Berlingske Business

Introduktion til jobbet er lederens ansvar

post it
Skrivebordet er plastret til med post-its og to-do-lister, og der er altid mindst fem programmer åbne på computerskærmen ad gangen – alligevel glemmer hun selv de mest simple opgaver.

Når en medarbejder ikke løser sine arbejdsopgaver, bør lederen tage ansvaret for en mislykket introduktion til jobbet på sine skuldre, lyder budskabet i Ugens Dilemma.

Skrivebordet er plastret til med post-its og to-do-lister, og der er altid mindst fem programmer åbne på computerskærmen ad gangen – alligevel glemmer hun selv de mest simple opgaver.

Den smilende og venlige Susanne har siden sin ansættelse som sekretær på en hospitalsafdeling begået fejl på fejl. Overlægen i Ugens Dilemma har hjulpet Susanne så meget som muligt, men intet forandrer sig.

Han er derfor begyndt at tvivle på, om Susanne overhovedet har de faglige kompetencer, der skal til. Men ansættelsen er kommet galt fra start, og lederen er derfor nødt til at viske tavlen ren, mener ledelsesrådgiver Henning Korsbæk Frandsen fra Lederne. Han anbefaler løsning 4, hvor overlægen tager en snak med Susanne om, hvordan hun kan hjælpes til at udføre sit arbejde tilfredsstillende.

”Lederen er nødt til som det første at fjerne presset fra Susannes skuldre. Som leder er det vigtigt at erkende, at det først og fremmest er ens eget ansvar, når medarbejderen ikke er i stand til at løse sine arbejdsopgaver – for det er et tegn på, at man ikke har formået at give de rette værktøjer”, pointerer Henning Korsbæk Frandsen og uddyber:

”Det springende punkt er, om Susannes introduktion til jobbet har været den rigtige. Har lederen mødt hende akkurat dér, hvor hun var? Eller tværtimod været hurtig til at dømme hende som inkompetent? Når man begynder på et nyt job, er det alfa og omega, at man får et solidt fundament af arbejdsopgaver, som man forstår til fulde, før man begiver sig videre til mere omfattende jobfunktioner”, siger han.

Der er imidlertid meget, der tyder på, at sekretæren i dilemmaet ikke har opnået en dybere forståelse af sine primære arbejdsopgaver, påpeger ledelsesrådgiveren.

”Susannes rodede skrivebord og utallige to do-lister vidner om, at hun ikke har fået defineret sin rolle i afdelingen klart nok. I dilemmaet fremgår det, at hun er smilende og hjælpsom – måske er det denne hjælpevillighed, der har gjort, at hun har gabt over for meget?” siger han.

”Der er naturligvis en vis sandsynlighed for, at Susanne simpelthen ikke er dygtig nok til sin jobfunktion. Hvis det efter en grundig oplæring fortsat ikke lykkes Susanne at varetage sin jobfunktion, kan lederen benytte sig af løsning 2 og tilbyde hende en anden jobfunktion, hvor hendes positive sindelag kommer til rette,” foreslår Henning Korsbæk Frandsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen