Berlingske Business
17:42

Ingen godtgørelse ved fejlskrift i ansættelsesbevis

Sagen handlede om en lønmodtager (L), som den 1. januar 2000 var blevet ansat som servicemedarbejder hos butikskæden

A. I forbindelse med L''s tiltræden blev der udarbejdet et ansættelsesbevis, hvoraf det fremgik, at L var omfattet af en

overenskomst indgået mellem FDB og HK/Handel. Desuden var det aftalt mellem parterne, at L skulle udføre ikke-fagligt

arbejde, som i overenskomsten var defineret som bl.a. opstilling af varer på butikshylderne.



Kort tid efter indgik L og

A aftale om, at L skulle fast-ansættes og overflyttes til en ny afdeling indenfor A. I forbindelse med aftalen blev der indgået

et tillæg til kontrakten, hvori nye ansættelsesvilkår blev aftalt. Her fremgik det, at L fremover skulle udføre

fagligt arbejde, som bl.a. bestod i kundebetjening.



Fra den 1. februar 2000 udførte L fagligt arbejde hos A. Det betød,

at L efter overenskomsten skulle have en højere løn, L modtog efter den 1. februar 2000 den samme løn som tidligere.

Det blev under sagen af A fremført, at der var tale om en fejl i kontrakten, hvilket skyldtes, at tillægget til kontrakten

under punktet løn var blevet forkert udfyldt.



L fratrådte den 31. maj 2000 og i forbindelse med afslutningen af ansættelsen

opdagede HK, at L havde fået for lidt i løn. Differencen blev herefter betalt til L, men HK gjorde dog stadig gældende,

at ansættelsesbeviset, som var blevet udformet, ikke overholdt ansættelsesbevislovens krav.



HK gjorde gældende,

at det var As ansvar, at ansættelsesbeviset blev korrekt udfyldt. Hvis ansættelsesbeviset ikke blev udfyldt korrekt, uanset om

dette skete bevidst eller ved fejl, så skulle A betale en godtgørelse. Endelig gjorde HK gældende, at L ud fra

sin kontrakt skulle kunne læse den korrekte løn, hun havde krav på. A gjorde på den anden side gældende,

at der var tale om en fejl, som var op-stået ved udarbejdelsen af tillægget, men at kontrakten faktisk udviste det, som

blev udbetalt. Man mente heller ikke, at oplysningspligten i ansættelsesbevisloven var blevet tilsidesat, fordi L havde fået

oplyst hvilken løn hun havde krav på. Det var blot ved en fejl ikke korrigeret i forbindelse med ændringen af ansættelsesforholdet,

og ud over det havde A straks da fejlen blev konstateret udbetalt løndifferencen. Sø- og Handelsretten nåede til

den konklusion, at A havde tilsidesat sin oplysningspligt i henhold til ansættelsesbevisloven med følgende begrundelse:



-

A har ved at undlade at oplyse L om den gældende løn fra den 1. februar 2000 overtrådt ansættelsesbevisloven

2, stk.2. nr. 8. Den urigtige løn-angivelse medførte, at hun i en periode fik for lidt i løn, og der var som

følge af tilsidesættelsen af oplysningspligten risiko for, at hun varigt gik glip af en del af den løn, hun var

berettiget til.



Sø- og handelsretten fastslog, at A skulle betale 10.000 kr. i godtgørelse. Dommen blev af A anket

til Højesteret, hvor Højesteret nåede til den modsatte afgørelse, nemlig at L ikke havde krav på

nogen godtgørelse. Højesteret begrundede afgørelsen således:



- Det forhold, at arbejdsgiveren i et

ansættelsesbevis har angivet en løn, som ligger under den overenskomstmæssige løn, indebærer derfor

ikke i sig selv en overtrædelse af lovens 2, stk. 2, nr. 8, når den oplyste løn - som i denne sag - svarer til,

hvad arbejdsgiveren ville udbetale.



Ud fra dommen kan det fastslås, at i tilfælde hvor der er sket fejlskrift i ansættelsesbeviset,

vil det ikke nødvendigvis medføre, at arbejdsgiveren har tilsidesat sin oplysningspligt. Hele problematikken kunne være

undgået hvis arbejdsgiveren i ansættelsesbeviset blot havde henvist til den gældende overenskomst. Dette forudsætter

dog, at det i overenskomsten klart er beskrevet, hvad lønnen er. Der må altså ikke bare være tale om en minimumssats.



I

det tilfælde at fejlskriften betyder, at et væsentlig vilkår ikke er beskrevet - f.eks. reglerne for overarbejde

- vil arbejdsgiveren dog stadigvæk kunne dømmes til betaling af godtgørelse, da der så er tale om en mangel.

Havde fejlen derimod betydet, at en forkert beskrivelse af overarbejdsregler var blevet indskrevet i ansættelsesbeviset, så

vil man med den nye dom ikke nødvendigvis blive dømt til at betale godtgørelse for overtrædelse af ansættelsesbevisloven.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen