Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Hundedyrt at ansætte den "forkerte" sælger

Det kan koste en mindre bondegård at ansætte den forkerte sælger. Der er mange "skuespillere" og selviscenesættere

blandt sælgerne, og det kan være vanskeligt at undgå fejltrin.


- Jeg har i mine tidligere jobs brugt både

annoncering og headhunting, og jeg må indrømme, at jeg en gang imellem har trådt i spinaten og fået ansat en

forkert sælger, siger Claus Jarning, der er administrerende direktør for den schweiziske grafiske koncern Gallus'' afdeling

for Skandinavien og Finland - Gallus Scandinavia.


- Mange sælgere er bedst til at sælge sig selv. Der kan gå

op til et halvt år, inden man kan gøre noget ved sagen, og det kan meget vel koste mellem en halv og en hel million kroner

samtidig med, at man risikerer at komme bagud med sine markedsføringsplaner, tilføjer han.



Emnebank

Derfor

har Claus Jarning nu valgt at entrere med Salesman Rekruttering, som har specialiseret sig i udelukkende at skaffe salgspersonale

til virksomhederne.


Gennem sin specialisering har Salesman Rekruttering ifølge administrerende direktør Henrik

Winther oparbejdet en omfattende emnebank samtidig med, at man samarbejder med nogle af de førende kursusudbydere indenfor salgstræning.

Claus Jarning mener, at der kræver noget helt særligt at ansætte sælgere.


- Det er for eksempel meget

vigtigt, at sælgerne har nøje kendskab til den branche, vedkommende skal fungere i. En økonomichef kan arbejde

hvor som helst, men en sælger skal være dybt inde i branchen, og det peger naturligvis i retning af headhunting. Jeg har

brugt headhuntere før, men mange af dem har ikke haft en pind forstand på det, de beskæftigede sig med. Jeg skal

også gøre mit hjemmearbejde, men jeg er ikke professionel ansætter, og jeg kan godt blive blændet af en distanceblænder,

siger Claus Jarning, som også peger på, at han hos Salesman Rekruttering kan vælge dele af rekrutteringspakken efter

behov.


- Flere og flere virksomheder benytter i dag rekrutteringsvirksomhed, fordi det er meget ressourcekrævende at ansætte

personale. Nogle virksomheder vælger at lade os klare hele processen, mens andre kun benytter os delvist. Andre kunder igen

ønsker blot at bruge vores stillings- og personprofil-analyser, fordi virksomheden selv har valgt nogle kandidater ud, som

de ønsker en professionel vurdering af, inden de udvælger "deres mand", siger Henrik Winther.



Alliance

Han

har nu besluttet at gå i samarbejde incl. kontorfællesskab med virksomheden Mindweiss i en slags uafhængig, strategisk

alliance.


Mindweiss ejes af Ole Weiss, der har en fortid som medejer i konsulentvirksomheden Cultivator.


- Jeg har en kongstanke

om at udvikle et konsulenthus, der skal beskæftige sig med rekruttering og træning af ledere og medarbejdere med den

værdibaserede organisation som udgangspunkt. Når Salesman Rekruttering flytter ind hos os, kan vi trække på

hinandens kompetencer og skabe synergier, siger han


Henrik Winther mener, at samarbejdet kan løfte hans forholdsvis nye virksomhed.


-

Jeg føler det som et kæmpe skulderklap at kunne flytte ind hos Mindweiss. Vi har på meget kort tid bevæget

os fra et kælderlokale til at få en vigtig partner, siger han.


Når de to virksomheder flytter sammen, skal

kontoret på Gersonsvej i Hellerup huse omkring 10 medarbejdere, men de to partnere har vækstambitioner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen