Berlingske Business

»Jeg var den, jeg var«

pix-Bodil Nyboe Andersen
Bodil Nyboe Andersen om kvinder i ledelse i anledning af kvindernes kampdag. Foto:

Bodil Nyboe Andersen har ikke tænkt så meget over, at hun på grund af sit køn var noget særligt. Gennem sin lange karriere i en mandsdomineret finansverden har den tidligere nationalbankdirektør vundet respekt ved at være den, hun nu engang er.

Man sidder ikke og spekulerer over, at jeg er kvinde, og det er de andre ikke. Man spekulerer over, hvad mødet handler om, og hvem man snakker med.«

Det er ikke uden grund, at den tidligere direktør for Danmarks Nationalbank Bodil Nyboe Andersen er både respekteret og beundret for sit virke i dansk erhvervsliv. Hun har arbejdet hårdt, taget chancer og løbet risici, mens hun udadtil har optrådt med en passende portion diskretion. Hun har aldrig forholdt sig til, at hun som kvinde skulle have det særligt svært – omend hun alt andet lige – har nået den absolutte top af dansk erhvervsliv på andre vilkår end sine mandlige kolleger. Men det at være kvinde i en mandsdomineret verden har aldrig været et tema i Bodil Nyboe Andersens karriere.

»Man blev dengang mere set som en person, end repræsentant for en trend,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Berlingske Business har sat den tidligere nationalbankdirektør stævne i anledning af, at Berlingske i en artikelserie sætter fokus på kvinder og ledelse. Bodil Nyboe Andersen befinder sig godt uden for rampelyset, men det 74-årige erhvervsikon har indvilget i et interview, hvis vi holder os til emnet, kvinder i ledelse. Det skal ikke handle om valutamarkedet, pres på kronen eller anden økonomisk snak, som man ellers godt kunne have lyst til at høre hendes tanker om. Hun lukkede døren til Nationalbanken, da hun gik af som direktør i 2005, og siden har hun ikke kommenteret journalisternes spørgsmål om verdens økonomiske situation.

Pix-Merete Eldrup

Bodil Nyboe Andersen har inviteret på te i sin lejlighed på Grønningen i København. Fra de store vinduer, der sender lys ind på de farvede vægge, kan hun se over på kastellet. Der går hun gerne ture, fortæller Bodil Nyboe Andersen, mens hun skænker te.

»I dag skal man jo helst have løbet maraton. På mange måder er der et stort pres på nutidens kvinder,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Med en karriere, der strakte sig fra det økonomiske institut på Københavns Universitet til toppen af Nationalbanken, fornægter det sig ikke, at Bodil Nyboe Andersen har haft sin gang i mandsdominerede miljøer. Men det var ifølge Bodil Nyboe Andersen aldrig et tema.

»Jeg ved så ikke, om det er, fordi jeg er tungnem, at jeg ikke har opfattet det,« siger hun.

Sådan forholder det sig næppe. Allerede tidligt i livet vidste Bodil Nyboe Andersen, at hun hellere ville forfølge en karriere á la sin fars, professor, bankdirektør og tidligere handels- og økonomiminister Poul Nyboe Andersen, end at være hjemmegående som moren var, mens hun havde små børn. Derfor tog Bodil Nyboe Andersen som nybagt student også kampen op, da hendes mor ville sende datteren et år på husholdningsskole. Hvad skulle hun dog på husholdningsskolen, når hun langt hellere ville studere på universitetet?

»Min mor var dybt bekymret over, hvordan jeg skulle fungere som kvinde uden at være god til det der. Jeg er aldrig blevet nogen kongeørn til det, men der er da kommet mad på bordet,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Moren gav sig, Bodil Nyboe Andersen kom på universitetet, og i 1966 blev hun cand.polit. med et imponerende resultat kun overgået af den flittige students egen far, som afsluttede samme uddannelse i 1939.

På cand.polit.-studiet var Bodil Nyboe Andersen én ud af tre kvindelige studerende på et hold af 30, og da hun efter mere end ti år som lektor forlod universitetet for at blive bankdirektør i Andelsbanken, var der også en klar overvægt af mænd omkring Bodil Nyboe Andersen. Men det var ikke noget, der optog den fremadstormende økonom.

»Jeg plejer at sige, der var god plads på dametoiletterne,« siger hun med et smil.

PIX-Christina Nielsen

Det var (og er) imidlertid usædvanligt at se en kvinde i stillingen som bankdirektør, og det gav medierne anledning til at stille spørgsmålet: Hvordan kan du som mor til to små børn have det job? Det var langt fra irrelevant i 1980. Bodil Nyboe Andersen havde haft 14 ugers barselsorlov efter sine to fødsler i 1970erne, der var hverken mulighed for vuggestueplads eller børnehaveplads til en akademikerfamilie på Nørrebro, hvor familien boede, og tiden var stadig præget af en mere traditionel arbejdsdeling i hjemmet, end man ser de fleste steder i dag.

»Min mand var hjælpsom, men det var mit ansvar, at hjemmet fungerede,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Indtil børnene fik plads i en privat halvdagsbørnehave klarede familien hverdagen med hjælp fra en ung pige og to »meget aflastende og hjælpsomme« bedstemødre. Derudover blev der kæmpet en ihærdig kamp for at nå det hele. Mens sønnerne var små, blev den knappe tid blandt andet løst ved, at Bodil Nyboe Andersen og hendes mand arbejdede på »skiftehold«. Bodil Nyboe Andersen mødte tidligt, mens hendes mand fik børnene sendt af sted. Omvendt kunne han så arbejde sent, mens Bodil Nyboe Andersen sørgede for at hente børnene om eftermiddagen. Når sygdom ramte den lille familie, blev bedstemødrene tilkaldt, og når institutionerne holdt lukket over sommeren, flyttede Bodil Nyboe Andersen og hendes mand i sommerhus i Humlebæk og skiftedes til at tage ferie. Sommerens familiekonstellation gav omgivelserne anledning til at reagere. Flere mente, at det måtte være forfærdeligt ikke at holde ferie sammen. Men sådan var det.

»Der var mange ting, der var forfærdelige, men når vilkårene er sådan, så er de sådan, og så kan det ikke nytte noget, at man synes, det er forfærdeligt,« siger Bodil Nyboe Andersen og konstaterer:

»Man kan ikke få det hele.«

Uden at kny arbejdede Bodil Nyboe Andersen sig i 1980erne ind i jobbet som bankdirektør. Hun kom fra universitetsmiljøet, som var præget af 1970ernes flippede stil, og hun skulle nu vænne sig til mere borgerlige former. Desuden ønskede hun ikke at skille sig mere ud, end hun allerede gjorde qua sit køn.

»Man skulle ikke også gøre sig mærkelig ved at tage stilen fra universitetet med sig. Jeg var nødt til at ændre stil, det er klart. Man skal tilpasse sig,« siger Bodil Nyboe Andersen, som dog blev ved med at cykle frem og tilbage på arbejde.

28busPix-Anne_Richards.jpg

Bodil Nyboe Andersens tid i Andelsbanken var en tid med store beslutninger. Sammen med sin kollega A.C. Jacobsen gennemførte hun en økonomisk opstramning i banken i begyndelsen af 1980erne. A.C. Jacobsen blev en slags mentor for Bodil Nyboe Andersen – noget hun i dag husker med stor taknemmelighed. Senere var hun i 1990 med til at fusionere Andelsbanken, Sparekassen SDS og Privatbanken til Danmarks på daværende tidspunkt næststørste bank, Unibank, der i dag er en del af Nordea. På hjemmefronten var der også nok at se til for Bodil Nyboe Andersen. Men har man sagt a, må man også sige b.

»Det nytter ikke noget at sætte sig ned og sige, at man ikke kan, og nogen må gøre noget. Man må stå ved sine valg. Jeg havde valgt at få børn, jeg havde valgt at blive gift, og jeg havde valgt at gå ind i det job. Derfor var det også mit ansvar,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Hun var 40 år, da hun begyndte i Andelsbanken, børnene var stadig små, og midt i det hele blev hun skilt fra sin mand, Henning Holten, som også var økonom. Han flyttede ud af den rummelige lejlighed på Grønningen, men når Bodil Nyboe Andersen var på forretningsrejse, flyttede han ind og tog sig af børnene.

»Givet omstændighederne fik vi det til at fungere godt, men det er jo aldrig godt for børnene, når forældrene flytter fra hinanden,« siger Bodil Nyboe Andersen om det forliste ægteskab.

Der var med andre ord nok at se til i Bodil Nyboe Andersens liv. Men særligt ét punkt fremhæver hun som en udfordring, der var sværere at løse dengang, end i dag: Lukkeloven.

mm

»Forestil dig, at man som fuldtidsarbejdende med en familie, som skal have mad på bordet hver dag, er bundet af, at skulle nå at handle inden klokken halv seks og om lørdagen inden klokken to. Det gør man sig i dag ikke noget begreb om,« siger Bodil Nyboe Andersen. Hun tilføjer, at nåede hun ikke at få foden inden for i et supermarked inden lukketid, måtte hun forbi »Hovedbanegårdens halvdårlige supermarked« og købe, hvad man kunne få der.

»Om lørdagen tog jeg bilen og kørte ud og købte 14 liter mælk. Det var, hvad der kunne være i køleskabet. Jeg havde et kæmpe køleskab og en kæmpe fryser,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Der skulle noget til at forsyne to aktive drenge, og huset var samtidig ofte fyldt med legekammerater til Johan og Kasper. På et forældremøde i Johans klasse foreslog Bodil Nyboe Andersen på et tidspunkt selv, at den yngste søns ven fra balletskolen, Thomas Lund, lejlighedsvis kunne bo hjemme hos familien på Grønningen. Så behøvede han ikke rejse frem og tilbage fra Allerød til teatret hver dag, og hos Bodil Nyboe Andersen var der plads nok til en ekstra.

I 1991 blev Bodil Nyboe Andersen udnævnt til direktør i Danmarks Nationalbank. Hun tøvede ikke med at sige ja tak til jobbet. I fire år var hun nummer to i nationalbanken under direktionsformand Erik Hoffmeyer, og da han i 1994 trak sig tilbage efter 30 år på posten, var hun selvskrevet som hans afløser. Og der var nok at se til som nationalbankdirektør i 1990erne. Der skulle bl.a. ryddes op i den krakkede Varde Bank, og også dengang var der valuta- og bankkriser. På hjemmefronten var drengene godt i gang på henholdsvis balletskolen og gymnasiet, og Bodil Nyboe Andersen skruede op for arbejdet. Kalenderen var fyldt op, og der var hverken plads til biografture eller hobbyer. Men Bodil Nyboe Andersen fandt en metode til at holde trangen til fritid på afstand.

»I de første år i Nationalbanken var jeg meget presset. Jeg rejste ustandseligt, og børnene boede trods alt stadig hjemme, selv om de var ved at være voksne. Jeg havde en lille bog liggende i skrivebordsskuffen, hvor jeg skrev, hvis der var noget, jeg frygtelig gerne ville. På den måde blev det parkeret, og ved at skrive og få ord på det, var problemet ikke så stort,« fortæller Bodil Nyboe Andersen.

I den lille notesbog skrev hun alt fra kunstudstillinger til teaterforestillinger eller strikke- og sytøj, hun gerne ville have tid til.

»Jeg havde f.eks. en dug, jeg gerne ville sy. Men det krævede tid, og det havde jeg ikke på det tidspunkt,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Ud over at være et sted at »parkere« tanker om, hvad der blev ofret for arbejdet, gav den lille notesbog også perspektiv. Når Bodil Nyboe Andersen senere tog bogen frem fra skuffen og læste, hvad hun havde følt, hun var gået glip af, tænkte hun ofte, »herregud«.

»Når man ser tilbage er de fleste udstillinger og forestillinger jo overstået, og det var ikke så slemt at gå glip af,« siger hun.

Men hvad hun ikke nåede, mens hun havde travlt med at arbejde, har Bodil Nyboe Andersen taget revanche for senere.

»Jeg kan rigeligt få mit behov for kunstudstillinger, teater og biografer tilfredsstillet nu. Hvis ellers man lever til at blive en aktiv pensionist, må man sige, det gør jeg senere,« siger hun.

Ud over at dyrke det københavnske kulturliv, bruger Bodil Nyboe Andersen også tid på at besøge sine sønner, som i dag bor og arbejder i udlandet. Johan Holten er direktør for Staatlichen Kunsthalle Baden-Baden i Tyskland, mens den ældste søn, Kasper Holten, arbejder som operachef på Royal Opera House i Covent Garden Operaen i London. I begge lejre er der børnebørn, og Bodil Nyboe Andersen tager gerne en tørn med de små, når familierne har travlt. Da hun for et par år siden tilbragte en uge med det yngste barnebarn i London, lærte den lille at kravle, og det fik Bodil Nyboe Andersen til at tænke, at hun ikke havde oplevet den udvikling hos sine egne børn. Men en karriere kræver, understreger Bodil Nyboe Andersen, at man er parat til at ofre noget, uden at betragte det som ofre.

»Hvis man vil det, skal man stå ved sit valg. Der er en hel masse ting, man ikke kan,« siger hun. »Jeg tror, det giver et bedre liv at gøre sig klart, at man har de vilkår, man har. Så må man få det til at fungere bedst muligt.«

I dag er vilkårene selvsagt ganske anderledes. Bodil Nyboe Andersen er pensionist. Tiden er hendes egen og prioriteres derefter. Inden jeg siger farvel viser den tidligere nationalbankdirektør mig et lille sæt babytøj, hun har strikket. Det er til det fjerde barnebarn, som ventes i april.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen