Berlingske Business
08:18Grønt Europa i vente

Kathrine og kronerne

Kathrine og kronerne - 1
Foto:

Kathrine Ærtebjerg er en af Danmarks mest fremtrædende billedkunstnere. Det bevidner de velvoksne beløb, som hendes eventyrlignende malerier sælges for på diverse auktioner. Men den 39-årige kunstner bliver ikke altid smigret over den ivrige handel med hendes billeder. ”Når salget bliver det primære ved ens værk, så føler man, at ens personlige projekt i virkeligheden er mislykket,” siger hun.

Hvad skal der til for at blive en succesfuld kunstner anno 2009? Guldfisk i blendere og afsavede hestehoveder er fortid. Et rigtigt godt bud ville være Kathrine Ærtebjergs drømmende og tilsyneladende naive billeder, der ofte kredser om dyr og mennesker i farverige eventyrlandskaber. Den 39-årige kunstner har siden gennembruddet i 2004 været en de bedst sælgende, danske kunstnere. Hammerslagsprisen har således mange gange været langt over 100.000 kr. for et af Ærtebjergs værker.

Den kunstnerisk anerkendelse er også regnet ned over Kathrine Ærtebjerg. Både Arken, Statens Museum for Kunst og Aros har således indkøbt hendes kunststykker til deres kollektioner. Og ligeledes har en lang række af kunstverdenens store samlere.

Selv om Kathrine Ærtebjerg glæder sig over den store interesse for hendes billeder, mærker hun også en af kunstnerfagets klassiske konflikter på sin egen krop, nemlig at pengenes entre i kunstens hellige haller aldrig er uproblematisk. 00’ernes friværdifest og den sideløbende spekulation i kunst har nemlig ikke kun været til glæde for kunstnerverdenen, forklarer Kathrine Ærtebjerg. Kunstneren opdagede på et tidspunkt, at hendes værk ”Hun var stukket af” blev solgt på auktion kort tid efter, at det var blevet købt hos hendes gallerist:

”Der tænkte jeg: ’Det her er ikke tilfældigt.’ Det billede blev købt med det formål at sælge det videre. Der føler man, at det ikke er meningen med projektet. Ikke at jeg har ondt i røven over, at folk tjener penge, men jeg ville da ønske, at de folk også var interesserede i det, jeg laver. Jeg kan godt forstå, at man gerne vil have, at ens selvanskaffede malerier holder prisen nogenlunde, men det er ikke det, som tilfredsstiller mig som kunstner. Det gør mig lykkelig, hvis folk oplever og føler noget igennem mine billeder.”

”Man investerer nogle personlige overvejelser, følelser, tanker og livssyn i sine værker. Og de ting vil man gerne kommunikere til andre. Salget er i virkeligheden noget perifert. Når salget bliver det primære ved ens værk, så føler man, at ens personlige projekt i virkeligheden er mislykket. Man begynder at spekulere på, om folk overhovedet gider beskæftige sig med de intentioner, der ligger bag maleriet.”

Bestilingsarbejde

I sit midlertidige atelier ved Dansk Arkitektur Center ud til Københavns havn er Kathrine Ærtebjerg i gang med at lave skitsen til et omfattende vægmaleri, der senere skal udføres på Amalienborg som en del af moderniseringen af Frederik d. VIII’s Palæ. Eller i knap så pompøse vendinger, Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys hjem.

Normalt ernærer den 39-årige kunstner sig ikke ved bestillingsarbejde, men hun kunne ikke sige nej til tjansen. Opgaven er simpelthen for speciel og udfordrende.

Selv om Kathrine Ærtebjerg nu potentielt kan skrive ”Kongelig hofleverandør” på sit visitkort og oplever masser af interesse for sine værker, erkender hun, at den hurtige succes også medfører nogle pligter, som en billedkunstner ikke nødvendigvis er helt forberedt på:

”Man skal lære at deale med, at folk vil have nogen forskellige ting ud af en. Man skal forholde sig til, at man pludselig er blevet en vare, der skal sælges. Og man skal kunne tage, at journalister eksempelvis har nogle agendaer, som man ikke lige selv har. Der er mange, som interesserer sig for kunst af positive grunde, men der er jo også folk, der ser det udelukkende som underholdning. Måske bliver man inviteret til at sige noget i radioen, fordi en journalist håber, at man går på røven.”

Fantasiens bannerfører

Indtil videre er Kathrine Ærtebjerg langtfra ”gået på røven” i offentligheden. Tværtimod. Hun er i stedet blevet udråbt som en af bannerførerne for en ny stilart inden for maleriets verden. Nogle kalder genren for ”fantasy”.

Kathrine Ærtebjerg ser sine drømmende og eventyrlignende malerier som et forsøg på at skabe kunst, der rammer bredt. Og den tendens genkender hun hos andre af fantasy-genrens udøvere.

Men hvorfor er denne stil slået igennem netop nu?

”Kunstscenen lever altid på forandring. Maleriet var meget ude i en periode i 1990’erne, og det kom så tilbage. Det, tror jeg, at folk som Julie Nord, Lise Blomberg Andersen og mig selv har medvirket til ved at komme med en ny slags malerier. Og måske en tilgængelighed. Måske er vi lidt ligeglade med at lave fin kunst, selv om vi selvfølgelig interesserer os for kunsthistorien og kunst- og kulturteori. Vi er ikke snobbede og vil gerne tale med hvem som helst. Der har indimellem været en tendens til, at kunstnerne talte til en elite gennem tunge teorier og et sværttilgængeligt billedsprog. Der er vi nok interesserede i at være ikke-elitære,” siger Kathrine Ærtebjerg.

”Jeg arbejder bevidst med at lave værker, der kan tale på forskellige niveauer, eller som rummer en flertydighed. De skal kunne tale til forskellige mennesker. Mine ting skal være visuelt appellerende, og så skal der være nogen stemninger eller historier, som skaber et rum til eftertanke inden i folk,” tilføjer kunstneren.

Selv om hun vil skabe folkelig kunst, erkender Kathrine Ærtebjerg, at det har været en overvældende følelse at blive anerkendt af kunstkritikerne og museerne:

”Det er fantastisk at opleve, at man bliver sat i forbindelse med kunsthistorien og nogen af de ting, som man selv har meget stor respekt for. Og så er det fantastisk, at så mange forskellige mennesker oplever ens kunst igennem museerne. De står jo for en stor del af formidlingsopgaven.”

Nyt eller ikke nyt

Hun mærker dog, hvordan succesen også stiller krav til hendes kunst:

”Omverdenen forventer, at man bliver ved med at dyrke den stil, man er slået igennem med. Men på den anden side, så går der heller ikke ret lang tid, før folk siger: ’Nå, skal vi ikke snart se noget nyt?’ På den måde bliver man som kunstner hurtigt bevidst om, at man ikke kan gøre omverdenen tilfreds. Det er slet ikke ens mission. Man er nødt til at gøre sit bedste og sige tingene, som man synes, de hænger sammen. Men man kan ikke undgå, at folk bruger tingene på deres egen måde. Man er slet ikke herre over situationen.”

Forventer de folk, som sælger dine ting, ikke, at du bliver i samme kunstneriske boldgade?

”Jeg tror i hvert fald, at min gallerist ville undre sig, hvis jeg pludselig lavede noget i et helt andet medie. Så ville han som et minimum forvente, at jeg arbejdede med nogen af de figurer, som jeg har arbejdet med tidligere. Hvis jeg pludselig blev en helt stram, abstrakt maler, så ville han nok ikke synes, at det var nogen god idé.”

Men ville din gallerist direkte forbyde dig at gå i nye retninger?

”Nu har min gallerist ikke gjort det. Og det har han ikke, fordi mine ting i høj grad har hængt stilmæssigt sammen. Man kan se, at det er mine billeder. Jeg har ikke taget så store ryk, at han har haft brug for det.”

”Jeg tror også, at mange gallerister bliver vant til at tackle kunstnere. De ved, hvad de skal sige for at skabe et positivt samarbejde. Der er nok ikke mange kunstnere, som ville have det særligt godt med, at en gallerist sagde: ’Det må du ikke.’ ”

At sætte pris på prisen: Kathrine Ærtebjergs store gennembrud kom i kølvandet på en udstilling på Gallerie Mikael Andersen i 2004, der hed ”Øjets Ekko”. Udstillingen havde også deltagelse af kunstnerne Lise Blomberg Andersen og Sabina Mlejnek. En soloudstilling på samme galleri i 2004 satte ekstra fart i Kathrine Ærtebjergs karriere. Og i priserne på hendes værker. En side af faget, som kunstneren har lidt svært ved at forholde sig til.

”Som kunstner er jeg stort set ligeglad med, om mine priser er de samme som i 2003, eller om de er højere, end de er nu. Priserne betyder noget i forhold til et sideløbende marked på auktionerne, som har været meget stærkt de seneste år. Det betyder noget for mig, hvis jeg kan se, at mine ting går meget dyrere på auktionerne end i galleriet. Det gør, at folk spekulerer i at købe ting i galleriet for at sælge det videre. Og det bryder jeg mig ikke om. Det kan være en medvirkende faktor til, at man sætter priserne op,” siger hun og forklarer, at hun forsøger at glemme pengeelementet i sit kunstnerliv:

”Mit arbejde er et andet sted og har en anden karakter. Jeg forsøger at være lidt ligeglad. Man kan måske godt lave værker for at tjene penge, men man kan måske ikke lave gode værker.”

Selv om Kathrine Ærtebjerg lever godt at sin kunst, så godt, at hun med egne ord ”kunne leve tre-fire år uden at være afhængig af at sælge nye værker”, så havde hun aldrig regnet med, at kunsten ville blive en så indbringende levevej:

”Det er en dårlig idé at blive kunstner for at tjene penge. Hvis man tror, at man kan regne det ud, så tager man fejl. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville komme til at tjene penge på mine værker. Man er ikke selv herre over sin succes. Det her med priser, det afhænger ikke kun af udbud og efterspørgsel. Det afhænger i høj grad af anerkendelse. Der er kunstnere, som meget sjældent sælger værker, men som alligevel har meget høje priser. Det er, fordi de er blevet anerkendt. Men man bliver ikke anerkendt på det her pengemarked. Kunstnerisk anerkendelse kommer fra museerne, kunsthallerne og biennalerne. Og at man bliver inviteret med på store afgørende udstillinger eller bliver fremhævet i nogle bøger. Det er det afgørende.”

Succes rummer muligheder: Hvad kræver succesen af dig?

”Det kræver, at man kan blive ved med at arbejde. At være på og udvikle sig. Lave interessante ting. På en måde er det en gave at få lov til at lave så mange udstillinger. Det er også hårdt, men det hører med. Man udvikler sig også i takt med opgaverne. Man vil gerne være i den situation, fordi man er efterspurgt, men alligevel kan man ikke helt holde til det. Det er en form for livsintensitet, men den nedbryder en.”

”Min gallerist siger altid, at det er lige så svært at tackle en succes som en fiasko. Men det passer ikke, fordi man ikke kan gøre noget med en fiasko. En succes rummer nogle muligheder, og den rummer en energi. Man kan gå videre.”

Nu hvor vi befinder os midt i en økonomisk recession - er du så bange for at blive stemplet som en kunstner, der hørte opturen til?

”Jeg har ikke tænkt over det, men det kan da godt være. Der kan man igen ikke styre omverdenen som kunstner. Så derfor må man overgive sig til situationen og acceptere, hvordan folk reagerer på det, man laver. Jeg arbejder bare på at fastholde min kunstneriske integritet. Det er i virkeligheden noget, man må bestræbe sig på hele livet, det der med at holde omverdenen lidt på afstand og lave et helle.”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen