Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Immobile danskere overhales af udlændinge

Lene
Professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet har for nyligt været i Schweiz, hvor mange tyskere arbejder. De synes spørgsmålet om, hvorfor de bor i Berlin, er et mærkeligt spørgsmål. ”Det er selvklart, vi bor her, for her er det bedste job!”. Den attitude kunne danskere lære lidt af.

Professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet oplever, at udenlandske kolleger flytter efter et udfordrende og spændende job. Danskerne kan lære noget af den indstilling til mobilitet.

På Aalborg Universitet er professor Lene Tanggaard fra Institut for Kommunikation omgivet af kolleger fra USA, England, Italien, Tyskland og Rumænien, som helt naturligt flytter efter de udfordrende og spændende job. Mobiliteten giver store jobmuligheder.

»Jeg oplever, at mine udenlandske kolleger ikke synes, at afstanden fra København til Aalborg, Aarhus, Odense eller Kolding er noget problem. Det eneste, der betyder noget for dem, er, at jobbet er udfordrende og spændende,« siger Lene Tanggaard, der har en kollega, der bor i Berlin og tager hjem i weekenderne. En anden har en datter hjemme i Italien.

Udfordring for virksomhed og individ

Det bekymrer professoren, at danskerne generelt bliver udfordret, fordi vi ikke er nær så mobile som vores udenlandske konkurrenter på arbejdsmarkedet.

»Med respekt for, at der er to, der skal køre karriere i mange danske familier, kan danskerne måske på det individuelle plan godt forsvare at blive boende i eksempelvis Københavnsområdet, men som samfund og land og et erhvervsliv, der skal skabe vækst og er afhængige af at tiltrække de bedste – også danskere –, er det er problem,« konkluderer Lene Tanggaard.

People waiting for job interview

Boost karrieren i provinsen

Der er mange danskere, der foretrækker en halvtidsstilling i København, selvom de er skarpe talenter – og det er ærgerligt, at de overhales af udlændinge – og ikke får udviklet deres talent.

»I en global verden, hvor teknologien understøtter, a man også kan arbejde på distancen, sætter det det også i relief. Hvis et dansk talent kan få gode muligheder og faglig udvikling i provinsen og giver køb på at bo i København, kan de booste deres karriere,« fastslår Lene Tanggaard, der underviser på IDAs kurser om talent management.

Det er vigtigere at have de rette udviklingsmuligheder, end geografisk at være det rigtige sted. Evt kan du lave en SWOT-analyse, hvis dit drømmejob er i en anden landsdel.

»Du kan få en langt mere spændende karriere i provinsen, hvor du avancerer hurtigere, får større ansvar og får lov til at eksperimentere med nogle ting,« siger hun.

IDA: Skab synlighed i provinsen

IDA oplever, at medlemmerne er mobile, hvis jobindholdet er spændende og relevant. Problemer er måske snarere, at de små og mellemstore virksomheder har udfordringer med at gøre ingeniører og andre teknisk uddannede opmærksomme på, at de findes. Derfor påpeger formand for Ansatte Råd i IDA Juliane Marie Neiiendam, at virksomhederne i provinsen skal blive bedre til at gøre opmærksom på sig selv. Og samtidig huske at pleje deres studentermedarbejdere, for hele 38 % takker nej til ansættelse efter studiejobbet.

»Virksomhederne i provinsen skal være mere opmærksomme på, hvordan de tiltrækker folk. De skal være mere synlige. De kan bruge LinkedIn til at prikke folk på skulderen og sige, at vi har her et spændende og relevant job for din profil,« lyder opfordringen fra Juliane Marie Neiiendam.

Gå efter dimittender og de unge

IDA har flere undersøgelser, der viser, at medlemmerne drives af faglig udvikling, interessante udfordringer, god ledelse og gode karrieremuligheder. Det er de store katalysatorer for at få IDAs medlemmer til at flytte efter et job. Og det er netop det, de små og mellemstore virksomheder i provinsen skal markedsføre sig på.

geometric fragment abstract technology background

IDA-medlemmer skifter i gennemsnit job hvert femte år – og især de unge vil også gerne til udlandet. Og det kan godt være, at det er svært at flytte børnefamilien fra Københavnsområdet til provinsen – men dimittender og de yngre IDA-medlemmer er mere mobile. Derfor giver det god mening at satse på et godt andethold i talentudviklingen.

»Der er noget om, at medlemmerne midt i livet med børn, er mindre mobile. Derfor bør virksomhederne går efter dimittender og de unge, der endnu ikke har slået rødder. Hvis de kan få faglige udfordringer og have et job, der giver mening, er de villige til at flytte efter det,« påpeger Juliane Marie Neiiendam. For du stavnsbinder dig jo ikke til en bestemt by til evig tid.

Ida

Du får mere ansvar og får testet dig selv af på flere planer tidligere i din karriere, end hvis du måske arbejdede i en stor koncern med hundredevis af ansatte.

IDA på turné i provinsen

IDA tager jævnligt rundt i provinsen til Erhvervs- og væksthuse for at hjælpe og opfordre virksomhederne med at tiltrække IDA-medlemmerne.

»Vi ved godt, at det også spiller en rolle, at det populært sagt er sælgers marked med lav ledighed og mange, som forsøges headhuntet til nye og spændende stillinger. Så er Ringkøbing måske ikke top-of-mind, når du har fem gode jobs på hånden i HT-området,« siger Juliane Marie Neiiendam, der derfor har fuld forståelse for de virksomheder, der henter udenlandsk arbejdskraft, når de ikke kan tiltrække den danske.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen