finansdirektøren i Arla Frederik Lotz, som i øvrigt sidenhen har sagt ja til nye udfordringer i en hollandsk detailkæde.

I interviewet fortalte han om, hvordan Arlas økonomifunktion i høj grad har afskaffet budgetter og kontrol til fordel for stor personlig frihed til de ansatte. Dermed har Frederik Lotz ikke kun gjort op sin egen professions »taltyranni«, men også med tanken om topstyring.

»Budgetideen var illusionen om kontrol. Men det er en dinosaur, at lederen fortæller medarbejderen, hvad der skal ske. Medarbejderne ved ofte meget bedre, hvad der er brug for, og er langt bedre til at sætte en retning for deres afdelinger. Min rolle er at definere spille­banen, og hvor økonomifunktionen er på vej hen. Så må medarbejderne selv definere, hvordan de spiller spillet,« sagde Frederik Lotz til Børsen.

Finansdirektøren fortalte, at han ønsker at have medarbejdere, der fungerer som handlekraftige, initiativrige »énmandshære« – og han understregede, at metoden med at slippe kontrollen med medarbejderne ikke betyder, at der ikke er brug for dygtige ledere til at definere de mål, der skal forfølges.

Grundlæggende synes jeg, at det er både interessant og inspirerende at læse, hvordan finansdirektøren i Arla griber ledelsen af sin økonomifunktion an, og tanken om mere personlig frihed til medarbejderne lyder jo vældig sympatisk. Men det er – og dét tror jeg er en vigtig pointe – ikke nødvendigvis en form for ledelse, der kan overføres til alle brancher, alle typer af medarbejdere og alle vindstyrker i virksomhedens sejl.

14BUSRieScheuermannChrist#5.jpg

Især når kurverne for omsætning og overskud går nedad, har vi som ledere generelt en tendens til at topstyre og kontrollere meget, måske også for meget. Når det er krise, oplever mange ledere, at de skal være mere forsigtige i alt fra investeringer til uddeling af frihedsbreve, og mange bliver dermed mere regelbaserede i ledelsesstilen. Og som det for nylig blev dokumenteret i Aarhus Universitet og Ledernes fælles undersøgelse »God ledelse og god performance«, steg andelen af ledere, der i perioden fra 2006 til 2014 – det vil blandt andet sige hen over finanskriseårene – benyttede sig af ledelsesformerne »regler« og »direktiver«, med godt fem procent. Interessant – men ikke så overraskende.

Jeg tror, Frederik Lotz har meget ret i, at en god leder definerer spillebanen og ved hjælp af styringsværktøjer og strategier skal sikre, at bolden – for nu at blive i sportsterminologien – kommer i mål. Og så langt, som det overhovedet er muligt og forsvarligt, bør medarbejderne få mulighed for selv at definere hver sit konkrete bud på den bedste og smarteste vej til målet.

Men når det er sagt, er den skinbarlige virkelighed også, at man ikke kan tage én ledelsesform og sige, at den fungerer overalt.

Derudover er det nogle gange nødvendigt som leder at skære igennem og skrue op for kontrollen og styringen.

Dels kan ikke alle medarbejdere fungere og agere under total frihed og uden klare spilleregler. Dels kan den økonomiske virkelighed medføre, at dét, der var den rigtige måde at drive forretning på i går, ikke er det i dag.

Frank Skov

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen