Berlingske Business
17:42

Human Resource så alle forstår det

- I mange virksomheder findes firmaets værdier mest inden i hovedet på ledelsen -og i små og mellemstore virksomheder

er det jo ofte ensbetydende med en enkelt person. Derfor er det vigtigt at være i dialog med medarbejderne.


Det siger Jens

Vestergaard, der er administrerende direktør i Fredericia-virksomheden Stelform A/S. Virksomheden med godt 60 ansatte producerer

koldvalsede stålprofiler, primært som underleverandør til transportindustrien.


Virksomheden etablerede i 1999

et samarbejdsudvalg (SU). Det faldt derfor på et tørt sted, da Stelform stødte på dialogværktøjet

Det Sociale Indeks. Virksomheden valgte at prøve kræfter med indekset, der dengang var i sin testfase.


- Gennem

arbejdet med Det Sociale Indeks får virksomheden belyst, om der er relativt overensstemmende holdninger imellem tillidsmænd

og ledelse, siger Jens Vestergaard.


- Hvis ledelsen ønsker en bedre dialog med medarbejderne er det vigtigt, at ihvertfald

SU-medlemmerne kender virksomhedens værdier og normer, så de ved, hvorfor ledelsen handler, som den gør, siger

han.


Virksomheden har brugt værktøjet flere gange, selvom Jens Vestergaard ikke lægger skjul på, at

nogle dele har været mere relevante end andre. Målet har været at skabe dialog og tryghed i ansættelsen, så

virksomheden har fokuseret på arbejdsfastholdelse, mulighed for interne jobskifter og frihed udover det sædvanlige, hvis

eksempelvis en orlov kan lette en personlig krise.


Jens Vestergaard vurderer virksomhedens tidsforbrug i forhold til indekset til

at beløbe sig til et introduktionsmøde på en halv time, godt tre timers hjemmearbejde for de personer, der deltager

i projektets styregruppe og endelig 5-6 timer på et særligt konsensusmøde, hvor ledelse og medarbejdere diskuterer

alle problemstillinger igennem.


Derudover kommer den tid, som samarbejdsudvalget bruger på at føre de konkrete

tiltag ud i livet.


Resultatet er i følge Jens Vestergaard meget positivt. Hans erfaring er, at ledelsen kan have nok

så fine tanker om virksomhedens politik, men at det kræver et etableret samarbejde, hvis medarbejderne også skal

kunne læse disse tanker. Målet er, at medarbejderne ikke taler om særbehandling, hvis der bliver taget særlige

hensyn til en kollega.


De ved, at det er en del af personalepolitikken, selvom det ikke er nedfældet på papir.


-

For os har indekset været en lille del af det, man kan kalde værdibaseret ledelse. Det er min opfattelse, at mange virksomheder

kan få glæde af det, fordi de i forvejen gør mere, end medarbejderne rent faktisk aner, siger Jens Vestergaard.









Dialog,

ej kølerfigur

At indekset først og fremmest kan hjælpen den interne dialog igang, mener Jens Kristian Elkjær

også er indeksets vigtigste styrke. Han er foruden statsautoriseret revisor også forskningsleder og ph.D på Handelshøjskolen i

København, hvor han forsker i fremtidens revision og afrapporteringsformer.


Han vurderer, at det meget vel kan være

en fordel for virksomhederne at markere sig udadtil på netop den sociale ansvarlighed. Men det er ikke det, som Det Sociale

Indeks i sin nuværende form er bedst til.


- Virksomheden kan naturligvis trække medarbejdere til, hvis den kan dokumentere,

at den lytter på medarbejderne, men er det så indekset eller virksomhedens adfærd, der er salgsargumentet, siger

Jens Kristian Elkjær.


- Det, der er indeksets styrke er, at det er konkret og relativt let at gå til, og derfor meget

anvendeligt i mindre virksomheder. Jeg opfatter det som et godt internt dialogværktøj. Gennem en relativ lille indsats

kan virksomheden få identificeret de peronalepolitiske forbedringsmuligheder, der er, siger han.


Derfor vil han hellere

understrege værdien af indekset som et ledelsesværktøj, og ikke et regnskab, virksomheden kan profilere sig på.


-

Vi ser mange aspekter af revision, som man aldrig tidligere har skullet tage stilling til. Det Sociale Indeks er dog næppe en

af dem, fordi indekset ikke baserer sig på talbaserede argumenter, men holdninger, siger Jens Kristian Elkjær.


Indekset

fremkommer som en score, som virksomheden opnår ved at tage stilling til en række udsagn og spørgsmål.


Ifølge

Jens Kristian Elkjærs vurdering er hovedparten af emnerne generelle og kvalificerede nok, fordi de har fokus på, hvad

virksomheden gør. Men han understreger også, at der er en del spørgsmål, der har et normativt udgangspunkt.

Det vil sige, at spørgsmålene på forhånd fastlægger, hvad der er godt og skidt, og det mener han gør

indekset svært at sammenligne mellem virksomheder.


Der er flere informationer om at arbejde målrettet med virksomhedens sociale

ansvar på www.detsocialeindeks.dk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen