Berlingske Business

HR skal væk fra direktionen

04BUSStine-Bosse.jpg
Overskrift
Stine Bosse, bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater og tidligere administrerende direktør i Tryg, undrer sig over, at der stadigvæk er mange ledere, der ikke har medarbejdernes trivsel som deres hovedfokus. Foto: Jens Nørgaard Larsen
 

I forsikringskoncernen Tryg sendte Stine Bosse HR-medarbejderne ud i afdelingerne.

Hun var HR-direktør i Tryg i fem år, inden hun blev administrerende direktør, men, hvis hun selv skal sige det, ikke en helt almindelig en af slagsen. Erhvervskvinden Stine Bosse blandede sig i måden, de forskellige direktører drev deres virksomhedsområde på, og hun havde stærke synspunkter om, at vejen til kunderne går gennem medarbejderne.

04BUSLars-Wilms-kommunaldir.jpg

»For mig er HR ikke en sidedisciplin. Det er mindst lige så meget en kernedisciplin, som det er at kunne forstå tal og tabeller,« siger Stine Bosse, der senere blev administrerende direktør og endte med at opløse HR-afdelingen under sin tid i Tryg.

I stedet sendte hun HR-medarbejderne ud i de enkelte afdelinger i virksomheden. Ham, der sørgede for løn, blev placeret i finansafdelingen, mens salgsafdelingen fik selskab af en medarbejder, der skulle hjælpe med at uddanne dem i at tænke mere kundeorienteret.

»Det er vejen frem og måden at drive virksomhed på at involvere medarbejderne i at finde nye løsninger. Det skaber de stærkeste og de mest bæredygtige resultater, og det har direkte påvirkning på virksomhedens bundlinje,« siger Stine Bosse.

04BUSSoeren-Lockwood-fra-SE.jpg

Ledelsesfokus

Selv om Stine Bosse selv har været chef på området, mener hun, at en virksomhed godt kan undvære en HR-direktør, og HR-afdelingen har ikke noget at gøre i direktionen. Da hun blev administrerende direktør, fandt hun nemlig ud af, at en virksomhed kommer meget længere med sit HR-arbejde, hvis ledelsen tager ansvar for det.

»Du kan have en sindssygt god HR-afdeling, men samtidig har topledelsen slet ikke fokus på mennesker, og så er det fuldstændig ligegyldigt. HR-tænkningen skal ind og bo i ledelsessystemet og ikke som noget, der kører ved siden af,« siger hun.

Det sørger Stine Bosse selv for ved ifølge hende selv at tage det seriøst at få ansat de rigtige mennesker og tage fat, hvis medarbejderne ikke gør deres job godt nok.

Hun undrer sig over, at der stadig er mange ledere, der ikke har medarbejdernes At sådan noget som at dæmpe sygefraværet kan måles direkte på bundlinjen, for man sparer mange penge, når folk kommer på arbejde igen, påpeger hun.

Faktisk kan Stine Bosse ikke forestille sig, at der er noget område i en virksomhed, der ikke har brug for et element af HR-tænkning. Som eksempel peger hun på mange virksomheders udfordring i at flytte sine kunder fra at handle i fysiske butikker til i stedet at handle varerne over nettet.

»Der er nogle, der tror, det bare lige gøres med et pennestrøg, men det er et kæmpe HR-projekt. Man skal have de medarbejdere, der arbejder i butikken, til pludselig at reklamere for, at kunderne begynder at handle på en anden måde. Ellers får man ikke kunderne til at købe ind på nettet hurtigt,« siger hun og fortsætter:

»Ledere overser ofte, at vejen til at skabe resultater går gennem andre. Derfor bliver HR centralt for mig.«

Stine Bosse

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen