Berlingske Business

Kunsten at sige nej til noget vigtigt

nej
Foto:

Giv dine nærmeste kolleger en særlig julegave: At det er OK at droppe en opgave.

Du kender ganske givet fornemmelsen. Her op til jul går der sport i at få klappet opgaver af.

Plan A: Bordet og samvittigheden skal ryddes. Vi gider bare ikke møde de samme sager igen efter nytår. Desværre går det hurtigt op for os, at vi ikke kan nå det hele.

Derfor træder Plan B i kraft: Send opgaven videre til andre, bed om en uddybning, en ekstra analyse, en kommentar eller en vurdering. Alle genererer opgaver for hinanden, mailboksen bugner af trængsel og alarm op til ferien – og to-do-listerne gror og gror.

17BUSPix-Ask-Agger.jpg

To-do-listen burde have sin egen plads i ledernes hall-of-fame. Brugt af de fleste, elsket af færreste. En nyttig tyran, der styrer vores dag, men også er et barometer for vores dårlige samvittighed. Check, check, check. Tilfredsstillelsen ved at krydse en opgave af versus forbistrelsen over køen af ventede opgaver.

To-do-listen har sin egen ekspertskare. Lægen Atul Gawande har skrevet »The Checklist Manifesto« om, hvordan to-do-lister kan redde liv. Dave Allen har ophøjet huskelistemetodik til personlig ingeniørkunst for at få tingene gjort. Smartphonen er også invaderet: Udvalget af to-do-liste-apps er enormt.

Effektivitetseksperterne råder os til at opdele vores opgaver i væsentligt/uvæsentligt – og det der haster/det der kan vente. Rådet lyder: Fix først det, der er væsentligt og haster. Og husk så at mønstre selvdisciplinen til at tage tiden til det, der er væsentligt, men ikke lige haster – frem for at lade hamsterhjernen råde og jagte det, der lige står og blinker.

Det lyder jo genialt. Men fem minutter inde i øvelsen føles det som et billigt konsulenttrick. Vi har egentligt ikke brug for at høre, at vi skal fokusere på det væsentlige.

Mus

Vi har brug for at lære at sortere i mylderet af væsentlige opgaver.

Den simpleste metode er altid at have styr på sin top tre. Hvad er de tre absolut afgørende opgaver at lykkes med? Det tager lidt kræfter at finde frem til den helt skarpe top tre. Det er værd at involvere andre i at skabe din top tre og kvalificere den. Det er værd at checke om din top tre bringer dig i retning af dit langsigtede pejlemærke.

Men en top tre giver kun mening, hvis den faktisk bliver brugt til at prioritere din tid. Syretesten er, om du er klar til at droppe opgave nr. fire på din liste – uanset hvor vigtig, presserende eller motiverende den føles. Det er nemt at forføre sig selv til, at opgave nr. fire skal fixes først, men i virkeligheden er det måske bare den mest lødige overspringshandling i vores repertoire.

Den psykologiske barriere for at droppe noget vigtigt er høj. Det kræver nemlig, at man evner at udskyde sine behov og kontrollere sine impulser. Og det er svært.

10BUSZeuthen---hoejde.jpg

For den gennemsnitligt neurotiske leder føles det som slendrian at droppe opgaver i det hele taget. For den præstationsorienterede leder afslører det, at man ikke kan overkomme alt. For den lystdrevne leder føles det som selvpineri og unødig askese, hvis netop opgave nr. fire er fristende, energifremkaldende og prestigegivende. For den relationsstærke leder er det hårdt at skuffe alle de mennesker, der forventer og håber, at du fixer nr. fire og bliver skuffede, hvis du lader stå til.

Tænk derfor i denne tid over, om du er en leder, der sprøjter opgaver ud på hvert møde. Eller om du er en leder, der fjerner opgaver – en gartner i arbejdslivets vildnis.

Giv dine nærmeste kolleger en særlig julegave. Reducér kompleksitet. Fjern opgaver, drop delprocesser, aflys midtvejsmøder. Skriv en mail, hvor du siger, at det er ok at droppe en opgave. Hjælp dine kolleger til at lade noget, der både føles og sikkert også er vigtigt, ligge. Skab en kultur, hvor det er ok at spørge, om noget, der engang var meget vigtigt, stadig er det – og om den sidste nye idé virkelig er vigtigere end dem, der i forvejen står på listen.

Næste gang du selv bliver præsenteret for endnu en væsentlig opgave, så prøv i første omgang at lade den ligge. Sæt den på not-to-do-listen. Hvis skyldfølelsen tårner sig op, så tænk på det som at putte opgaven i vinkælderen frem for i syltekrukken. Hvis der virkelig er noget ved den, kommer den nok tilbage en gang i fremtiden i endnu ædlere form.

vibeke

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen