Berlingske Business

Kvium og de kolde kontanter

Michael Kvium er Danmarks nok mest eftertragtede kunstner. Til trods for salgspriser på 1 mio. kr. forsøger den 53-årige maler at holde omverdenens efterspørgsel på afstand: “Jeg skal ikke overtage andres ideer om, hvem jeg er.”

Danskerne har en særlig forkærlighed for nøgne, groteske og androgyne skabninger, der befinder sig i et univers af fæces og forkrøbling. Sådan kan man alternativt tolke Michael Kviums enorme popularitet. Den 53-årige maler er nemlig en af ganske få nulevende danske malere, hvis værker er blevet solgt for over 1 mio. kr. Det skete på en auktion i 2008. Og der er en enorm efterspørgsel på hans nyere malerier. Faktisk har investeringslysten og de senere års spekulation i kunst gjort det besværligt overhovedet at anskaffe sig et Michael Kvium-billede.

“Jeg blev nødt til at ændre min prispolitik. Og jeg ændrede mit forhold til at sælge. Jeg taber fuldstændigt interessen, hvis ikke køberen gider se på det maleri, som jeg står og laver. Hvis vedkommende kun ser penge i det. Jeg plejer at sige, at jeg ikke vil have forurenet mit værksted,” siger Michael Kvium og forklarer, at han derfor indførte en række forholdsregler for at undgå den åbenlyse spekulation:

“Til sidst stod der idiot over hele panden, hvis jeg bare accepterede, at folk gik ind på et galleri og købte et af mine malerier og solgte det på en Bruun-Rasmussen-auktion dagen efter. Det kan man til dels gardere sig imod med en prissætning, der minimerer køberfeltet. Det har selvfølgelig en social slagside, men det havde mine malerier allerede i forvejen. Man kan også forsøge at kæmpe imod spekulationen ved ikke at sælge sine ting til folk, som bare vil opbevare maleriet i galleriet i tre år.”

Blød og bestemt

Da Berlingske Nyhedsmagasins udsendte møder kunstneren i hans atelier i Nordsjælland, er det umiddelbart svært at sætte den høflige, lidt dirrende og storrygende Michael Kvium i forbindelse med de makabre malerier. Og så alligevel ikke. Så snart en pointe skal leveres, bliver hans stemme mere bestemt. Det sker blandt andet, da vi taler om købernes forventninger til et maleri:

“Det er absurd, at man stiller det krav til et kunstværk, at det skal kunne fungere som investeringsobjekt. Det kan man kun, hvis ikke man interesserer sig for, hvad der er inden i det. Alle ved, at et maleri ikke har samme brugsværdi som en bil. Det kan måske dække huller på væggen, men så er det også det. Alligevel bruger folk glædeligt en halv mio. kr. på en bil, som de godt ved, kun er 60.000 kr. værd fem år efter, de købte den. Der forventer man ikke, at bilen skal blive mere værd.”

Kunstneren mener slet ikke, at kunst egner sig som investeringsobjekt.

“Når Patricia Asbæk (medejer af Galerie Asbæk, red.) stiller sig op som investeringsekspert i kunst, så vil jeg meget nødig være i hendes sko. Det er uhyre farligt. Kunstens værdi kan blotlægge sig over lang tid eller kort tid. Mange af de kunstnere, der i dag er meget værdifulde, har overlevet skraldespanden. De har været yt. Man skal ikke glemme, at en mand som Rembrandt var en ‘hot shot’ i sine 30’ere og 40’ere, og derefter gik det kun nedad. Andre tog over. Men så har der været en værdi i hans værker, som alligevel overlevede.”

Kvium, der startede som bladtegner på Horsens Folkeblad og nærmest “forsøgte at undgå at blive kunstner”, har ikke oplevet nogen særlig tilfredsstillelse ved, at hans værker er gået for over 1 mio. kr. på en auktion. Næsten tværtimod.

“Indirekte kommer det til at påvirke mig lidt negativt, fordi der kommer et fokus på værdien.”

Opfatter du ikke prisen som anerkendelse?

“Ikke en kunstnerisk anerkendelse. Man kan kun opleve anerkendelsen indirekte, fordi mange folk vil have dig. De kunstnere, som påstår, at de ikke vil klare sig godt. Det er de folk, som klarer sig dårligt. Men jeg tror, at jeg får mere anerkendelse af, at rigtigt mange mennesker går ind og ser en af mine udstillinger.”

Hvorfor tror du, at dine malerier er blevet omfavnet af mainstream-kulturen, når de stort set altid portrætterer det grimme, grove og groteske?

“Aner det ikke. Det var det sidste, jeg havde regnet med.”

Rammer du et eller andet i folk?

“Derfor! Hvis jeg overhovedet skal give et bud, så er det, at jeg altid har forsøgt at gøre det ærligt og ordentligt. Og så har jeg måske også forsøgt at lade være med at falde til patten. Jeg har undgået det, som publikum og kunstverdenen gerne ville have mig til at gøre. Nogen gange har jeg tænkt: ‘Hvorfor satan skal jeg være så mærkelig?’ ”

Det er faktisk en kunst i sig selv ikke at lytte til omverdenens forventninger til ens maleri, så man kan blive ved med at udvikle sig, forklarer Kvium:

“Jeg læser aldrig interviews og den slags. Jeg får min kone til at sige, om anmeldelserne er okay. Men ellers undgår jeg det, fordi ellers får jeg svært ved at tømme hovedet for stemmer. Hvis jeg får formuleret for mange gange, hvem jeg selv er, så bliver jeg i tvivl om, om det er mig, der bestemmer, hvad jeg laver, eller om det er samfundet omkring mig. Jeg skal ikke overtage andres ideer om, hvem jeg er. Jeg skal så vidt muligt rense ud hele tiden ved at arbejde. Nogen gange har jeg malet billeder til en hel udstilling over, fordi jeg ikke været tilfreds. Det sekund, jeg maler dem over, så indkasserer jeg den mislykkede energi, og så sker der noget nyt. Det er det samme, man skal gøre rent mentalt. Man skal vaske tavlen ren og prøve noget helt andet.”

Kan du stadig forarge og ruske op i folk, efter du er blevet alment eje?

“Nej, jeg tror ikke, at det er mit rum længere. Det er nærmere et forventningsrum.

Jeg har haft en række år, hvor jeg har lavet nogle meget afdæmpede billeder uden det meget aggressive sprog, men alligevel synes jeg, at jeg ender med nogle af de samme tanker, der er mindst lige så radikale og groteske som før.”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen