Berlingske Business
17:53Tak for i dag

International undersøgelse: Uden kvoter taber kvinderne kampen om bestyrelsesposter

24BUSMarie-Louise-Mors-side.jpg
»Det er simpelthen ikke sandt, ?hvis man siger, at der ikke er nok kvalificerede kvinder til at blive valgt ind i bestyrelserne,« ?fastslår Marie Louise Mors, professor på CBS med speciale i strategisk ledelse og globalisering. Foto: Søren Bidstrup

Ny forskning viser, at der er stor modstand mod at få flere kvinder ind i bestyrelser ved at benytte kvoter. De danske tal er alarmerende lave sammenlignet med andre lande. »Det er pinligt,« konstaterer professor Marie Louise Mors.

Uden kvoter, ingen kvinder i de danske og udenlandske virksomheds­bestyrelser. Så groft kan konklusionen i en ny omfattende international undersøgelse af kvinder i erhvervsbestyrelser gøres op.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af CBS-professor Marie Louise Mors og hendes amerikanske professorkollega Margarethe Wiersema, tager afsæt i et omfattende research­arbejde, hvor de har interviewet over 60 bestyrelsesformænd – kvinder som mænd – og rekrutteringsdirektører blandt de 300 største børsnoterede selskabsbestyrelser i Norden, Europa og USA.

Danske kvinders bestyrelsesrepræsentation er stadig lav, når vi sammenligner os med eksempelvis Island, Norge og Sverige. Faktisk halter Danmark også efter Frankrig.

Billede

Sort på hvidt, så er 27 procent af medlemmerne af bestyrelserne for de danske OMX20-virksomheder kvinder, mens det for alle børsnoterede selskaber blot er 10,8 procent af bestyrelsesmedlemmerne, der er kvinder.

Det fik CBS-professor Marie Louise Mors og Margarethe Wiersema til at foretage et nøje studium af kønskvotering, som netop er blevet offentliggjort i Harvard Business Review under titlen »What Board Directors Really Think of Gender Quotas«.

»Det er pinligt,« siger professor Marie Louise Mors, som netop er vendt tilbage til Danmark efter 24 år i udlandet.

Hun har studeret på INSEAD i Frankrig, forsket på MIT Sloan School of Management i Cambridge, og inden hun i år blev ansat som professor på CBS, var hun assistant professor på London Business School. Hendes speciale er strategisk ledelse og globalisering.

»Der er for meget modstand«

Undersøgelsen viser, at fjendtligheden mod kvoter er størst i lande, der ikke har dem. Altså i Danmark og USA. Herhjemme udtrykker både mænd og kvinder, at de frygter, at kvoter vil betyde mindre kvalificerede bestyrelsesmedlemmer. Eksempelvis fortæller en tidligere dansk topchef, at han kender et par kvinder, der sidder i bestyrelser i store norske og svenske virksomheder, som slet ikke har kvalifikationer og erfaring til at bestride posterne. Han er overbevist om, at det er et resultat af kvotesystemet.

I USA er holdningen til kønskvoter overvældende negativ, men samtidig peges der på, at der må handling til:

»Markedskræfterne vil ikke ændre forholdene af sig selv,« siger en kvindelig, amerikansk direktør.

Marie Louise Mors

Marie Louise Mors er ikke sikker på, at kvoter er en god idé i Danmark:

»Der er for meget modstand mod dem, men jeg tror, at man er nødt til at have bedre målsætninger for at øge procentdelen.«

»Problemet med den danske model er, at der ikke er sat et konkret mål for, hvad virksomhederne skal nå. Der er ingen rigtige konsekvenser, hvis man som virksomhed ikke lever op til de mål, man har sat. Det er for svagt,« fortsætter hun.

»Når vi kigger på resten af Norden, kan vi se, at der sker forandringer, når der kommer formelle tiltag. Det samme sker i England, hvor man nu har Davies review, hvor virksomhederne skal rapportere om, hvor mange kvinder der sidder i bestyrelsen. Listerne bliver offentliggjort til spot og spe,« fortæller professoren.

Herhjemme er der ikke rigtigt nogen, der er villige til at tage kampen, vurderer Marie Louise Mors, der oplevede, at når hun bag en lukket dør fortroligt talte med bestyrelsesmedlemmer og rekrutteringsdirektører, var der flere, der sagde:

»Vi er nødt til at have formelle tiltag.«

Billede

Men når hun spurgte dem, om de var villige til at sige det offentligt, lød det:

»Nej, nej, nej – det her har du ikke hørt mig sige.«

Mere kompetente bestyrelser

En af de interessante konklusioner i de to professorers studium er, at kvoterne har haft en positivt afledet effekt. Bestyrelserne er blevet mere kompetente, fordi de har været tvunget til at undersøge, hvilke færdigheder der er repræsenteret i bestyrelsen, og det har medført, at der er sket en professionalisering af selektionsprocessen.

»Hvis man kigger på færdighederne omkring bordet, så leder det også til, at man får mere professionelle bestyrelser, fordi man sammensætter bestyrelsens kompetencer i forhold til virksomhedens strategiske udfordringer. Og ikke som det tidligere er sket, hvor en mand – oftest bosiddende i Nordsjælland – trådte ud af bestyrelsen, og ind kom en anden mand, der lignede ham, der stoppede,« siger professor Marie Louise Mors.

Rationalet om, at man vælger en kvinde, fordi det er en kvinde, synes Marie Louise Mors er »naivt«. For nok er det indlysende, at man kan vælge forkert og få en kvinde, som ikke har den erfaring og kompetencer, der kræves, men det kunne man også gøre i forbindelse med valget af en mand:

»Det er simpelthen ikke sandt, hvis man siger, at der ikke er nok kvalificerede kvinder til at blive valgt ind i bestyrelserne. Jeg tror, at talentet er der, men vi skal måske kigge lidt andre steder.«

13BUSAdvokat-Anne-Broksoe#2.jpg

Naturligvis kan der være et pipeline- problem. Men, betoner Marie Louise Mors, kvinder behøver ikke nødvendigvis at have været topchef eller finansdirektør for at kunne sidde i en bestyrelse. Det krav stilles der ikke i samme grad til mænd, der sidder i bestyrelser, siger hun:

»Så spørgsmålet må her være: Skal vi have højere barrierer for kvinder end mænd i bestyrelser? Det er jeg ikke sikker på. I hvert fald behøver der ikke være højere krav til kvinder end mænd for at kunne bestride en bestyrelses­post.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen