Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Kvium og de kolde kontanter

Michael Kvium er Danmarks nok mest eftertragtede kunstner. Til trods for salgspriser på 1 mio. kr. forsøger den 53-årige maler at holde omverdenens efterspørgsel på afstand: “Jeg skal ikke overtage andres ideer om, hvem jeg er.”

Myten om kunstnerne
Forargelse eller ej, så mener Michael Kvium, at myten om en konstant kæmpende kunstner har en funktion i forhold til publikum:

“I Norden ser størstedelen af befolkningen helst, at en kunstner er ludfattig. Man kan reelt godt acceptere en succes, men man vil helst have den der myte om en kunstner, der kæmper ad helvedes til. Det skyldes højst sandsynligt, at hvis eksempelvis en musiker eller kunstner klarer sig godt, så spejler det en masse ting tilbage på utroligt mange folk i samfundet, der selv havde muligheden for at gå samme vej, men som tænkte: ‘Jeg må hellere gå den sikre vej. Jeg må hellere tage et otte-til-fire job.’”

Har kunstnerne en interesse i at holde den myte i live?

“Nej, tværtimod. Det er ret vigtigt, at der er en økonomi bag eksempelvis en ung kunstner. Ellers går den person til grunde. Hvis ikke kunstnerens mand eller kone tjener meget godt, så bliver de altså hurtigt trætte af vedkommende. Jeg tror ikke, at en kunstner bliver dårligere af, at det går godt. Undtagen nogle enkelte tilfælde, så er min erfaring faktisk, at kunstneren bliver dårligere af, at det går dårligt økonomisk. Hvis ikke man tager noget arbejde ved siden af, så kan man meget nemt gå på akkord med sig selv. Faren er, at man begynder at tænke: ’Hvad er det, de andre tjener penge på?’ ”

Ifølge Kvium har succes rent salgsmæssigt ikke særligt meget at gøre med de kunstneriske klimakser:

“Jeg har haft nogle enorme kriser, mens det har gået enormt godt. Mine kriser er inde i værkstedet. Der er måske ting, som jeg ikke kan få til at fungere i maleriet. I de tilfælde kan man tilbyde mig verdensberømmelse, og jeg vil stadig have det lige dårligt. Modsat set kan jeg også være enormt tilfreds med maleriet, selv om forretningen ikke kører så godt.”

“Den største belønning, en kunstner får, det er i værkstedet. Det er, når noget lykkes. Så er jeg ikke til at skyde igennem. Det kan være et stort gennembrud eller en lille detalje. Det er en plage at lave det, man ville kalde et mesterværk. Efter det kan det kun gå nedad. Så skal man igen til at søge efter nye vinkler.”

Kan man ikke blive grådig som kunstner og tænke, at man skal tjene så meget som muligt, mens priserne er høje, og man mærker en stor efterspørgsel?

“Nej. Jeg har faktisk været mere bange for, at man kunne oversvømme markedet. Jeg ved godt, at det har været standard op gennem 1990’erne, at kunstnere har haft et hav af assistenter, hvilket måske giver mening, hvis man arbejder med projekter som Olafur Eliassons. Men i mine øjne sælger han ud af alt det sjoveste, nemlig den kunstneriske proces.”

Kina og det lange seje træk

Michael Kvium brød igennem i 1980’erne samtidig med en gruppe unge kunstnere, der fik tilnavnet “De unge vilde”. Gruppen omfattede folk som Christian Lemmerz og Claus Carstensen. Kvium og Lemmerz har samarbejdet i forskellige projekter siden. Horsens-kunstneren manifesterede sig i 1990’erne. Og i 00’erne har han tilhørt toppen af danskpoppen. Han har også markeret sig internationalt med udstillinger i blandt andet New York, Amsterdam og Berlin. Senest er det dog i Kina, at Kviums malerier har vundet ny interesse. I 2008 havde han således tre udstillinger i det store rige mod øst.

“Det er noget helt andet at udstille i Kina. Man skal både klippe bånd over og have blomster til åbningen. Og så vil alle have taget billeder sammen med en,” siger han.

Da Kvium åbnede sin soloudstilling i Shenzhen, fik han sig lidt af en overraskelse:

“Jeg anede ikke, om der ville komme nogen, men der var 800 mennesker i timen. Flere kunne de ikke lukke ind ad gangen.”

Kvium glæder sig over den kinesiske interesse, selv om han har sin skepsis i forhold til at blive linket til det kommunistiske styre:

“Kina ved godt, at hvis man vil være en verdensmagt, så skal man sidde på kulturen. Det er faktisk lidt ubehageligt at blive sat i forbindelse med en ideologi. Inden for de næste år bygger de 1200 nye kunstmuseer. Som kunstner bliver man nødt til at være bevidst om, at man alligevel har mulighed for at stille spørgsmål til udviklingen, og man dermed er med til præge et lands samlede kultur.”

Desuden rummer Kina nogle helt specielle muligheder, forklarer kunstneren:

“I USA har man et kunsthierarki, der er så fasttømret, at jeg aldrig ville kunne rokke ved det. Når jeg kommer til et land som Kina, så er jeg bare en kunstner fra Vesten. Jeg har en neutral status. De har været meget interesserede i mine værker, fordi de er figurative, og det har kineserne en særlig tradition for. Hvis du arbejder med et statsmuseum i Kina, så arbejder du altså med et medlem at kommunistpartiet. Og en kunsthistoriker i Kina er uddannet i hæren. Det er noget helt andet. I den sammenhæng bliver det interessant at tænke på, hvad deres projekt er. Og det er selvfølgelig at få mere råderum. Hvis der er noget, som interesserer mig, så er det, når folk lader deres nysgerrighed få frit spil.”

Man kunne måske fristes til at tro, at en kunstner som Michael Kvium ville være fortaler for en statslig finansiering af kunsten, som det sker i netop Kina, men det er langtfra tilfældet:

“Man skal ikke glemme, at overlevelsesinstinktet måske er et meget godt udgangspunkt for at lave kunst. I Holland havde man et langvarigt projekt med at lave statsstøttet kunst. Kunstnerne fik simpelthen en årsløn mod at betale en mængde billeder til staten. Resultatet var, at man stod tilbage med kæmpelagre af lortekunst. De bedste kunstnere ville ikke have noget med ordningen at gøre. Og andre gode malere indleverede selvfølgelig ikke deres bedste billeder. Dem kunne de sælge ved siden af.”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen