Berlingske Business

Klædt på til det store klimaeventyr

Klædt på til det store klimaeventyr - 3
Foto:

Novozymes skruer op for ambitionerne. Op til offentliggørelsen af årsregnskabet om halvanden uge er ledelsen på vej med en ny strategi, der tager udgangspunkt i klima­udfordringen. Enzymproducententen fra Bagsværd er på flere områder kørt i stilling til yderligere vækst. Ikke mindst med bidraget til en ny generation af bioethanol. Det bliver stort, vurderer koncernchef Steen Riisgaard.

Stærkt rustet til klima og krise
Fundamentet for virksomheden er ifølge Steen Riisgaard fire forskellige søjler:

Ressourcemangel: Den første og måske afgørende er, at Novozymes under alle omstændigheder bliver understøttet af fokus på klima og bæredygtighed i forhold til ressourcemangel. Det fokus vil ifølge Riisgaard være intakt, selv om det lige nu er med langt mindre intensitet end for tre måneder siden pga. finanskrisen. Men det er intakt, fordi mange kunder gerne vil ud af en situation, hvor de er totalt afhængige af en type ressourcer, der bliver stadig knappere.

Råvarepriser: Knapheden af ressourcer leder videre til næste søjle. Nemlig at da økonomien stadig var i vækst, kørte verden lige på grænsen af sin bæreevne, det biologen Riisgaard betegner som carrying capacity – grænsen for, hvor stor en organisme et økosystem kan understøtte med de til rådighed værende ressourcer.

“Vi kørte lige på kanten af det, jorden kan bære, og når man så øger væksten og kører lidt hårdere op mod det, jorden kan bære, så rammer vi en mur. Så stiger råvarepriserne næsten lodret. Og det var det, der skete. Det var jo alle råvarepriserne, der steg næsten lodret, fordi vi ramte den mur,” siger Steen Riisgaard.

Og problemet med næsten lodret stigende råvarepriser mener han, at hverken Novozymes’ nuværende eller kommende kunder glemmer lige med det samme.

Enzymer som erstatning: Tredje søjle er, at Novozymes’ kerneprodukt, enzymer, bliver brugt og kan bruges inden for alle mulige forskellige områder – ofte som en erstatning for olie og petrokemi. Det gælder f.eks. for vaskepulver og bioethanol. Men enzymerne gør også gavn i dyrefoder, fødevarer som brød, vin, pasta og øl, ligesom enzymerne bidrager ved bearbejdning af f.eks. tekstiler og læder. Det giver ro i en krisetid.

“Vi er meget repræsenteret i en meget bred vifte af industrier. Det gør os meget robuste. Der kan da godt komme en krise et sted, men så er vi til stede så mange andre steder. Så den meget brede palet gør os meget robuste, “ siger Steen Riisgaard.

Hverdagsprodukter: Fjerde søjle underbygger robustheden. Novozymes’ kunder sælger nemlig i høj grad produkter, der også – eller måske især – bliver efterspurgt i krisetider.

“Det, vi beskæftiger os med, er ikke luksusprodukter. Vi sælger enzymer, som bruges til produktion af dagligvarer. Konsumentvarer som vaskepulver, benzin, fødevarer osv. Vi sælger ikke enzymer til kaviar og champagne, men til gode almindelige dagligvarer. Det betyder efter min forventning, at vi er bedre rustet i den aktuelle situation end mange andre,” siger Steen Riisgaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen