Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Kære leder, hvem er din wingman?

ledelse
T.v.:Alfred Josefsen. Midt: Stephen Bruyant-Langer og Merete Wedell-Wedellsborg. T.h.: Charlotte Mandrup.

Det har altid undret mig, at rigtig tætte makkerskaber er så sjældne blandt de ledere, jeg møder. Det kræver lidt overvindelse, en vis modenhed og en portion menneskelig musikalitet at finde en ægte wingman. Det kan til gengæld vise sig at blive for livet.

Da jeg for få år tilbage underviste på Flyvevåbnets Officerskole var »Highway to the Danger Zone« lydbilledet i pauserne. Filmen »Top Gun« fra 1986 synes altid at spille i baggrunden et sted. Mine gamle kolleger i Forsvaret påstår – kun halvt i spøg – at Top Gun stadig er et bærende element i pilotuddannelsens skyggepensum: Den ensomme ulv, vovemodet, kammeratskabet, opgøret med autoriteterne, rivaliseringen, dumdristigheden og krisen er ganske vist tyk Hollywoodsuppe, men også rå identifikation for en pilotaspirant med drømme om egen F-16.

Hvis man satte sig og så filmen med kadetterne, ville man opleve, at klimaks ikke var de brølende luftkampe, men den afsluttende forbrødring mellem ærkerivalerne: You can be my wingman anytime …

11BUSPix2-Lone-Hansen-Anti-.jpg

Det tætte professionelle makkerskab har noget episk over sig. Gode makkere bringer det ekstraordinære frem i hinanden: Modet, der mangler. Evnerne, man fattes. Energien, man ikke selv lige kan mønstre. Logikken er så banal, at den knap kræver forklaring: Et godt makkerskab er yin og yang, fire øjne i stedet for to og sinuskurver, der balancerer hinanden.

Forsvaret har sat det i system. Fra Dag 1, nye rekrutter møder op, får de tildelt en buddy-makker. En ligemand – ikke en vært, ikke en instruktør, ikke en mentor, ikke en coach. For uanset hvor værdifulde sådanne relationer kan være, vil de altid være begrænset af den lille distance, som følger af et erfaringsgab og et uformelt eller formelt magtforhold.

En buddy-makker er et symmetrisk partnerskab: En anden, der står i det samme mudder som en selv og gennemlever de samme stød eller gennembrud som en selv. Nogle buddy-relationer bliver til livslange venskaber. Andre er blot til gensidig og midlertidig nytte. Enkelte – ganske få i virkeligheden – udvikler sig aldrig rigtig.

04BUSStine-Bosse.jpg

Det har altid undret mig, at rigtig tætte makkerskaber er så sjældne blandt de ledere, jeg møder i min praksis. Der er masser af historier om gode kolleger, sparringspartnere, arbejdsfællesskaber, inspiratorer og kammeratskab. Men historier om ægte, varige makkerskaber er der langt imellem.

Når nu makkerskabets kvaliteter er så mange og så indlysende, hvorfor forekommer det så ikke mere?

Har vi stillet os tilfredse med at være en lille smule tætte med mange? Står konkurrencementalitet og misundelse i vejen? Er vi for blufærdige, for teflonbelagte eller for bange for at blive svigtet til at turde være i en enkelt relation?

Det er, som om det gode makkerskab bliver for intimt til, at vi kan holde det ud. Vi gør os hellere lystige over tætte partnerskaber, når vi ser dem: De er Gøg og Gokke, Dupont og Dupont, Batman og Robin, gamle ægtepar, faglige turtelduer. Og naturligvis kan tætte makkerskaber have en pris: De kan virke ekskluderende og være konserverende. Men den risiko er vel overkommelig i forhold til den kraft, der springer af det gode makkerskab.

04BUSSoeren-Lockwood-fra-SE.jpg

Måske presses makkerskabet af to konventioner, der er blevet for stærke: På den ene af vores fetish for den individuelle præstation, som de fleste virksomheder dyrker og hylder. Forestillingen om Eneren, Lederen, Super-CEOen er lige så sejlivet, som den er naiv.

På den anden side står holdpræstationen, som alle skolede ledere har lært at skåle allermest højlydt for. Holdet er helten, lyder det, når hovedpersonen modtager sin pris og sin hyldest. Holdet bekræfter vores ærkeidealer om lighed og fællesskabets styrke.

Makkerskabet prikker hul i begge konventioner. Det rummer en erkendelse af, at man ikke er nok i sig selv og heller ikke fuldt dækket ind gennem et hold.

Hvad nu hvis vi dyrkede makkerskaberne med samme ildhu, som vi i dag dyrker enerne og holdet? Hvis vi overvandt vores egen blufærdighed og satte os for at finde en suveræn wingman? Ikke ved at vælge »at investere i en relation« – alene udtrykket afslører intentionen om et fremtidigt afkast frem for interessen i relationen i sig selv - men ved at tage sig tiden til at lære et andet menneske ordentligt at kende og ved at give sig selv rigtigt til kende.

Det kræver lidt overvindelse, en vis modenhed og en portion menneskelig musikalitet at finde en ægte wingman. Det kan til gengæld vise sig at blive for livet – eller i hvert fald for arbejdslivet. Hvem er din?

God søndag.

mandrup

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen