Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Hjemmearbejde kan få kabalen til at gå op

tdhd
Vibeke Skytte.

Topledere arbejder i gennemsnit over seks timer hjemmefra hver uge. Hjemmearbejde er som udgangspunkt en god idé, men skal doseres med måde.

Endnu et år er tæt på at være modent til at blive arkiveret. Når lederne fra de danske virksomheder kaster blikket tilbage på 2015, vil det for størstedelens vedkommende være på et år, hvor de endnu en gang har tilbragt rigtig mange timer på arbejdspladsen. Lige før jul offentliggjorde vi i Lederne den årlige lønstatistik baseret på oplysninger fra knap 19.000 medlemmer, og ud over at kortlægge ledernes lønforhold giver statistikken et præcist billede af, hvor meget en leder anno 2015 arbejder.

Statistikken fra Lederne viser, at den gennemsnitlige arbejdstid for alle ledere i 2015 har været på 44,4 timer. Flere end hver femte, 22 procent, har en ugentlig arbejdstid på over 50 timer – og heraf er der en lille myreflittig gruppe på fire procent, som har en ugentlig arbejdstid på minimum 60 timer.

Jo højere ledelsesniveau, lederen befinder sig på, desto længere er arbejdstiden. Topledere arbejder i gennemsnit 50 timer om ugen og altså næsten seks timer mere hver uge end gennemsnittet af alle ledere.

Hvad der er mindst lige så interessant er, hvor mange af de ugentlige arbejdstimer der udmøntes hjemmefra. Muligheden for at arbejde hjemme kan være særdeles vigtig for, at den logistiske kabale går op for ledere og andre travle mennesker, som ofte ved siden af jobbet har familie og børn, der skal hentes og bringes fra skole eller fritidsaktiviteter.

De nøgne tal viser, at især toplederne faktisk i stor stil er glade for hjemmearbejde. Som nævnt arbejder de i snit 50 timer om ugen – men heraf er 6,4 timer henlagt til privaten. Kigger man på mellemlederne, er det, måske lidt overraskende, kun 4,5 af ugens arbejdstimer, der foregår fra hjemmekontoret eller sofaen.

30BUS80895466-182119.jpg

Grundlæggende finder jeg det rigtigt positivt, at hjemmearbejde er blevet så forholdsvis udbredt for lederne, som ovenstående tal understreger. Jeg kender mange ledere, der netop på grund af muligheden for at arbejde hjemme, oplever, at de kan få deres work-life-balance til at gå op i en højere enhed – uden at de på den ene side behøver have konstant dårlig samvittighed over for familien og uden på den anden side at skulle sige nej til spændende arbejdsopgaver og karrieremuligheder på jobbet.

Det kan så konkret f.eks. betyde, at man går hjem fra arbejde kl. 16 – og når klokken er 21 og børnene er faldet i søvn, venter der nogle arbejdsrelaterede mails og nogle dokumenter, der skal læses som forberedelse til næste arbejdsdag.

Men ligesom med så meget andet bør hjemmearbejdet ikke tage overhånd. I en artikel i det elektroniske tidsskrift »Ledelse i Dag« i sommer påpegede lektor Peter Holdt Christensen fra Copenhagen Business School, at overdreven brug af hjemmearbejde ligefrem kan skade fællesskabet på arbejdspladsen.

»Muligheden for i perioder at arbejde hjemmefra er motiverende, men kan være problematisk. (…) Arbejdet på afstand af kolleger kan skade det sociale fællesskab, som er afgørende for blandt andet motivationen, og hvor godt kolleger arbejder sammen,« skrev Peter Holdt Christensen i artiklen.

Han nævnte som eksempel betydningen af at løbe ind i en kollega, der viser sig at kunne hjælpe med en arbejdsopgave. Sandsynligheden for at møde en hjælpsom kollega, når man arbejder hjemme fra sofaen, er selvsagt ikke så stor.

VS

Jeg er helt enig med lektoren i hans pointer. Netop derfor er det også vigtigt at understrege, at hjemmearbejde er et godt supplement til arbejdstiden på jobbet. Men den fysiske tilstedeværelse og den kollegiale dynamik i kantinen, ved kaffemaskinen og hen over skrivebordene må ikke undervurderes.

Godt nytår – både derhjemme og på arbejde!

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen