Berlingske Business
12:08Lundbeck og Genmab i yderpositioner i fladt dansk marked

Hobbyvirksomhed solgt til ISS

Han starter virksomhed, fordi økonomien som studerende er lige lovlig stram. Valget falder på ejendomsservice. Ikke nogen

drengedrøm af en virksomhed. Det lægger Jan Nielsen heller ikke skjul på. Men trods det, så ender det alligevel

med, at han 15 år efter sælger JN Service, der nu har 60 fuldtidsansatte til servicegiganten ISS for et anseligt millionbeløb.


Tilbage

i 1985 er historiestuderende Jan Nielsen, 29 år, godt træt af den noget trængte økonomi, der følger

med livet som studerende. Han begynder at udføre viceværtsopgaver for virksomheder i København for at få

lidt ekstra til at forsøde tilværelsen med. Jan Nielsen rammer med sit ejendomsservice-firma en niche, der er i rivende

fremgang. Allerede året efter ansætter han sin første medarbejder og der går ikke lang tid før JN Service

kræver hele Jan Nielsens opmærksomhed. Virksomheder, institutioner og en række boligforeninger lader hellere end

gerne et privat firma overtage viceværternes opgaver. Successen betyder, at han må opgive at færdiggøre studierne.

Det er nu ikke noget han fortryder i dag.


- Det var slet ikke noget for mig at blive cand. mag. i historie, siger Jan Nielsen.









Aldrig

i tvivl

JN Service er i konstant vækst i de 15 år, Jan Nielsen leder virksomheden. Efter sigende er man hos ISS også

tilfredse med udviklingen efter overtagelsen. Selvom økonomien altid har været god i virksomheden, så har Jan Nielsen

dog aldrig været i tvivl om, at han ville skille sig af med JN Service for at gå i gang med noget andet.


- Det var

mere af nød end af lyst, at jeg startede JN Service, og det var ikke en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg har hele tiden

vidst, at jeg ville beskæftige mig med noget mere meningsfyldt efter JN Service, siger Jan Nielsen.


Allerede i 1995 begynder

salgstankerne for alvor at ramme Jan Nielsens bevidsthed. Han ved, at der er interesse omkring virksomheden, men han kan ikke overbevise

de potentielle købere om, at JN Service er uafhængig af hans egen tilstedeværelse i firmaet.


Og han er ikke

interesseret i at fortsætte som konsulent i sin egen virksomhed.


- Jeg så ingen anden udvej end at skrive mig selv

ud af virksomheden, siger Jan Nielsen.


Heldigvis har han tid til at foretage de ændringer, der skal til. Han er 39 år,

så det er ikke alderen, der trykker. Der er god tid til at gøre klar til salget. I løbet af de næste fire

år får Jan Nielsen salgsmodnet sin virksomhed. Alle bånd mellem ham selv og virksomheden bliver klippet. Der bliver

lavet ISO-certificering, forretningsplan, der bliver uddelegeret ansvar og lavet jobbeskrivelser til alle stillinger, og den daglige

ledelse overdrager Jan Nielsen til driftschefen og administrationschefen i samarbejde.


Nu er al tvivl om hvorvidt JN Service

er afhængig af Jan Nielsen viftet af vejen, og han er igen klar til at sælge.


I sommeren 1999 begynder de første

alvorlige forhandlinger med i alt fire potentielle købere, og en af dem skiller sig ud som den mest interessante af dem. Der

er ingen problemer denne gang med at overbevise køberne om uafhængigheden mellem JN Service og ejeren. Alt er dokumenteret

og nedskrevet: Kunder, Leverandører, forretningsgange, jobbeskrivelser og desuden er ejeren allerede sat lidt ud på et

sidespor. Salgsmodningsarbejdet giver pote. Det tager kun ISS en enkelt aften at lave en due dilligence-undersøgelse af JN

Service, da de har taget beslutningen om at købe virksomheden. Og 3. januar 2000 er Jan Nielsen færdig med JN Service.

Historiestuderende Jan Nielsen blev iværksætter Jan Nielsen.


Og nu har ejendomsservice gjort ham til millionær.

Han brugte femten år af sit liv på ejendomsservice, nu har han fået frihed til at gøre, hvad han har lyst

til.


I dag betragter han sig selv som en slags idéudvikler, og er i øjeblikket involveret i både et grossistfirma

og software-firmaet Comcare. Dog ikke som ansvarlig for driften, men mere som konsulent.


- Jeg er ikke mere bundet op af alt

det praktiske, men har fået rum til kreativ tænkning, afslutter Jan Nielsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen