Berlingske Business

Kunsten at fejre fiaskoer som i Silicon Valley

merete
Portræt af de fire skribenter i Berlingske Business Søndag Merete Wedell-Wedellsborg, Alfred Josefsen, Stephen Bruyant-Langer og Charlotte Mandrup. Foto:

Når mennesker tør at berette om deres fejl, står ved dem, udstiller dem og bruger dem i deres analyse af karriere og succes, sker der noget helt særligt i lokalet.

Vi skal huske at fejre vores succeser, lyder en gammel traver fra kultureksperterne.

Selvfølgelig skal vi det, men de senere år har den kliché fået et stadigt mere populært modstykke: At det er fiaskoerne, der fortjener den egentlige hyldest. Rationalet er, at fejl er uundgåelige. Af fejlene lærer man mest. Ved at se fejlene i øjnene og reagere hurtigt kan man gafle sig ind på et hit frem for at satse på at ramme Bull’s Eye i første forsøg. Og samtidig indgyder en højere fejltolerance en organisation mod til at tage chancer og gå efter det ekstraordinære frem for at spille sikkert.

23

De største evangelister for den mentalitet kommer fra Silicon Valley. I et miljø, hvor ni ud af ti nyetablerede virksomheder er væk igen efter et år, er fejlslagne eventyr naturligt nok blevet en del af kulturen og dynamikken – ikke et tabu.

For nylig satte jeg mig for at indarbejde nogle af de cases i min bog om, hvordan man præsterer under pres. Jeg tog til Silicon Valley for at undersøge nærmere, hvilken rolle fiasko spiller for de iværksættere, virksomheder og investorer, som huserer i miljøet omkring Stanford University.

På Stanford er der et arrangement med ledere fra de »lokale« helte: Google, Facebook og Apple. De drøfter innovation, ledelse, selv-ledelse med de studerende og ikke mindst How to Use Failure in Your Career. I denne uge løber et populært arrangement af stablen »Stanford, I Screwed Up« – en slags skriftestol, hvor de studerende deler deres mest episke fejltagelse.

fa

Det er under den slags oplæg og seminarer, at lydhørheden er allerstørst. Når andre mennesker tør at berette om deres fejl, står ved dem, udstiller dem og bruger dem i deres analyse af karriere og succes, sker der noget helt særligt i lokalet. Der indfinder sig en ærlighed. Tonen bliver bramfri og befriende.

Oplevelsen står i skærende kontrast til de glansbilleder, mange virksomhedsledere ynder at mane frem fra talerstolene. Selv i mindre og mere trygge fora oplever jeg lederes ubehag ved at tale om fejl, flop og fiaskoer. Stemmeføringen bliver mere anspændt. Sætningerne kortere. Hurtigt videre …

To af stifterne bag superinvestoren Sequoia Heritage, Mark Oei og Irwin Gross, leder ligefrem efter fejl, når de vurderer de virksomheder, som de investerer i.

»Vi kan bedst lide at investere i mennesker, som har prøvet at floppe med noget. Nogle, der har prøvet at falde på næsen versus nogle, som er blevet madet med ske hele deres karriere,« siger Mark Oei.

08BUSkarriere.jpg

Irwin Gross fortsætter: »Vi spørger ikke: Hvorfor fejlede du? Vi spørger: Hvad lærte din fiasko dig, som du kan bruge nu?.«

Et enkelt ædrueligt råd følger dog også med i vores samtale: »But of course, it’s better to fail early and not repeat it …«.

Efter en uge i Silicon Valleys centrifuge er det let at lade sig forføre af tanken om at erstatte nul fejl-kulturer med hyperdynamiske fail fast-kulturer. Men som forbrugere og borgere ønsker vi os jo egentlig ikke, at virksomheder som Skat, Bane Danmark eller Danish Crown begynder at slå håret ud og går på kompromis med idealet om at undgå fejl. Så naturligvis er en central del af ledelsesopgaven at skelne mellem de revirer, hvor der er plads til risiko, og de hvor nultolerance er rette standard.

Det ændrer ikke ved, at i mange virksomheder – og her taler vi altså også om dem, der skriver ting som fail fast and adapt quickly ind i deres værdigrundlag – er den psykologiske pris for at fejle for høj. Selv små fejltrin kan nage og lamme mennesker og organisationer. I pressen bliver fejl og mangler ofte til en stor historie – og en lille sten kan vitterlig vælte en stor stige. At fejle er oftere forbundet med skyld og skam end med hæder og ære.

Hverdagen er ganske givet fuld af eksempler på, at Silicon Valleys fejlmentalitet ikke lige kan importeres. Men måske var det alligevel værd at tænke over, hvordan din næste fejl kan blive en kilde til erkendelse, energi og fornyelse.

God søndag.

Nell

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen