Berlingske Business

Hvor har de det fra - økonomerne?

Det er spændende at få begreber som nytte, grænsenytte, komparative fordele, merkantilisme, den usynlige hånd osv. placeret rigtigt på de økonomiske tænkere, der har udtænkt dem og i en kronologisk orden. Man forbavses over, hvor tidligt disse tænkere fandt frem til levedygtige teorier. Eller rettere fragmenter af teorier, for teorierne viste sig ofte ikke at svare til virkeligheden.

Andre fragmenter har vist sig at være levedygtige og forklarende for, hvordan økonomien hænger sammen i dag. Men problemet er, at der stadig er uafklarede forklaringselementer af virkeligheden, og at virkeligheden ændrer sig hele tiden. I disse årtier, hvor de store systemer, socialismen og kapitalismen er til eksamen, er det spændende at læse, hvorledes forskellige økonomiske tænkere opfatter statens rolle som regulator for økonomien. At den har en rolle at spille, er begge systemer enige om. Det påviste Adam Smith allerede i 1776 i sin bog "The Wealth of Nations".

David Ricardos lov om de komparative fordele er imponerende tænkning på den tid, hvor han udtænkte den (tidlig 1800-tal). Den går i korthed ud på, at hvert land skal producere og handle de produkter, de er relativt bedst til. Vi kan producere vin i Danmark, men vi får mere ud af det, hvis vi importerer vin fra f.eks. Italien og eksporterer svinekød til dem. Det får såvel italienerne som danskerne mest ud af. Loven om de komparative fordele er en bærende ide i markedsdannelserne som EU, NAFTA og mange andre i verden i dag, og ikke mindst i Verdenshandelsorganisationen WTO, som har leveret flotte resultater for frihandel med de succesfulde toldsænkninger, fjernelse af ikke-toldmæssige handelshindringer, beskyttelse af intellektuelle rettigheder og meget mere.

Nu hvor Kina og flere andre lavtlønslande er optaget i WTO mærker den vestlige verden den stærke konkurrence fra disse lande, og vi spørger os selv om, hvad vi dog skal leve af om får år, hvor disse lavlønslande har udkonkurreret os helt. Men så galt går det næppe, vil jeg mene. Her kan teorierne om grænsenytte måske komme os til undsætning, for grænsenytten af mere indkomst for kinesere skal vejes op imod grænsenytten af bedre miljø for dem, f.eks. renere luft, rent vand, ikke forurenet jord, bedre arbejdsmiljø osv. Herved stiger produktionsomkostningerne for kineserne, og deres højere velstand vil efterspørge produkter fra Vesten, som vi har været tidligt ude med at producere og derfor har en komparativ fordel i at producere. Vi går igen mod en ligevægtssituation.

At innovation og entrepreneurship er væsentlige drivkræfter i økonomien blev først rigtigt bragt ind i den økonomiske teori af Joseph Schumpeter (1883-1950). Han talte om "kreativ destruktion", hvor innovationer giver vækst i samfundet, men hvor innovationer også destruerer det gamle - det, de erstatter. Opfindelsen af PC''en har således betydet en vældig vækst i samfundet, men den har også udkonkurreret skrivemaskinen. Karl Marx (1818-1883) beskrives også, og det hedder bl.a.: "Det er i forlængelse heraf også en del af marxismens triste skæbne, at Marx er blevet systematisk misbrugt til at legitimere og propagandere for regimer og partier, der kaldte og kalder sig selv kommunistiske, men hvis statsterror og folkemord Marx ville være den førte til at fordømme, hvis han havde været i live."

Og så er der John Maynard Keynes (1883-1946). Han var realøkonom, der søgte at få teorien til at passe med virkeligheden og ikke omvendt. Han formulerede teorien om Den effektive Efterspørgsel, defineret som "den produktion, som virksomhedsejerne forventer at kunne afsætte med overskud, og som de derfor er villige til at sætte i værk".

Det fremgår så indirekte heraf, at deres forventninger kan være forkerte, og at vi derved får enten et over- eller underudbud. Man sagde om Poul Schlüter, at han talte økonomien i gang2, da han dannede regering i 1982 med hans smittende optimisme. Den skabte optimisme hos virksomhedsejerne og dermed en større produktion og vækst i økonomien.

For folk med interesse for økonomi og virksomhedsdrift er denne lille bog om den økonomiske teoris historie spændende. Den er skrevet af tre etablerede, kompetente økonomer. En rigtig julegaveide til læsning i juleferien, hvor man kan tillade sig at læse lidt mere lystbetonet.

Den økonomiske teoris historie

- en introduktion

af Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen

1. udgave 2004

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

ISBN 87-574-1007-0

176 sider - hæftet

DKK 150,- inkl. moms

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen